DI: EU’s medlemslande sætter unionens vækstvilkår på spil

DEBAT: EU-landene har travlt med at hytte deres eget skind forud for budgetforliget i 2020. Men de skal huske, at en investering i fællesskabet også er en investering i EU’s konkurrencekraft, skriver Anders Ladefoged, Europapolitisk chef i Dansk Industri.

Af Anders Ladefoged
Europapolitisk chef i Dansk Industri

Forhandlingerne om EU’s budgetramme har bevæget sig ind i en højspændt fase. DI opfordrer til at prioritere investeringer i grøn omstilling, digitalisering, forskning og infrastruktur. Det er nemlig afgørende for europæiske og danske virksomheders konkurrencekraft. Skal det lykkes, kræver det politisk vilje til at finde et kompromis mellem EU-landenes interesser. 

Hvor stort skal EU’s budget være? Hvem har betalt for meget? Hvad skaber værdi? Bølgerne går højt i forhandlingerne om EU’s budgetramme for 2021-2027. Faktisk så meget, at EU-præsident Charles Michel har indkaldt til et ekstraordinært EU-topmøde 20. februar. Målet er at få EU-landene til at nærme sig hinanden, så der kan nås et budgetforlig i 2020. 

EU’s budget er en vigtig investering
Debatten er præget af nationale særinteresser. Det overskygger det fælles mål om et stabilt og konkurrencedygtigt EU. DI opfordrer til at holde hovedet koldt og fokusere på, hvordan EU’s budget skaber mest værdi for borgere og virksomheder.

Der skal afsættes flere midler til grøn omstilling, digitalisering, forskning og infrastruktur. Sådan fremtidssikrer vi EU’s konkurrencekraft. For EU’s evne til at konkurrere er vigtigere end nogensinde. Konkurrencen fra især USA og Kina er stigende.

Begge stormagter er i fuld gang med at opruste forskningsprogrammer og udrulle ny teknologi. Hvis vi ikke skal halte efter i det globale kapløb, så skal vi investere mere i forskning og infrastruktur. Danmark har derfor store interesser på spil.

Vores beregninger viser, at næsten en halv million danske arbejdspladser afhænger af eksport til lande i EU’s indre marked. EU’s budget bør derfor ses som en investering, der sikrer, at vi indfrier det indre markeds fulde potentiale. Bruger vi EU-midlerne fornuftigt og fremtidsorienteret, er der gevinster at hente for borgere og virksomheder.

Mere fokus på forskning
Hvordan skal EU’s midler så prioriteres for at øge konkurrencekraften? Det korte svar er projekter, der styrker virksomheders vækstvilkår inden for digitalisering og grøn omstilling. EU-Kommissionens budgetforslag indeholder flere programmer, der vil give virksomhederne et bedre afsæt for at udvikle deres forretningsmodeller. 

Det drejer sig om det såkaldte ”Digital Europe Programme,” der skal understøtte EU’s digitale transformation. Det gælder datainfrastruktur, cybersikkerhed, kunstig intelligens og digitale kompetencer. Projektet gavner danske virksomheder, som i stigende grad bruger digitale teknologier.

Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, så skal vi investere massivt i forskning. Derfor har EU iværksat ”Horizon Europe,” der skal sikre forskning i verdensklasse. Forskningsprogrammet har været en succes for danske virksomheder, som eksempelvis har fået midler til at øge mobiliteten og styrke samarbejdet mellem forskere.

I næste budgetperiode er fokus på digitalisering og bæredygtighed. Det gælder blandt andet forskning i klimaneutrale byer, hvor danske virksomheder har en styrkeposition. Programmerne er lovende, men ikke meget værd, hvis EU-landene ikke prioriterer dem.

Enderne skal mødes
Spørgsmålet er, hvordan vi prioriterer EU-midlerne, så forskningen og infrastrukturen får et løft. Fokus bør være på traditionelle udgiftsområder som regional- og landbrugsstøtte. Nogle argumenterer for at afskaffe støtteordningerne. Men den løsning er for letkøbt.

Målet bør snarere være at kanalisere regional- og landbrugsmidler til projekter, der også understøtter europæisk konkurrencekraft. Grundlæggende har også dansk erhvervsliv en interesse i, at udsatte regioner kommer på niveau med EU-gennemsnittet. Det skaber dels øget efterspørgsel, og dels den stabilitet, som er en forudsætning for EU’s indre marked.

Vi håber derfor, at EU-landene vil gå til forhandlingerne med kompromisvilje og konkurrencekraften for øje. Hvis ikke det lykkes at indgå et budgetforlig i 2020, bliver det nuværende budget videreført midlertidigt. Det vil medføre usikkerhed og hindre virksomhederne i at sætte skub i digitalisering og den grønne omstilling.

Det er ingen tjent med. Det er fremtidens vækstvilkår, der er på spil.

Forrige artikel Professor: Striden om EU’s budget ender omkring det finske kompromisforslag Professor: Striden om EU’s budget ender omkring det finske kompromisforslag Næste artikel Nicolai Wammen: Kommissionens budgetforslag er ude af proportioner Nicolai Wammen: Kommissionens budgetforslag er ude af proportioner
Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

FOKUS: Fem danske EU-parlamentarikere får plads i fem nye underudvalg, der skal have fokus på kræft, kunstig intelligens, skattesnyd og desinformation. Få overblik over de nye danske udvalgsmedlemmer.