Coronavaccinerne er vor tids svar på AK-47-geværet

Under Anden Verdenskrig var den Røde Hær så imponeret af det tyske Sturmgewehr 44, at våbenudvikleren Mikhail Kalasjnikov fik til opgave at udvikle en russisk version.

Geværet fik navnet Avtomat Kalasjnikova, altså Kalasjnikovs automatvåben. Efter at det blev færdigt i 1947, fik det betegnelsen AK-47.

Under Den Kolde Krig var AK-47 det våben, som østtyske vagter ved Berlinmuren gik med, det våben, som nordkoreanske eller nordvietnamesiske soldater skød mod amerikanske soldater med, og AK-47 var det våben, som guerillaer i den tredje verden gik til kamp med.

AK-47 var et symbol på kampen mod Vesten og et håndgribeligt bevis på, hvad sovjetisk industri kunne producere i store mængder og til støtte for regimets kommunistiske allierede rundtomkring i verden.

Geværet blev gennem tiden udfordret af mere avancerede vestlige håndvåben, men det var nemt at producere, nemt at betjene, og derfor er der i dag 100 millioner af Kalasjnikovs geværer rundtomkring i verden.

Coronavacciner er vor tids AK-47. AK-47 var symbolet på, at Sovjet og dets allierede havde ildkraften til at udfordre Vesten fra Berlin til Vietnam.

Vaccinen fra kinesiske Sinovac eller den russisk Sputnik V-vaccine er symbolet på, at der alternativer til Vestens medicinalteknologier.

Og at de alternativer ikke bare er teknologiske, men danner grundlaget for at skabe et politisk alternativ til den globale orden, som Vesten ønsker sig.

Vestlige ledere har omtalt vacciner som et offentligt gode – både som en anerkendelse af, at alle mennesker bør have mulighed for at beskytte sig mod covid-19, og en erkendelse af, at vaccinen er en forudsætning for genåbningen af den globale økonomi.

Selvom global vaccination således vil komme alle til gode, så kan leveringen af vaccinen komme lande til gode på forskellig vis.

For Ukraine er spørgsmålet om vaccinens oprindelsesland blevet et eksempel på vaccinernes geopolitik. Ukraine havde håbet at købe vacciner fra de amerikanske medicinalfirmaer Pfizer og Moderna, men da USA's daværende præsident, Donald Trump, forbød yderligere eksport for at sikre vaccineringen af amerikanerne, måtte Ukraine se sig om efter alternativer.

Kina har gjort sit bedste for at undergrave tiltroen til de vestlige vacciner

Mikkel Vedby Rasmussen
Kommentarskribent

Rusland stod selvfølgelig klar med sin vaccine, men Ukraine ville hverken lade præsident Vladimir Putin blive landets redningsmand eller give Rusland chancen for bruge vaccineforsyninger til at presse Ukraines regering, så Ukraine endte med at købe vacciner i Kina.

Kina har ligeledes solgt vacciner til Brasilien og Tyrkiet og en række andre lande i den tredje verden. De kinesiske og russiske vacciner er hårdføre som en AK-47.

De kræver ikke at blive opbevaret og transporteret under ekstremt lave temperaturer som Pfizer- og Moderna-vaccinerne. Oxford/AstraZeneca-vaccinen kan derimod klarere højere temperaturer og har derfor samme mulighed for at blive vaccinen for den tredje verden.

Hvilket præcist var ambitionen for den britiske regering, der ser vaccinen som en måde at fremme den omstilling til en global magt, som London ønsker efter Brexit.

AstraZeneca er imidlertid ikke Vestens eneste skakbrik i det geopolitiske vaccinespil.

En anden er Covax, hvor Frankrig, EU og WHO samarbejder om at købe vacciner til lande, som ikke har råd til at købe ind på samme måde som de vestlige lande.

Kina har gjort sit bedste for at undergrave tiltroen til de vestlige vacciner, og ifølge New York Times er kinesisk desinformation blevet delt af antivaxgrupper i USA.

Måske havde Beijing behov for at tale de vestlige vacciners effektivitet ned, fordi Sinovacs produkt ikke virker så effektivt som påstået.