Glæde i Kyiv og Bruxelles over Orbáns tilbagetog: ”Det er noget af det magiske ved politik”

BRUXELLES: Efter månedsvis af tovtrækkeri kan EU’s 27 stats- og regeringschefer nu binde sløjfe om en 375 milliarder kroner stor og voldsomt tiltrængt økonomisk hjælpepakke til Ukraine.

Pakken har været holdt tilbage siden før jul af den ungarske premierminister, Viktor Orbán, som efter et massivt gruppepres fra de 26 øvrige stats- og regeringschefer torsdag morgen trak sit veto mod aftalen tilbage.

”Vi har en aftale,” skrev en lettet formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, ud på det sociale medie X.

”Det sikrer pålidelig, langsigtet, forudsigelig finansiering for Ukraine.”

Kasserne er tomme
Pengene er en blanding af lån og støtte leveret over de næste fire år. De kommer på et tidspunkt, hvor beskeden fra Kyiv har været, at statskasserne ville være tomme allerede i starten af marts, hvis ikke EU kom til lommerne.

I mine øjne er der er ikke nogen, der har ret til hele tiden at stille sig udenfor. EU handler jo ikke først og fremmest om Orbán.

Mette Frederiksen (S)
Statsminister

Problemet for Ukraine er så meget desto større, fordi en milliardpakke med ny støtte fra USA samtidig sidder fast i Kongressen.

Præsident Volodymyr Zelenskyj kvitterede med taknemmelighed på sociale medier.

”Fortsat økonomisk EU-støtte til Ukraine vil styrke den langsigtede økonomiske og finansielle stabilitet, som er lige så vigtig som militær støtte og sanktionspres på Rusland,” lød det fra Kyiv.

Statsminister Mette Frederiksen (M) var glad og lettet.

”Det er noget af det magiske ved politik, at nogle gange kan det mest umulige pludselig blive muligt, og det var det, der skete i dag,” sagde statsministeren efter mødet, hvor emnet kun blev drøftet i få minutter.

Inden da havde den ungarske premierminister brugt flere timer i heftige konsultationer med EU-toppen og lederne fra Frankrig, Tyskland og Italien. Det endte med, at Orbán gav sig.

Den ungarske premierminister har argumenteret for sit veto med, at der var for stor risiko for, at pengene fra EU landede i de forkerte lommer i det krigshærgede land, som har problemer med korruption. Han frygtede også, at EU ville sende nogle af de over 150 milliarder kroner i EU-midler til Ungarn, som pt. er indefrosset på grund af problemer med retsstaten hjemme hos Orbán selv, til Kyiv.

I en video på sociale medier understregede han, at havde fået garantier fra de øvrige lande på begge områder.

”Vi var bange for, at EU-midler, som egentlig skulle gå til ungarerne, som EU-Kommissionen ikke har givet os endnu, før eller senere ville ende i Ukraine. Og vi var også bange for, at vi ville give penge til ukrainerne i for lang tid og uden mulighed for kontrol,” forklarede Viktor Orbán.

Ikke flere chancer for veto

Orbán havde oprindeligt insisteret på at få indsat en slags nødbremse, som alle 27 EU-chefer hvert år ville have mulighed for at hive i, hvis de var bekymrede. Den ekstra vetomulighed for Orbán selv var der dog ingen appetit på blandt de øvrige ledere.

Til gengæld går EU-Kommissionen med til at levere en årlig rapport om, hvordan EU-støtten bliver brugt i Ukraine. Desuden lover de 27 stats- og regeringschefer også Orbán, at de en gang om året vil tage sagen op i plenum. Men diplomater fra flere forskellige lande gjorde en dyd ud af at understrege, at Orbán ikke fik andet end symbolske indrømmelser på mødet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) viste ved ankomsten til topmødet sin irritation over, at den ungarske premierminister nu gentagne gange har svunget sit veto, når det kommer til vigtige EU-beslutninger om Ukraine, som de 26 øvrige EU-ledere er enige om.

"I mine øjne er der er ikke nogen, der har ret til hele tiden at stille sig udenfor," sagde statsministeren.

 "EU-samarbejdet handler jo ikke først og fremmest om Orbán. Det handler om Europa og vores befolkningers velfærd og hverdag, men også vores sikkerhed på grund af det, der sker i Ukraine," sagde Mette Frederiksen.