Fredsforsker: Europa opruster i et tempo, vi ikke har set siden Den Kolde Krig

Global oprustning i kroner og ører

Verden brugte 2.887 milliarder dollar på forsvar sidste år. Hvad der globalt svarer til 352 dollar per person. Alene fra 2024 til 2025 steg det globale militærforbrug med 169 milliarder dollar.

Ruslands invasion af Ukraine i 2022 accelererede det globale forsvarsforbrug, som siden er blevet yderligere drevet af konflikterne i Mellemøsten samt voksende usikkerhed om USA's langsigtede engagement i Nato og europæisk strategisk autonomi. Alligevel er 2025 det 11. år i træk med stigende globale militærudgifter.

De globale militærudgifter er i høj grad samlet hos en håndfuld lande bestående af USA, Kina, Rusland, Indien og – siden 2024 – Tyskland. Tilsammen brugte de omkring 1686 milliarder dollar på militæret i 2025, hvilket svarer til 58 procent af de samlede globale militærudgifter.

2025 er det 11. år i træk med stigende globale militærudgifter.

Trine Rosengren Pejstrup
Ph.d.-studerende, DIIS

At et europæisk land har bevæget sig op blandt verdens største militærforbrugere, er ingen overraskelse. Krigen i Ukraine har fundamentalt ændret europæisk sikkerhedspolitik og udløst den hurtigste oprustning Europa har set siden afslutningen på Den Kolde Krig.

Ser man bort fra USA's militærudgifter, steg verdens samlede forsvarsudgifter med 9,2 procent i 2025 drevet af markant oprustning i Europa og Asien.

Oprustningen accelereres samtidig af Natos nye målsætning om, at medlemslandene skal afsætte fem procent af BNP til forsvar og sikkerhed. En målsætning, der både afspejler et mere anspændt transatlantisk forhold samt et ønske om at styrke europæisk strategisk autonomi.

Danske tal blandt verdens højeste

Som noget helt nyt var Danmark det land i EU, der brugte flest penge per indbygger på forsvar i 2025. På verdensplan, topper vi listen som nummer fem, kun overgået af Israel, Norge, Singapore og USA.

Og Danmark står ganske vist over for en massiv og historisk opgradering af Forsvaret. Med 2035-planen vil regeringen øge forsvarsudgifterne markant og nå Nato-målet om 3,5 procent af BNP.

Regerings mål blev yderligere skærpet i februar, hvor en økonomisk plan fremlagde en gradvis forøgelse fra 2027, så Danmark når 3,5 procent af BNP allerede i 2030. Fem år før Nato-målsætningen. En central del af budgettet vil også gå til Ukrainefonden.

Som noget helt nyt var Danmark det land i EU, der brugte flest penge per indbygger på forsvar i 2025.

Trine Rosengren Pejstrup
Ph.d.-studerende, DIIS

Den danske oprustning er ikke blot historisk i omfang, men også i strategisk og politisk karakter. Dansk forsvarspolitik bevæger sig nemlig mod en mere offensivt orienteret strategisk logik.

Regeringen beskrev selv udviklingen som et "paradigmeskifte", da den på et pressemøde i 2025 annoncerede, at Danmark for første gang skal anskaffe langtrækkende præcisionsvåben, også kaldet angrebsvåben.

Beslutningen markerede et brud med årtiers dansk tilbageholdenhed over for offensive kapaciteter med evnen til at ramme mål langt uden for dansk territorium.

Udsigt til mere

Den globale oprustning kan ikke forventes at aftage i de kommende år. Tværtimod peger alt på, at forsvarsudgifterne vil stige markant.

Allerede nu varsler flere lande nye milliardinvesteringer i militæret.

I USA lyder forsvarsbudgettet for 2026 allerede på over 1.000 milliarder dollar. Men Trump-administrationens seneste budgetforslag for regnskabsåret 2027 lægger op til at hæve beløbet yderligere til 1.500 milliarder dollar. Det skal blandt andet finansieres gennem omfattende besparelser på civile og såkaldt ikke-forsvarsrelaterede offentlige udgifter.

Mens verdens militærudgifter vokser markant, fylder diplomati, våbenkontrol og konfliktløsning stadigt mindre i det sikkerhedspolitiske billede.

Trine Rosengren Pejstrup
Ph.d.-studerende, DIIS

Samme tendens gør sig gældende i Europa. I sidste måned annoncerede præsident Macron, at Frankrig vil accelerere sin oprustning med yderligere 36 milliarder euro frem mod 2030. Investeringerne skal blandt andet styrke landets nukleare afskrækkelse samt udbygge Frankrigs kapacitet inden for droner.

Rejser et centralt spørgsmål 

Verden befinder sig midt i en historisk oprustningstid, hvor krige, konflikter og geopolitisk ustabilitet driver en strategisk orientering mod afskrækkelse og militær styrke som den primære vej til sikkerhed.

Alligevel peger flere forskere og internationale organisationer på, at omfattende oprustning også kan skabe nye sikkerhedsdilemmaer. Når stater investerer massivt i militær kapacitet, reagerer andre lande ofte ved selv at opruste. Resultatet kan blive en selvforstærkende spiral præget af mistillid, stigende spændinger og voksende risiko for eskalation.

I efteråret 2025 beskrev FN-rapporten 'The Security We Need', hvordan rekordhøje globale militærudgifter risikerer at forværre både humanitære og sikkerhedspolitiske forhold.

Særligt advarer rapporten om, at den accelererende militarisering flytter ressourcer væk fra bæredygtig udvikling, fredsopbygning og konfliktforebyggelse mod forsvar og militærkapabiliteter.

Mens verdens militærudgifter vokser markant, fylder diplomati, våbenkontrol og konfliktløsning stadigt mindre i det sikkerhedspolitiske billede. Det rejser et centralt spørgsmål om, hvorvidt verden investerer tilstrækkeligt i de politiske og diplomatiske redskaber, der er med til at forhindre krig og løse konflikter.