Christian Friis Bach: USA's handelskrige truer det internationale samarbejde

KOMMENTAR: Donald Trumps toldsatser er en alt for nem og populær udvej, der signalerer handlekraft og endda giver indtægter i statskassen. Men den politiske effekt af frihandel forsvinder, og det internationale samarbejde går i stå, skriver Christian Friis Bach.

De tiltagende handelskrige mellem USA og Kina og andre lande har skubbet til de stadigt stærkere tegn på en kommende global økonomisk tilbagegang. Protektionismen under præsident Donald Trump kan få alvorlige økonomiske omkostninger.

Lige så skræmmende er dog de politiske effekter. For mens de økonomiske effekter af frihandel ofte overdrives af økonomiske frihandelsfanatikere – jeg er selv en af dem – så bliver de politiske effekter af frihandel undervurderet.

For en afgørende politisk effekt af øget frihandel er stærkere samarbejde imellem verdens lande.

Når lande ikke længere kan holde problemerne ude med toldsatser langs tilfældigt placerede landegrænser, så bliver de nødt til at samarbejde om at løse problemerne.

Det skrev jeg den lille bog 'Det Globale EU' om for præcis 20 år siden. Pointerne er endnu vigtigere i dag.

Det bedste eksempel på den politiske effekt af frihandel er EU. Da formanden for Kommissionen Jacques Delors i 1980'erne satte gang i tankerne om det indre marked, var det ikke alene, fordi han var interesseret i økonomi. Det var han sikkert også.

Men lige så vigtigt var det at bruge det indre marked som løftestang for den politiske harmonisering. Effekten udeblev ikke.

Det indre marked førte til en bølge af harmonisering, nye standarder og styrket samarbejde om alt fra forbrugerbeskyttelse og miljø til konkurrencelovgivning og tekniske standarder. Frihandlen i Europa førte til øget samarbejde.

Når der ikke længere kunne bruges toldsatser og handelsbarrierer, var samarbejde den eneste vej frem for at imødekomme forbrugernes pres for beskyttelse og producenternes ønske om fair konkurrence.

Det samme er sket i alle regionale frihandelsaftaler, herunder Nafta-aftalen i Nordamerika, der blandt andet førte til sideaftaler om miljø.

Der er også en sikkerhedspolitisk dimension. Øget handel betyder øget gensidig afhængighed og øget sikkerhedspolitisk samarbejde, og det mindsker risikoen for konflikt. Det var jo den oprindelige vision bag EU.

Og der er klare koblinger til migration. Man kan overføre arbejdskraft på to måder: Ved at arbejdskraften flytter sig, eller ved at varer, der bruger arbejdskraft, flytter sig.

Når man ser på migrationsdebatten i EU og USA, er det klart, at mange politikere foretrækker det sidste. Det er endnu et politisk argument for frihandel.

Den politiske effekt af frihandel fik en stærk international dimension med etableringen af Verdenshandelsorganisationen (WTO) og det regelbaserede internationale samarbejde i 1995.

WTO er en i international målestok enestående organisation, fordi reglerne er bindende og følges op af et stærkt tvistbilæggelsessystem og sanktioner mod lande, der forbryder sig mod dem.

Her er både EU og USA blevet dømt utallige gange. Det er en model for internationalt samarbejde, som alt for ofte er præget af uforpligtende politiske erklæringer.

Det system er nu tæt på at bryde sammen. Den stribe af nye toldsatser, som præsident Trump har indført, ikke mindst mod Kina, er med stensikkerhed i strid med reglerne i WTO.

Men USA har samtidig undermineret og lammet WTO ved ikke at udpege nye dommere til tvistbilæggelsessystemet.

Ved udgangen af i år er der kun én dommer tilbage i appeldomstolen, og så kan den ikke længere fungere. De tidligere højtprofilerede ministerkonferencer – mange kan huske Seattle i 1999 og Doha i 2001 – er nu blevet en skygge af sig selv.

Der er nok få, der har hørt om ministerkonferencen i Buenos Aires i 2017, der i øvrigt endte med et sammenbrud, og den ministerkonference, som ifølge WTO's regler skulle have fundet sted her i 2019, men som er udsat til næste år.

Det er en meget bekymrende udvikling. Ikke kun fordi vi ser handelskrige og risikerer økonomisk tilbagegang. Men fordi hele motoren i det internationale samarbejde går i står.

Frihandelen i WTO har ført til stærkere internationalt samarbejde om miljø, forbrugerbeskyttelse, standarder og social beskyttelse. Det er bøvlet, besværligt, det tager tid, men det giver bedre og mere globale og stabile løsninger.

Hvis politikere igen uhindret kan indføre toldsatser og toldmure, når de ser problemer, som de ønsker at løse, så mindskes viljen til at løse problemerne gennem internationalt samarbejde.

Protektionismen er en alt for nem og ofte populær udvej, der signalerer handlekraft og endda giver toldindtægter i statskassen. Det er derfor, at præsident Trump anvender den.

Men den politiske effekt af frihandel forsvinder. Det internationale samarbejde går i stå.

Det er præcis det, der sker. Det internationale samarbejde er under massivt pres overalt – fra Sikkerhedsrådet og selv G7, der helt har opgivet at lave en fælles udtalelse fra mødet i Frankrig, til forhandlingerne om nedrustning eller miljø.

Selvom verden heldigvis er langt mere stabil i dag, så bringer det minder tilbage til mellemkrigstiden, hvor stigende nationalisme og protektionisme førte til en ond spiral af økonomisk krise og mindre samarbejde, Folkeforbundets sammenbrud og siden Anden Verdenskrig.

Jeg er sikker på, at det ikke går så galt denne gang.

Men protektionismen og præsident Trumps handelskrige kan få en betydning, der ligger langt ud over de i forvejen alvorlige økonomiske effekter. Derfor skal protektionismen og præsident Trump stoppes.

De øvrige 163 medlemslande i WTO må finde sammen og få verden tilbage til visionen om frihandel, afhængighed og internationalt samarbejde.

Det giver fred og fremgang.

-----

Christian Friis Bach er forhenværende generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, udviklingsminister for Radikale og undergeneralsekretær i FN. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Paula Larrain efter Trump-aflysning: Det er nu, vi skal af med forsvarsforbeholdet Paula Larrain efter Trump-aflysning: Det er nu, vi skal af med forsvarsforbeholdet Næste artikel Direktør: Teknologisk suverænitet har højeste prioritet for Europa Direktør: Teknologisk suverænitet har højeste prioritet for Europa
Ugens Europa-podcast: Budgetbissen Mette Frederiksen på de bonede gulve

Ugens Europa-podcast: Budgetbissen Mette Frederiksen på de bonede gulve

PARLAMENTET#83: Statsministeren ”svinger godt” med Trump, sagde hun under denne uges NATO-topmøde. I næste uge bliver det så EU's tur til at holde topmøde, og der kaster Frederiksen sig igen ind i den hårde budgetdebat. Hør Danmarks nye EU-ambassadør fortælle om en dagsorden fyldt med penge, klima og fremtidssnak.