Én million borgere skal ikke kunne tvinge love igennem, og derfor er det afgørende, at vi har en række seriøse kriterier for, hvordan borgerinitiativet skal kunne anvendes, og man må acceptere, at det tager tid at lave de kriterier.

Morten Løkkegaard (V)
MEP

Da stats- og regeringscheferne for EU's medlemslande for næsten et år siden vedtog Lissabon-traktaten, vedtog de også rammerne for det såkaldte borgerinitiativ. Det skulle få EU's borgere til at engagere sig i EU og bringe EU tættere på borgerne og skabe demokrati nedefra.  

Der er nu gået næsten et år siden rammerne for borgerinitiativet blev vedtaget med Lissabon-traktaten. Det til trods mangler Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet stadig at vedtage de sidste procedurer for, hvilke krav der skal stilles til et borgerinitiativ.

Et nyt forsøg fra én million borgere er havnet i en konflikt. På den ene side står kampagnegruppen, ført an af Greenpeace og Avaaz, der mener, at underskrifterne burde få Kommissionen til at sætte et forbud mod genmodificerede afgrøder på dagsordenen. På den anden side står EU, der henviser til, at det endnu ikke er muligt, da procedurerne for borgerinitiativet ikke er klar endnu.

Ingen undskyldning
Hos Avaaz mener man ikke, at der findes nogen undskyldning for ikke at tage deres sag op, men Kommissionen fastholder, at denne underskriftsindsamling ikke er et borgerinitiativ i traktatmæssig forstand.