Dansk Metal og 3F: Der er brug for et klart dansk nej til EU's mindstelønsforslag

Kernen i den danske arbejdsmarkedsmodel har siden 1899 været, at arbejdsmarkedets parter organiserer sig og selv aftaler løn- og arbejdsforhold.

Det betyder blandt andet, at lønmodtagerne i Danmark får en god løn og har et stærkt sikkerhedsnet sammenlignet med andre lande. Til gengæld kan arbejdsgiverne hyre og fyre hurtigt, så virksomhederne kan omstille sig.

Men nu truer EU-forslaget om europæiske mindstelønninger for alvor vores gode og solide danske model. Efter mere end et års tovtrækkeri i de to lovgivende EU-institutioner skal politikerne nu tage stilling til forslaget om europæisk mindsteløn.

Torsdag 11. november stemmer Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg om, hvad der må forventes at blive hele Europa-Parlamentets position. Samtidig giver Folketingets Europaudvalg fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) mandat inden mødet i Ministerrådet 6. december.

Den danske model er fundamentet 

I Dansk Metal og 3F er vi ikke i tvivl. Mindstelønsinitiativet risikerer at undergrave den danske model ved at lægge en politisk lovramme om overenskomsterne i Danmark.

Vi skal værne om den danske aftalemodel, der er bygget på et ligeværdigt forhold mellem parterne, og som netop sikrer høje lønninger

Claus Jensen og Per Christensen
Forbundsformand for Dansk Metal og 3F

Derfor er der brug for, at danske politikere siger nej til forslaget. Vi skal værne om den danske aftalemodel, der er bygget på et ligeværdigt forhold mellem parterne, og som netop sikrer høje lønninger. Vores model er selve fundamentet i danske lønmodtageres gode og ordnede forhold. Det skal vi selvfølgelig kæmpe for.

Europa-Parlamentets ønsker til mindstelønsforslaget er ekstremt vidtgående. Et år efter EU-Kommissionens fremlagte forslag er der stadig ikke garanti for den danske model.

Det betyder, at selvom vi i Danmark har et velfungerende arbejdsmarked med kollektive forhandlinger og flexicurity, kan vi få mindsteløn ind ad bagdøren via EU-Domstolen og klageadgangen.

For selvom ministerrådets position ser lidt forbedret ud, er der ingen garanti for, hvad der sker i trilogen med Europa-Parlamentets vidtgående forslag om blandt andet en politisk lovramme for overenskomsterne i Danmark.

Forhandlere i EU-institutionerne forsøger at skrive ind i direktivet, at lande uden minimumsløn skal holdes fri for at få det indført ved lov. Men erfaringen viser, at det er meget svært inden for EU-retten at give rettigheder til nogen, som andre ikke får. Danmark er tidligere løbet ind i nederlag på for eksempel Arbejdstidsdirektivet, hvor Danmark blev forsøgt undtaget uden held.

Et stort tillidsbrud – og ingen lovhjemmel

EU burde slet ikke lovgive om løn og overenskomster. I EU-traktaten artikel 153, stykke 5, står det soleklart, at EU ikke kan lovgive om lønforhold. Det klarer vi bedst selv i medlemslandene. Tæt på lønmodtagerne.

Det er vigtigt, at danske politikere står fast på, at der ikke er hjemmel til at lovgive om løn og stemmer nej til direktivforslaget. Skulle direktivet blive vedtaget, bør Danmark lægge sag an ved EU-Domstolen for at få direktivet annulleret

Claus Jensen og Per Christensen
Forbundsformand for Dansk Metal og 3F

Det er derfor et stort tillidsbrud, at det alligevel sker nu, og opbakningen til EU i Danmark kan komme til at lide skade, hvis det bliver gennemført. Dansk Metal og 3F mener, at det er vigtigt, at danske politikere står fast på, at der ikke er hjemmel til at lovgive om løn og stemmer nej til direktivforslaget.

Skulle direktivet blive vedtaget, bør Danmark lægge sag an ved EU-Domstolen for at få direktivet annulleret. For Danmark har faktisk allerede betinget sig ved vores nationale kompromis i forbindelse med Maastrichttraktaten, at "det har afgørende betydning at bevare aftalesystemets styrke på det danske arbejdsmarked".

Hvis vi får lagt en politisk lovramme ned omkring vores overenskomster, er der stor risiko for, at aftalemodellen kommer under pres. Det er tid til, at vi i Danmark står sammen på alle niveauer for at forsvare den særlige danske model.

Det er en af de vigtigste politiske kampe i nyere tid. Derfor bør Danmarks repræsentanter på alle niveauer tale kraftigt imod forslaget – både i Folketingets Europaudvalg, Europa-Parlamentet og i Ministerrådet.