Dansk Metal: Regulering må ikke bremse forskere og firmaer i at få EU-midler

DEBAT: Det kan skabe nye arbejdspladser i industrien, hvis virksomheder og forskningsinstitutioner arbejder bedre sammen, skriver chefer i Dansk Metal.

Af Johan Moesgaard og Henrik Aarestrup
EU-chef og erhvervspolitisk chef, Dansk Metal

I Disneys tegneserier møder vi opfinderen, Georg Gearløs. En distræt – men meget klog – forsker, der arbejder i sit til tider rodede værksted sammen med Lille Hjælper.

Selvom Gearløs har pæren skruet godt på, bliver hans opfindelser dog sjældent brugbare ude i virkeligheden. Ofte ender de faktisk med at gøre mere skade end gavn.

Hæver vi blikket fra Andeby til Danmark, er det heldigvis sjældent, at danske forskere gør skade med deres forskning og opfindelser, når de kommer ud fra laboratorierne.

Men spørgsmålet er, om vi alligevel kan gøre mere for at få forskningen til at give endnu bedre gevinster ude på arbejdspladserne i virkeligheden?

Et internationalt ekspertpanel leverede for få måneder siden en rapport til Uddannelses- og Forskningsministeriet. De pegede på, at der er stort potentiale for at binde dansk forskning og erhvervsliv bedre sammen.

For eksempel ved at etablere en innovationsstrategi, styrke de såkaldte GTS-institutter og bringe innovation mere i centrum på universiteterne. Det er anbefalinger, som vi fra Dansk Metals side bakker varmt op om.

For det betyder noget, når danske virksomheder gennem banebrydende forskning kan skabe nye arbejdspladser.

Kig mod Bruxelles
For eksempel er Terma, Universal Robots, Teknologisk Institut og Syddansk Universitet gået sammen i et forskningsprojekt, der skal udvikle en robotteknologi skræddersyet til små produktioner, hvor robotten kan håndtere samleprocesser og nemt omstilles til nye opgaver. Projektet vil potentielt kunne forbedre særligt små og mellemstore virksomheders produktivitet markant - og dermed også deres konkurrenceevne.

Eller når for eksempel den fynske virksomhed Blue Ocean Robotics på få år kan vokse fra tre til 65 medarbejdere ved blandt andet at hente penge i EU's forskningsprogram til at udvikle fremtidens robotter til hospitalerne. Det er til gavn for både velfærd og arbejdspladser.

Derfor er der også grund til at kigge mod Bruxelles. EU's forskningsprogram ser nemlig heldigvis ud til at vokse en hel del i det nye EU-budget. Det er en stor fordel – ikke mindst for industriens ansatte.

For de seneste par år har Europa brugt færre penge på teknisk forskning end vores konkurrenter i for eksempel Kina, USA, Japan og Sydkorea. Ligesom Europas private investeringer i kunstig intelligens kun fyldte seks procent i forhold til de amerikanske investeringer og under 25 procent i forhold til de kinesiske investeringer i 2018.

Dansk regulering kan bremse EU-midler
Der er altså god grund til at flytte EU-pengene til de kasser, der kan styrke Europas forskning til gavn for virksomheder og lønmodtagere ude på arbejdspladserne.

Desværre peger eksperterne på, at der ikke altid er lige stor tilskyndelse for danske virksomheder til at hente penge fra EU-kasserne.

Det kan nemlig blive modregnet i de nationale tilskud, som vi giver til forskning. Det er en skam, hvis dansk regulering ender med at bremse danske forskere og virksomheder i at hente midler fra EU-kasserne.

Derfor er det positivt, at uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) tidligere i februar er stemplet så klart ind i kampen for at binde forskning og erhvervsliv tættere sammen.

Det er ikke kun win-win for virksomheder og forskningsinstitutioner. Det kan skabe nye arbejdspladser i industrien – ikke mindst til vores medlemmer i Dansk Metal. Det gør hele Danmark rigere.

Forrige artikel DF: EU's teknokrater skal ikke blande sig i den danske barsel DF: EU's teknokrater skal ikke blande sig i den danske barsel Næste artikel Jeppe Kofod: EU er lukket land for borgerne Jeppe Kofod: EU er lukket land for borgerne