Dansk Erhverv frygter kæmperegning for handicapvenlige EU-regler

TILGÆNGELIGHED: Nyt direktiv skal gøre produkter og tjenester mere tilgængelige for folk med handicap. Danske Handicaporganisationer advarer mod udvanding, mens erhvervslivet frygter millionregning.

Demonstranter fra europæiske handicaporganisationer mødtes mandag foran Europa-Parlamentet for at vise deres utilfredshed med, at Morten Løkkegaard (V), der er ordfører på nye regler for tilgængelighed, ønsker at nedjustere ambitionsniveauet.
Demonstranter fra europæiske handicaporganisationer mødtes mandag foran Europa-Parlamentet for at vise deres utilfredshed med, at Morten Løkkegaard (V), der er ordfører på nye regler for tilgængelighed, ønsker at nedjustere ambitionsniveauet.Foto: Inclusion Europe
Rikke Albrechtsen

Hvis du har et billede af for eksempel et produkt, som er et par sko. Vil du så også skulle fortælle, at der er en sofa og nogle puder i baggrunden. Og at kvinden, der har skoene på, er 175 centimeter høj og bruger størrelse 40 i sko? Flere handicaporganisationer vil nok sige, at de ikke behøver den detaljeringsgrad. Men lige nu ved hverken de eller vi, hvilket niveau direktivet vil lægge sig fast på.

Lone Rasmussen
Markedschef, Dansk Erhverv

BRUXELLES: Sif Holst, næstformand i Danske Handicaporganisationer (DH), trodsede mandag et trist og gråt Bruxelles-vejr og stillede op foran Europa-Parlamentet for at sende et signal til EU-lovgiverne.

Sammen med andre organisationer advarede hun Parlamentets Indre Marked-udvalg, med Venstres Morten Løkkegaard som ordfører, mod at udhule nye krav til produkter og tjenesteydelser, der skal gøre dem mere tilgængelige for handicappede.

”Vi er bange for, at de vil udvande forslaget. Nogle siger, at det bliver for dyrt og for besværligt. Derfor vil vi gerne fra de europæiske handicaporganisationer gøre opmærksom på, at det er vigtigt at få forslaget vedtaget, som det er. Og hellere stramme det end at løsne det mere,” siger Sif Holst.

Dokumentation

Tilgængelighedsdirektivet

EU-Kommissionen anslår, at der i 2020 vil være 120 millioner personer i EU med større eller mindre handicap eller funktionsnedsættelser. Derfor foreslog den i december 2015 at tilnærme tilgængelighedskravene til produkter og tjenesteydelser i EU-lande, for på den ene side at leve op til FN’s handicapkonvention og på den anden side at give de erhvervsdrivende en mere jævn spillebane på det indre marked, så de ikke møder 28 forskellige nationale regelsæt.

De  nye regler skal efter Kommissionens forslag gælde:

Computerhardware og styresystemer
Pengeautomater
Billetautomater
Selvbetjeningsautomater til check-in
Telefontjenester
Tv-tjenester
Transport
Banktjenester
e-bøger
e-handel

Se Kommissionens forslag her

Se Morten Løkkegaards betænkning her


Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00