Det sker i EU: Så skal der skrues op for klimamålene

Et nyt klimamål for 2040, en slutspurt for at få penge til Ukraine og et samråd, hvor udenrigsministeren skal forklare, hvordan han røg i en russisk komikerfælde, er på tapetet i denne uge.

Hvis EU skal nå målet om 100 procents klimaneutralitet i 2050, skal målet for 2040 skrues op til mindst 90 procent. Det forventes EU-Kommissionen at komme frem til i denne uge.
Hvis EU skal nå målet om 100 procents klimaneutralitet i 2050, skal målet for 2040 skrues op til mindst 90 procent. Det forventes EU-Kommissionen at komme frem til i denne uge.Foto: Jean-Francois Badias/AP/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Mandag 5. februar

EU’s ledere fik ved et topmøde i sidste uge endelig grønt lys til at sende 50 milliarder euro i støtte og lån til Ukraine efter månedsvis med tovtrækning.

Nu tager landenes forhandlere den nye pakke med over til Europa-Parlamentet, hvor de sidste søm skal slås i, før der kan sendes en check til Kyiv. Ukraine-støtten er nemlig del af en midtvejsrevision af EU’s langtidsbudget, som ting som covid-19, krig og naturkatastrofer allerede har udhulet. Parlamentarikerne vil gerne støtte Ukraine, men havde ønsket sig mange flere penge til for eksempel migration og grøn omstilling.

De europæiske ministre, der står for den såkaldte samhørighedspolitik, som skal udjævne forskellene mellem EU’s fattige og rige egne, skal på tur til den belgiske by Mons. Her vil de tage bestik af stigende sociale spændinger og voksende ulighed og diskutere, hvordan det skal spille ind, når der skal formuleres en ny politik på området inden længe.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00