Dan Jørgensen og Niels Fuglsang: 2020 kan føles som et spildt år - men ikke for klimaet

Det står for længst klart, at klimakrisen er en af de allerstørste udfordringer, vi som samfund står overfor i den overskuelige fremtid. 

Selvom 2020 bød på et globalt fald i udledningen af drivhusgasser på cirka syv procent*, på grund af de omfattende nedlukninger af vores samfund, så tangerer 2020 samtidig rekorden for det varmeste år, der nogensinde er målt på kloden i følge EU’s klimatjeneste.

En fortsat nedlukning af vores økonomi er næppe en god strategi til at bekæmpe klimaforandringerne, og eftersom de globale temperaturstigninger allerede nu nærmer sig Parisaftalens grænse på 1,5 grader celsius, er der brug for vidtrækkende, grønne politiske beslutninger. Og på det punkt har 2020 været det bedste år i lang tid. Både herhjemme og ude i verden. 

Herhjemme blev den måske mest ambitiøse klimalov i verden vedtaget i Folketinget. Samtidig har de danske politikere ved udgangen af 2020 indgået klimaaftaler, der bringer Danmark en tredjedel af vejen mod en 70 procent reduktion i drivhusgasserne i 2030.

Og så har Danmark som den hidtil største producent af olie og gas sat en slutdato for olie- og gasindvinding på dansk grund i 2050, og samtidig aflyst alle fremtidige udbudsrunder. Det er i al beskedenhed noget, der gør indtryk i Europa og i verden.

Danmark står dog kun for cirka 0,1 procent af verdens udledning af drivhusgasser. Danmarks klimamålsætninger betyder altså ikke meget, hvis ikke resten af verden følger med i samme retning. Også her har 2020 været et vigtigt og håbefuldt år.

Danmarks klimamålsætninger betyder altså ikke meget, hvis ikke resten af verden følger med i samme retning. Også her har 2020 været et vigtigt og håbefuldt år.

Dan Jørgensen (S) og Niels Fuglsans (S)
Hhv. klima- energi- og forsyningsminister og MEP

Verden tager grønne beslutninger
For det første valget af Joe Biden til USA’s præsident i november 2020. USA er verdens andenstørste udleder af drivhusgasser, og Biden har som noget af det første genindmeldt USA i Parisaftalen og annonceret rekordstore investeringer i grøn energi og grøn infrastruktur på 2.000 milliarder dollars i de kommende fire år.

Som en af sine første beslutninger trak Biden derudover den føderale tilladelse til den store amerikansk-canadiske olierørledning Keystone tilbage, som Donald Trump ellers havde givet grønt lys til. 

For det andet blev EU-landene enige om elementerne i en europæisk klimalov, der skal sikre, at EU skal være klimaneutral i 2050, og EU’s regeringsledere besluttede, at EU skal sænke sine udledninger med mindst 55 procent frem mod 2030.

Det er et stort skridt fremad sammenlignet med det nuværende mål på 40 procent. Faktisk betyder det, at EU skal gennemføre dobbelt så mange reduktioner i de næste ti år. Samtidig har EU sat rekordstore beløb af til klima i sit syvårige budget og den store corona-hjælpepakke, der blev vedtaget inden jul. Her er over 30 procent målrettet klimaet.

2021 skal også være handlingens år i EU. Vi vil – henholdsvist i Rådet blandt EU-landene og i Europa-Parlamentet – presse på for konkret klimahandling, der sikrer, at vi når målene. Og det gælder energi, industri, vejtransport, søfart, luftfart og landbrug – og ikke mindst fremme af havvind, som vi i Danmark har særlige interesser i.

For det tredje har Kina, verdens største udleder af drivhusgasser, nu en målsætning om at blive CO2-neutral før 2060. Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men vi bør stadig skubbe på for højere kinesiske ambitioner. Vi hjælper i vores myndighedssamarbejde på energiområdet kineserne til at kunne blive mere grønne.  

Det er helt afgørende, at Kina nu har meldt sig ind i klimakampen. Kina er i dag verdens største energiforbruger – og forbruger af kul. Men Kina er også den største investor i grøn energi og derfor en vigtig drivkraft for at skabe vækst i grønne løsninger globalt. Andre dele af Asien viste også handling i 2020, da både Japan og Korea i kom ud med nye mål om klimaneutralitet i 2050.