Debat

Dansk Flygtningehjælp: Hegn og mure er med til at sikre menneskesmuglernes arbejde

Når vi lukker grænser, uden at etablere et reelt alternativ til at søge beskyttelse, så stiger den desperation, der får mennesker på flugt til at krydse grænser irregulært. Mure og hegn ender paradoksalt nok med at øge efterspørgslen på menneskesmugleres forretning, skriver Charlotte Slente.

Opsætningen af hegn og mure er altså med til at sikre menneskesmugleres arbejde også i lang tid fremover, skriver Charlotte Slente.
Opsætningen af hegn og mure er altså med til at sikre menneskesmugleres arbejde også i lang tid fremover, skriver Charlotte Slente.Foto: Osman Sadi Temizel/Ritzau Scanpix
Charlotte Slente
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er et vægtigt argument og stort ønske hos mange europæiske politikere – herunder den danske regering, at det at søge asyl skal ske under såkaldt ordnede forhold.

For at sikre dette skal menneskesmuglernes forretning ødelægges. Men målrettede indsatser imod menneskesmugling skaber ikke nødvendigvis mere sikre og ordnede forhold og det lukker øjnene for virkeligheden, som den ser ud i verdens konfliktområder.

Der er intet ordnet over krige, konflikter og overgreb, og flugt foregår ofte under kaotiske og uklare forhold.

Ikke alle har ret til asyl, men alle har ret til at søge

Mennesker flygter, fordi de frygter for deres liv. Og jo sværere det bliver at finde vej til et land, der vil tillade at man kan søge beskyttelse, desto oftere ender flygtninge og fordrevne med at søge hjælp hos menneskesmuglere og benytte farligere ruter.

Temadebat

Er grænsemure og pigtråd svaret på ny migrantkrise?

Efter Kabuls fald, Talibans magtovertagelse og Vestens kaotiske exit i Afghanistan frygter mange en gentagelse af flygtninge- og migrantkrisen i 2015.

Samtidig advarer eksperter om, at vi inden for de nærmeste år kan forvente både klimaforandringer, konflikter og krige i vores naboregioner og en massiv befolkningstilvækst i Afrika, som vil øge antallet af mennesker, der vil forsøge at komme til Europa. 

Altinget benytter anledningen og spørger:

Er grænsemure og pigtråd det rigtige svar på øget migration til Europa? Og hvis ikke, hvad er så alternativet?

Mød panelet her:

  • Mattias Tesfaye (S), integrations- og udlændingeminister
  • Pia Kjærsgaard (DF), udlændingeordfører, tidligere formand
  • Mads Fuglede (V), udlændinge- og integrationsordfører
  • Pernille Vermund (NB), formand og udlændingeordfører
  • Rosa Lund (EL), integrations- og udlændingeordfører
  • Morten Kjærum, direktør for Raoul Wallenberg Instituttet, fhv. direktør, EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder og fhv. direktør, Det Danske Institut for Menneskerettigheder
  • Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke
  • Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp
  • Sine Plambech, senior forsker i migration, DIIS
  • Stine Bosse, formand for Europabevægelsen

Det sker blandt andet som en konsekvens af sikkerhedsliggørelse af grænser og grænseområder – af øget overvågning, afskrækkelse, restriktive politikker og metoder. Af mure og hegn.

Der er desuden utallige eksempler på, at det ofte slet ikke er fysisk muligt for mennesker, der ønsker at søge om asyl, rent faktisk at få adgang til at gøre det. Ved nogle af EU's ydre grænser risikerer mennesker, der søger beskyttelse, at blive mødt med tæsk, vold, overgreb og tyveri.

Selv om ikke alle har ret til at få asyl, så har alle ret til at søge om det, hvilket er sikret i såvel Flygtningekonventionen som europæisk lovgivning. Og den eneste måde at finde ud af, hvem der har ret til beskyttelse, er ved at behandle og undersøge hver sag individuelt.

