Debat: Dansk fødevareeksport er klar til 'hårdt Brexit'

Af Frank Øland
Cheføkonom, Landbrug & Fødevarer

Storbritannien vil have et rent Brexit. Det var budskabet i den britiske premierminister Theresa Mays tale 17. januar. På den positive side, så talte hun om UK som en handelsnation og ønsket om at skabe et udadvendt ”Global Britain”. På den negative side, så udelukkede Theresa May både medlemskab af det indre marked og toldunionen. Den nye jernlady præsenterede det, vi allerede kender som et 'hårdt Brexit'.

Et hårdt Brexit betyder, at Storbritannien skal forhandle en handelsaftale med EU. Det vil sandsynligvis medføre, at der kommer told på blandt andet fødevarer og vil åbne op for nye administrative og tekniske handelsbarrierer.

Storbritannien vil formodentlig nedtrappe landbrugsstøtten, og derfor vil de ønske at beskytte den hjemlige produktion imod ”unfair” konkurrence. En handelsaftale kommer næppe til at stille Danmark mindre gunstigt end andre lande, men hvor vi i dag har en mere gunstig adgang til det britiske marked end ikke-EU-lande har, så vil vi efter 2019 sandsynligvis skulle konkurrere på mere lige vilkår. Det kan vi også. Danske fødevarer klarer sig godt i den internationale konkurrence på andre markeder langt væk hjemmefra.

Når Theresa May engang trykker på knappen og aktiverer Lissabon-traktatens paragraf 50 om udmeldelse af EU, så begynder uret at tikke.

Frank Øland
Cheføkonom, Landbrug & Fødevarer

Handelsaftaler tager tid at forhandle på plads. Lang tid. Når Theresa May engang trykker på knappen og aktiverer Lissabon-traktatens paragraf 50 om udmeldelse af EU, så begynder uret at tikke. To år senere står Storbritannien uden for EU. En handelsaftale med EU kan næppe forhandles på plads så hurtigt, så enten får Storbritannien en overgangsordning, eller også bliver Storbritanniens samhandel med resten af verden bestemt af WTO’s Most Favoured Nation-principper. Det sidste er bestemt ikke ønskeligt.

Theresa Mays tale er et forhandlingsudspil. Det er stadig muligt, at der findes en bedre løsning, hvor Storbritannien får en tæt tilknytning til det indre marked.

En forhandlingsløsning skal opfylde en række kriterier. Den skal være tilfredsstillende for Storbritannien, den skal godkendes af 27 EU-lande, og den må ikke stille UK bedre end medlemslandene. Det udfaldsrum, der udspændes af disse tre kriterier, er ret lille. Der skal tænkes kreativt for at finde en løsning.

En vej, der måske kan vise sig farbar, er at overveje, om der også skal laves nogle tilpasninger i EU. Hvis EU-projektet har bevæget sig så hurtigt på nogle områder, at befolkninger ikke har fulgt med, så skal man måske tage et skridt tilbage og lade tanken om for eksempel et fuldt integreret europæisk arbejdsmarked få mere tid til at modnes.

Det kan være en mulig vej til at give Storbritannien en god aftale uden at en håndfuld andre medlemslande straks beder om at få det samme. Og det kan være en mulig vej til at sikre, at EU overlever de protektionistiske og nationalistiske vinde, der blæser i øjeblikket.