Dansk Erhverv: Ny kemikalieindsats skal hvile på klare mål

DEBAT: Danmarks næste kemikalieindsats skal have klare mål, så vi kan korrigere den undervejs. Et af målene skal være at skabe nuanceret og faktabaseret information, der skaber tryghed i befolkningen, skriver Jakob Lamm Zeuthen.

Af Jakob Lamm Zeuthen
Miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv

Vi skal nu i arbejdstøjet og bidrage til, hvordan Danmarks næste kemikalieindsats skal se ud. Den nuværende Kemikalieindsats 2013-2017 udløber til nytår og skal gøre plads til, at den næste 3-årige Kemikalieindsats kan tage over.

Den nuværende kemikalieindsats har på et væsentligt punkt svigtet, fordi dens erklærede mål om, at forbrugerne skal have information om kemien, som gør dem trygge, ikke er opfyldt. Forbrugerne er blevet mere utrygge end nogensinde og dette på trods af, at vi ved meget mere om kemien i dag og har fået en lovgivning, som beskytter os langt bedre, siden EU's kemikalieforordning REACH tog over.

I dag viser vores befolkningsundersøgelse, at utrygheden i den danske befolkning over produkters indhold af kemi nærmer sig 50 procent.

Kemikalieindsatsen kikker med det blinde øje uden mål
Den offentlige debat om kemi i produkter er til tider skinger og tvetydig. Den styres enten af enkelte organisationer, som bruger farekommunikation, og så er der myndigheder, der informerer anderledes, men mere faktabaseret og med nuanceret information.

Forbrugerne møder derfor vidt forskellige informationer, hvor noget siger ”pas på, det er farligt” eller noget andet, der siger ”produktet er sikkert jævnfør lovgivningen, men du kan vælge et miljømærket produkt, hvis du vil være ekstra sikker”.

Så hvad er det egentlig, som den offentligt støttede forbrugerinformation om kemi i produkter ønsker, at forbrugerne skal forholde sig til og handle på? Noget skræmmer væk, og noget andet giver mere nuanceret og faktabaseret information.

Det er en rettighed for forbrugerne at modtage information om kemi i de produkter, de køber, og det er en pligt for myndighederne at udvikle den og sikre, at offentlige midler går til nuanceret, faktabaseret og tryghedsskabende information.

Når den nuværende kemikalieindsats velmenende ønsker en indsats, der skaber tryghed  og med egne ord ønsker ”at finde nye veje til at informere forbrugerne omkring kemikalier”, så skyder indsatsen voldsomt ved siden af skiven.

Det bør aldrig være et mål i sig selv at fremme ”nye veje”. Det er jo mere et ønske til en bestemt proces, og der er ikke den nødvendige kobling til et mål og intention om at skabe reel tryghed.

Intentionen om at skabe tryghed er fejlet
Vi har med den nuværende indsats helt fornuftigt udviklet og brugt digitale løsninger, som informationsteknologi og i form af to apps kaldet TjekKemien og Kemiluppen. Vi kan sætte flueben ved, at vi har ”fundet nye veje”.

Men intentionen om at skabe tryghed med disse apps er fejlet, for teknologien er skruet mangelfuldt sammen, så informationen alt for ofte ikke når frem til forbrugerne, når de spørger til et indhold ved at scanne produkterne med TjekKemien.

Eller når de bruger Kemiluppen, så vurderes indholdsstoffer på deres farlighed/klassificering og ikke det, som det virkelig handler om, nemlig risiko i form af den udsættelse, man får, når produktet bruges. De to apps giver mest information, der bibringer til utryghed og ikke til tryghedsskabende løsninger.

Dette, fordi forbrugerne bliver usikre og mistroiske, når informationen ikke kommer frem efter en scanning, eller opskræmmes, når de får at vide, at et ellers lovsikret produkt, man er glad for, indeholder et ”potentielt farligt” men helt lovligt kemisk stof.

Der er brug for en strategisk ramme omkring indsatsens aktiviteter, som gør, at de styres mod klare mål med intention om for eksempel at skabe tryghed. Sådanne mål, med fastlagte indikatorer, vil gøre det muligt løbende at korrigere indsatsen, så den holder sig på sporet.

Hidtidige kemikalieindsatser har ikke været styret efter mål og indikatorer, og vi ved ikke, om de mange skattekroner er givet godt ud. Det er på tide, at vi får lavet det om.

Et overordnet mål bør være at få udryddet det paradoks, at trods meget mere forskning de sidste 10 år, langt mere viden om kemikalierne de sidste 10 år og en langt mere effektiv lovudvikling og lovbeskyttelse i EU over de sidste 10 år, så er vores bekymring alligevel vokset.

Og når bekymringen vokser i befolkningen, så vokser deres mistro til myndighederne, fordi man ikke føler sig beskyttet af den lovgivning, som myndighederne har pligt til at sikre. Der bliver nødt til at være tillid til vores myndigheder af logiske grunde, som derfor bør udvise en særlig interesse i at støtte op omkring tryghedsskabende information.

Der er hårdt brug for, at vi finder et konstruktivt samarbejde frem omkring kemikalieindsatsen baseret på en fælles forståelse for, hvordan vi opnår nuanceret og faktabaseret information, der skaber tryghed i befolkningen.

Myndighederne bør i langt højere grad tage aktivt ansvar for at koordinere kampen mod unuanceret og opskræmmende information. Det kan anses som en selvfølge, at myndigheder står vagt omkring lovgivningen og sikrer, at befolkningen har tillid til den.

Tillid skabes, når myndighederne sikrer forskning i potentiel hormonkemi, så EU kan udvikle lovgivning. Der skabes tillid, når myndigheder proaktivt fortæller, hvorfor og hvornår EU's kemikalielovgivning skaber sikkerhed og beskytter forbrugerne.

Der er en kedelig og uretfærdig tendens til, at man skælder ud på en ”nølende” EU-kemikalielovgivning trods konstant fremgang for dens beskyttelsesniveau, som vi ikke har set tidligere.

Dansk viden skal komme europæere til gode
Som noget relativt nyt er EU på vej med en strategi og koordineret indsats, der skal give 500 millioner europæiske borgere information om kemi i produkter. I næste måned afholder EU-Kommissionen også en workshop, som Danmark gør i morgen, for at få indhold til deres strategi.

Fordi vi i Danmark, som i resten af Europa, har brug for samme beskyttelse og stort set bruger de samme produkter, bør Danmark bidrage til, at vores relativt store erfaring med informationen kommer europæiske forbrugere til gode. Men i en form, hvor informationen ikke er opskræmmende, men nuanceret og faktabaseret.

Forrige artikel Ornitologformand: Skal EU virkelig redde Danmarks natur? Ornitologformand: Skal EU virkelig redde Danmarks natur? Næste artikel Kari: EU's terrorliste udfordrer retssikkerheden Kari: EU's terrorliste udfordrer retssikkerheden