Dansk Metal til EU-Kommissionen: Smid mindstelønsforslaget i makulatoren

EU's mindstelønsforslag har haft en svær fødsel her i Skandinavien.

Arbejdsgivere, lønmodtagere, politikere - alle har vi stået sammen om at afvise EU-indblanding i vores arbejdsmarkedsmodel. For hos os er løn altså et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter og ikke politikere.

Nu er der nyt fra Bruxelles om mindstelønsforslaget. Her viser der sig endnu flere komplikationer under den lange fødsel af EU-forslaget om mindsteløn.

For det forslag, som Europa-Kommissionen har spillet ud med, har været til eksamen flere steder. Først hos det såkaldte Regulatory Scrutiny Board, som vurderer kvaliteten af lovforslaget, og nu hos Rådets Juridiske Tjeneste. Flere dele af forslaget er bedømt til dumpekarakter.

Kommisionens forslag er i forvejen dumpet to gange
Lad os først se lidt på forslagets historie. Forslaget blev oprindelig født ud af kommissær Frans Timmermans' drømme om en lov, der skulle regulere EU's mindstelønninger på en sådan måde, at alle europæere havde en mindsteløn på mindst 60 procent af deres medianløn. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre.

Hvad hulen er formålet med direktivet?

Johan Moesgaard
EU-chef, Dansk Metal

Så ville kommissionsformanden, Ursula von der Leyen, og beskæftigelseskommissæren, Nicolas Schmit, i stedet have overordnet lovgivning om, at alle blot skulle sikres en passende mindsteløn. Men dét forslag fik så meget kritik fra organet, der kvalitetstjekker Europa-Kommissionens lovforslag, at forslaget og dets analyse måtte rettes til.

Nu er det så tid til at finde slettelakken frem igen, efter at Rådets Juridiske Tjeneste har vurderet, at flere dele af direktivforslaget enten skal fjernes eller skrives helt om, for at forslaget ikke er i strid med EU-retten. 

Jurister dømmer tredje skud ude
Juristerne gør det klart, at forslaget ikke må fastsætte en procentsats for mindsteløn. Forslaget må heller ikke pålægge medlemslandene at sikre deres lønmodtagere en mindsteløn. Det er vi naturligvis glade for i Danmark, fordi det gør direktivets potentielle skadevirkninger mindre hos os. Men hvad hulen er så formålet med direktivet?

Man står altså lige nu med et forslag, der med kirurgisk præcision rammer noget, som ingen i Europa rigtig kan se sig selv i.

Johan Moesgaard
EU-chef, Dansk Metal

Samtidig kræver juristerne, at Kommissionen piller op imod ti ting ud af direktivet, fjerner hele forslagets artikel 6, fundamentalt ændrer forslagets præambel – og ikke engang forslagets titel holder ifølge juristerne vand (!). Og så er direktivets juridiske status stadig ikke fuldt ud afklaret.

Rådets jurister erklærer nemlig sig selv klar til yderligere spørgsmål fra andre vinkler. Når man som nu blot har skrabet i overfladen, skulle det være underligt, om ikke der kan findes endnu flere uholdbare elementer i forslaget. Og så kan EU-Kommissionen altså i sidste ende blive nødt til at pille endnu flere dele ud af forslaget.

Samtidig skal vi huske, at forslaget er født ud af et ønske om at tilgodese nogle kræfter andre steder i Europa, som har krævet omfattende lovgivning om løn. Med det nuværende forslag er det svært at se, at de er tilfredse – og det er bestemt heller ikke vores indtryk fra de af vores kollegaer andre steder i Europa, der drømmer hede drømme om mere politisk regulering af løn og mindsteløn.

Forslaget afvises selv af støttelande
Man står altså lige nu med et forslag, der med kirurgisk præcision rammer noget, som ingen i Europa rigtig kan se sig selv i. Det er næsten ikke til at holde det helt oplagte spørgsmål tilbage:

Holder Europa-Kommissionen fast i forslaget, fordi de har lovet at lave et forslag i valgkampen op til Europa-Parlamentsvalget? Eller fordi forslaget faktisk vil ændre noget for de lønmodtagere, forslaget skulle tilgodese?

Med vurderingen fra Rådets Juridiske Tjeneste lader sidstnævnte til at blive svært. For efterhånden er Europa-Kommissionens forslag blevet så gennemhullet og udvandet fra den oprindelige tanke, at det ikke er til at kende. Det er vi selvfølgelig tilfredse med ud fra dansk optik, for vi ser gerne, at forslaget bliver så lidt indgribende som muligt, eller at det slet ikke bliver til noget.

Stadig en potentiel sprængfarlig bombe
Vi er dog stadig meget skeptiske over for, at den garanti vi har i traktaten for, at EU ikke kan blande sig i løn, tilsyneladende er i gang med at blive udvisket. Derfor er det forslag, der ligger, stadig en potentiel sprængfarlig bombe under vores model.

Efterhånden er Europa-Kommissionens forslag blevet så gennemhullet og udvandet fra den oprindelige tanke, at det ikke er til at kende.

Johan Moesgaard
EU-chef, Dansk Metal

Og det kan blive endnu værre, hvis der bliver sneget flere fælder ind senere i forhandlingsforløbet. Så i Dansk Metal og i fagbevægelsen kæmper vi naturligvis videre, så forslaget ikke bliver en glidebane til fare for den danske model.

Så selvom om alle gode danske kræfter har kæmpet hårdt for den nordiske arbejdsmarkedsmodel i Bruxelles, er der brug for flere sværdslag. Rådets juridiske tjeneste siger selv, at de står åbne for yderligere spørgsmål. Den vej kunne naturligvis være værd at afsøge yderligere. Men i Dansk Metal mener vi, at et andet stort spørgsmål presser sig på:

Er det ikke snart tid til, at Europa-Kommissionen kigger efter andre værktøjer i værktøjskassen end mindstelønslovgivning, som allerede nu har krydset den røde linje for, hvad man kan inden for EU-retten?