Debat

DI: Nu skal EU igen prioritere bedre regulering

EU-Kommission mangler at sætte dagsordenen for, hvordan unionen skaber bedre regulering. Det er der brug for. Regulering rækker nemlig ind over alle politikområder, og en god effektiv regulering kan sikre, at politiske mål bliver opfyldt, skriver Lars Holm Nielsen.

EU's vision for bedre regulering kommer med et års forsinkelse.&nbsp;Lars Holm Nielsen<i>&nbsp;</i>håber, at der kastes et kritisk blik på, hvordan det går med at løfte kvaliteten i lovgivningen.
EU's vision for bedre regulering kommer med et års forsinkelse. Lars Holm Nielsen håber, at der kastes et kritisk blik på, hvordan det går med at løfte kvaliteten i lovgivningen.Foto: Søren Nielsen/pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU-Kommissionen har fungeret siden december 2019, men har endnu til gode at lancere sin vision for bedre regulering, der ellers har været et varmt tema i EU-debatten gennem de seneste mange år.

For europæisk erhvervsliv handler det grundlæggende om, at EU-lovgivningsprocessen indrettes, så nye regler er baseret på evidens og løser konkrete udfordringer på en måde, der forbedrer mulighederne for at starte og drive virksomhed.

Coronakrisen gør kun behovet større
Der skal renses ud i unødige omkostninger og administrative byrder, som hæmmer virksomheders internationale konkurrencekraft. Initiativer fra Kommissionen har over årene løftet kvaliteten af lovgivningen, men der er fortsat et stykke vej, før lovgivningsprocessen fungerer optimalt.

EU vil efter planen løfte sløret for sin store vision inden maj. Den kommer med et års forsinkelse, og forventningerne er derfor meget høje.

DI foretrækker, at det primære fokus holdes på at vedtage regler, der understøtter virksomheders konkurrenceevne og luge ud i eksisterende byrder i lovgivningen.

Lars Holm Nielsen
Chef for regelforenkling, iværksætteri og SMV-politik, DI

Vi håber, at der kastes et kritisk blik på, hvordan det egentligt går med at løfte kvaliteten i lovgivningen.

Vi forventer, at indsatsområdet prioriteres højt igen. Det gælder Kommissionens indsats, men ikke mindst det institutionelle samarbejde med Parlamentet og Rådet, der deler ansvaret for at udforme og vedtage EU-lovgivning af høj kvalitet.

Under den tidligere Kommissions mandatperiode var ”bedre regulering” et buzzword, som man ikke kunne komme udenom i Bruxelles. Lige nu savner vi at høre temaet omtalt med bare nogenlunde samme begejstring.

Der skal nok være dem, der spørger, om det nu også skal være omdrejningspunktet, når covid-19 krisen langt fra er ovre, og økonomierne er voldsomt pressede.

Men netop det faktum, at vi befinder os i en krise, gør behovet for evidensbaseret beslutningstagning endnu større. Krisen har medført et boom af hastelovgivning, der fordrer, at tilliden til lovgivningssystemet styrkes på ny.

Understøt konkurrenceevne, og lug ud i unødvendige regler
Kommissionsformanden, Ursula von der Leyen, præsenterede ved sin tiltrædelse, at hun ville implementere et “one in, one out”-system. Altså at en eksisterende regel fjernes, når en ny vedtages.

Kommissionen mangler at kaste lys over, hvordan systemet vil fungere i praksis. Vi bakker op om intentionen bag ”one in, one out”, men vil også advare imod at skabe unødig friktion og usikkerhed. Erhvervslivet ønsker generelt stabile rammevilkår, hvor tidsler løbende luges ud.

DI foretrækker, at det primære fokus holdes på at vedtage regler, der understøtter virksomheders konkurrenceevne og luge ud i eksisterende byrder i lovgivningen.

Derudover mener vi, at der er behov for fremskridt i den måde Kommissionen udfører sine høringer. Vi oplever fortsat nogle af dem som forudindtagede og formuleret med klart formål om at opnå bestemte svar.

Kommissionens kommende forslag om harmonisering af visse regler for selskabsledelse er et eksempel på et forslag, hvor høringsprocessen ikke har været efter bogen.

Både høringen og forslaget er baseret på en rapport, der i usædvanlig grad er blevet mødt med sønderlemmende kritik for at være partisk, overtræde fundamentale videnskabelige principper og nå frem til konklusioner, som strider imod eksisterende empiri.

Bedre regulering handler om kvaliteten af lovgivningen, og at vi så effektivt som muligt opnår ambitiøse politiske mål. Vi vil fra DI derfor stærkt opfordre Kommissionen til at arbejde videre på at forbedre lovgivningsprocessen i EU.

Lars Holm Nielsen
Chef for regelforenkling, iværksætteri og SMV-politik, DI

At mange har været kritiske overfor forslaget i høringsprocessen, er ikke afspejlet i Kommissionens evaluering af høringen. Derfor håber vi, at Kommissionen kritisk vil genoverveje forslaget med respekt for bedre reguleringsprincipperne. 

Kan sikre politiske mål
DI er tilhænger af gennemarbejdet europæisk regulering af høj kvalitet, der i mange sammenhænge skaber markedsåbninger og erstatter 27 nationale regelsæt, som det er næsten uoverkommeligt for virksomheder at skulle leve op til i EU’s indre marked. Men det siger sig selv, at vi er optaget af, at lovgivning ikke skal medføre mere bøvl og flere byrder end nødvendigt.

Bedre regulering handler om kvaliteten af lovgivningen, og at vi så effektivt som muligt opnår ambitiøse politiske mål. Vi vil fra DI derfor stærkt opfordre Kommissionen til at arbejde videre på at forbedre lovgivningsprocessen i EU.

Det er en vigtig dagsorden, der får stor betydning for Kommissionens videre arbejde, da denne rækker ind over alle politikområder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00