Det klinger hult

Den bedste måde at ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel på er derfor at sikre flere legale veje for mennesker, der har brug for beskyttelse. En af måderne at gøre det på findes heldigvis allerede – nemlig i form af kvoteflygtningeordningen.

Det er en ordning, som den danske regering formelt set støtter, og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye understreger, at han vil have mennesker til at komme hertil gennem kvoteordningen – i stedet for at søge asyl spontant.

Men intentionen klinger hult, når Danmark – i en tid med et rekordlavt antal spontane asylansøgere her til lands og et rekordhøjt antal mennesker på flugt på verdensplan – de sidste to år kun har givet tilsagn om at ville modtage 200 kvoteflygtninge årligt.

I praksis er der endnu ikke givet en eneste tilladelse på 2020 eller 2021 kvoten. Så længe det ikke er muligt for mennesker på flugt at opnå beskyttelse under ordnede forhold, så vil de forsøge at søge sikkerhed på andre måder.

Frygter for livet 

I DRC Dansk Flygtningehjælp er vi store tilhængere af kvoteordningen, og mener at antallet af kvotepladser globalt set skal udvides, også med bidrag fra Danmark.

De voldsomme scener, der udspiller sig på grænsen, kan være med til at få afghanere til at søge hjælp hos smuglere, der kan hjælpe dem over grænser andre steder, hvor de ikke bliver tæsket, fanget i skovene eller udsat for de såkaldte pushbacks.

Charlotte Slente
Generalsekretær, DRC Dansk Flygtningehjælp

Men når europæiske politikere taler om, at der skal være ordnede forhold – også når det kommer til kvoteordningen, så glemmer de imidlertid ofte, at for at komme i betragtning til en kvoteplads, skal man i første omgang være flygtet ud af sit hjemland. En flugt der ofte foregår irregulært – og nogle gange med hjælp af menneskesmuglere.

Et aktuelt eksempel er situationen for de mange afghanere med et åbenlyst beskyttelsesbehov, der ikke kan komme ud af Afghanistan, fordi nabolande som Pakistan og Iran i det store og hele har lukket deres grænser. Ligesom vi i stigende grad gør i Europa.

De europæiske lande relativt hurtige til at evakuere afghanere, der blandt andet havde arbejdet for det internationale samfund, da Taliban indtog Kabul, men det er væsentligt at huske på, at der fortsat er mange afghanere med et stort behov for beskyttelse, også efter evakueringerne stoppede.

Konsekvensen er blandt andet, at afghanere, der frygter for livet under Taliban, er nødt til at benytte menneskesmuglere for at krydse grænsen irregulært – uden at vide hvilken fremtid, der venter dem i nærområderne, og ikke umiddelbart med udsigt til, at de kan komme i sikkerhed under ’ordnede forhold’.

Hegn og mure er med til at sikre menneskesmugleres arbejde

Et andet eksempel er situationen på grænsen mellem Polen og Belarus, hvor blandt andet afghanere er blevet skubbet tilbage til Belarus uden at få adgang til at søge asyl i Europa.

De voldsomme scener, der udspiller sig på grænsen, kan være med til at få afghanere – og andre – til at søge hjælp hos smuglere, der kan hjælpe dem over grænser andre steder, hvor de ikke bliver tæsket, fanget i skovene eller udsat for de såkaldte pushbacks.

Opsætningen af hegn og mure er altså med til at sikre menneskesmugleres arbejde også i lang tid fremover. Mennesker flygter, fordi de frygter for deres liv. Når muligheden for at søge sikkerhed lukkes ned et sted, så bliver mennesker på flugt tvunget til at tage mere desperate valg – og ender derfor ofte i armene på menneskesmuglere.

Efterspørgslen og priserne stiger, og samtidig bliver ruterne farligere, hvilket kan have voldsomme konsekvenser for mennesker på flugt. Mure og hegn stækker altså ikke menneskesmuglerne – tværtimod er de med til at øge deres forretningsmuligheder.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00