Venstre: Nu må EU sikre, at ingen ny Orbán kan sabotere Europa indefra

Den illiberale stat lovede stabilitet, vækst og suverænitet. I stedet har vi set svækkede institutioner, økonomisk stagnation og en udenrigspolitik, der bragte EU tæt på handlingslammelse.

Selv opbakning udefra, økonomisk støtte og besøg fra den amerikanske vicepræsident kunne ikke redde projektet. Det er ikke tilfældigt.

Orbáns fald

Illiberalismen bygger på en grundlæggende mistillid til individet og til åbne samfund. Liberalismen gør det modsatte.

Den insisterer på, at frihed, retsstat og samarbejde er forudsætningen for både velstand og sikkerhed. Derfor er Orbáns fald også et rygstød til det liberale ideal i Europa.

Men sejren er ikke vundet endnu. Desværre langt fra.

Ungarn har fået en ny kurs, men de idéer, der bar Orbán til magten, er ikke forsvundet. Og rundt omkring i Europa står ledere klar til at genoplive dem: Fico i Slovakiet, Babiš i Tjekkiet samt Rumænien, Bulgarien og Slovenien, hvor der også er klare illiberale tendenser.

Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi igen at stå i en situation, hvor ét land kan tage resten af Europa som gidsel.

Marie Bjerre & Morten Løkkegaard
Fungerende europaminister (V) og medlem af EU-Parlamentet (V)

Men strømningen er svækket, og den store leder over dem alle er fortid. Derfor er dette øjeblik afgørende. For første gang i flere år har vi et politisk vindue til at styrke det europæiske samarbejde. Det kræver handling.

For det første skal EU blive langt mere konsekvent i forsvaret af retsstaten. Kravene til demokrati og retsstat for at få del i de fælles EU-midler skal skærpes i det kommende budget.

Medlemslande, der underminerer fælles værdier, skal i højere grad mærke det økonomisk.

Det har faktisk virket i både Polen og Ungarn, så det redskab skal udfoldes til en større del af budgettet og dermed have endnu større gennemslagskraft.

For det andet skal vi sikre, at de såkaldte artikel 7-procedurer, hvormed man kan fratage et EU-land stemmeretten, ikke vedbliver at være en tom trussel, men bliver et helt reelt redskab, der kan bringes i spil, når grænser overskrides.

Og for det tredje skal vi få gjort op med nogle af de mange områder, der kræver enstemmighed, og i stedet overgå til kvalificeret flertal.

Det kan godt lade sig gøre under den nuværende traktat, men det kræver en enstemmig beslutning i Rådet.

Europa som gidsel

Enstemmighed på udenrigsområdet gør nemlig EU sårbart over for enkeltlande, der sætter egne interesser over fællesskabet. Det er ikke holdbart i en verden præget af krig, stormagtsrivalisering og geopolitisk pres.

Alternativet er klart. Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi igen at stå i en situation, hvor ét land kan tage resten af Europa som gidsel. Hvor fælles beslutninger blokeres af nationale dagsordener.

Og hvor illiberale idéer langsomt æder sig ind på det samarbejde, der har sikret fred og velstand i generationer.

Orbáns fald viser, at den vej ikke holder. Nu må vi bruge faldet til at vende Europa mod en fremtid med stærkere samarbejde, stærkere værn om retsstatsprincippet og et mere handlekraftigt Europa.