Debat

Dansk Erhverv: Ensartet selskabsskat i EU er en dårlig idé

DEBAT: Hvis man tager ét konkurrenceelement ud af ligningen og dermed får en ensartet selskabsskat i EU, vil man gøre konkurrencen mellem landene dårligere, skriver Brian Mikkelsen.

En lavere selskabsskat vil mindske skadesvirkningerne og i stor stil medføre højere lønninger, skriver Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen.
En lavere selskabsskat vil mindske skadesvirkningerne og i stor stil medføre højere lønninger, skriver Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Brian Mikkelsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatten om selskabsskat har efterhånden raset i mange år. Desværre er den ikke altid lige nuanceret.

Temadebat

Skal vi have en ensartet selskabsskat i EU?
45 procent af danskerne bakker op om en flad selskabsskat i EU, som vil sikre, at virksomheder i alle EU-lande betaler den samme skatteprocent. Det viser en rundspørge, som Epinion har foretaget for Altinget og DR.

Selskabsskatterne i EU er ifølge Eurostat faldet markant siden midten af 1990'erne. Danmarks selskabsskat lå på omkring tre procentpoint under den gennemsnitlige skattesats i EU i 1995, men selvom Danmark har sænket skatten yderligere mellem 2013 og 2016, lå Danmark i 2018 knap 0,5 procentpoint over gennemsnittet.

Altinget giver ordet til politikere og interessenter, som vil give indspark til, hvorvidt EU-landene skal være omfattet af en ensartet selskabsskat.

Hvilke fordele og ulemper får en ensartet selskabsskat i EU? Skal Danmark fortsætte ræset mod bunden for at gøre os mere attraktive for udenlandske virksomheder, eller skal Danmark stå af toget? Vil en ensartet selskabsskat i alle EU-lande være løsningen, eller skal EU alene vedtage en bund for, hvor lav landenes selskabsskatter skal være?

Her er deltagerne:
  • Asbjørn Sonne Nørgaard, direktør, Cevea 
  • Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv
  • Henrik Fugmann, formand og direktør, Tekniq Arbejdsgiverne
  • Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef, Dansk Industri
  • Kim Valentin (V), erhvervsskatteordfører og medlem af Folketinget
  • Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet og næstforkvinde i parlamentets skatteudvalg 
  • Martin Ågerup, direktør, Cepos 
  • Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef, SMVdanmark
  • Morten Bødskov (S) skatteminister og medlem af Folketinget 
  • Ole Birk Olesen (LA), skatteordfører og medlem af Folketinget
  • Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet
  • Rune Lund (EL), skatteordfører og medlem af Folketinget
  • Stine Bosse, formand, Europabevægelsen
  • Thomas Søby, cheføkonom, Dansk Metal.
Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Lad os starte med at slå fast, at Produktivitetskommissionen i deres endelige rapport tilbage i 2014 slog fast, at selskabsskatten er den mest væksthæmmende beskatning, fordi den svækker indenlandske og internationale virksomheders tilskyndelse til at investere i indlandet frem for i udlandet.

Desuden diskriminerer den mod finansiering med egenkapital, som er en vigtig kilde til finansiering af investeringer i produktivitetsfremmende innovation.

Selskabsskatten bliver til tider fremstillet som en retfærdig skat på aktionærer eller direktører, men grundlæggende er det altså som fremhævet af Produktivitetskommissionen en skat, der tages fra virksomhedernes kapitalapparat og dermed gør dem mindre produktive.

Lavere skat gavner lønningsposen
En lavere selskabsskat vil derfor mindske skadesvirkningerne og i stor stil medføre højere lønninger.

Skatteministeriet har for nylig opgjort, at en halvering af selskabsskatten ville medføre 6.000 kroner mere i lønningsposen hos privatansatte.

Offentligt ansatte og folk på overførselsindkomstfjerner vil opleve en tilsvarende stigning, fordi lønnen i det offentlige og overførselsindkomster følger lønudviklingen i det private. Lavere selskabsskatter vil derfor komme alle til gavn.

I ønsket om en bund under selskabsskatten ligger der implicit en forståelse af, at staterne taber penge på ræset. På trods af at den nominelle sats er sænket, så er selskabsskatten andel af BNP faktisk gået op.

Årsagen er, at man har udvidet basen, hver gang man har sænket satsen og endda udvidet den mere, end den er blevet sænket. Det er en dynamik, som desværre ikke altid får plads i debatten.

Ensartet skat lægger pres på Danmark
Selskabsskatten er i øvrigt blot et parameter ud af mange, der bestemmer, hvor virksomheder lægger deres investeringer.

Hvis man tager ét konkurrenceelement ud af ligningen og altså får en ensartet selskabsskat i EU, så vil man gøre konkurrencen mellem landene dårligere.

Dette ville entydigt begunstige store lande, som har bedre konkurrencevilkår, når det gælder størrelse af hjemmemarked, sprog og så videre. 

En ensartet selskabsskat vil derfor lægge pres på Danmark og andre små eksportorienterede lande, som måske vil være tvunget til at sænke andre skatter. Der kan også komme pres på de danske lønninger, der sammenlignet med mange andre lande ligger i den høje ende.

Skatter bliver hverken fair eller ens
Hvis der alene er et enøjet fokus på at have en bund under selve satsen, så bliver skatterne hverken mere fair eller ens. Landene har jo stadigvæk forskellige regler for, hvad der kan trækkes fra, eller hvad der i det hele taget betales skat af.

Det er noget helt andet end en bund under selskabsskattesatsen

Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv

Hvis en virksomhed kan have fradrag, der er større end deres udgifter, så kan man sagtens forestille sig, at man kan tjene penge uden at betale skat, også selvom skattesatsen er høj.

Man kan også operere med forskellige satser, så nogle former for indtægter slipper billigere eller helt er skattefritaget. En bund under selskabsskatten vil ikke løse dette, men vil kræve, at landene har den samme skattebase og det er en helt anden øvelse.

I Dansk Erhverv går vi ind for gennemsigtighed og ensartethed, når det kommer til basen, og derfor støtter vi EU-direktivforslaget om en fælles selskabsskattebase (det såkaldte CCCTB), da det vil være en stor hjælp for særligt mindre danske virksomheder, der skal operere i flere EU-lande.

Men det er noget helt andet end en bund under selskabsskattesatsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion