Dansk Industri: Vi vil have konkurrence på selskabsskatten

Konkurrence er godt. Også blandt lande. Og også når det gælder selskabsskatten.

Derfor støtter Dansk Industri ikke indførelsen af en helt ensartet selskabsbeskatning i hele EU. Og heller ikke, at der indføres en fælles bund under satsen.

Med den udvikling, som vi hidtil har oplevet – og kan forvente fremover – så vil alle EU-landene snart være nede på denne sats, hvorefter den fungerer som en ensartet sats.

Dette vil være til ugunst for især de mindre EU-lande, der ikke kan tilbyde virksomhederne et marked – hverken for deres produkter eller i forhold til arbejdskraft – der kan måle sig med de store lande som Tyskland og Frankrig.

I takt med integrationen i det indre marked vil denne forskel sandsynligvis blive mindre, men den er der i hvert fald stadig, og man ser den tydeligt afspejlet i de generelt højere selskabsskatteprocenter, som opkræves i Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien.

De mindre lande har brug for at kunne tilbyde virksomhederne noget, som de største lande ikke gør. Og hvis selskabskatten tages ud af værktøjskassen, så har vi ét mindre håndtag at skrue på.

Kender det fra kommuneskatten
Det betyder dog ikke, at EU ingen rolle har at spille på selskabsskatteområdet.

Siden forslaget første gang blev rejst af EU-Kommissionen for snart ti år siden, har Dansk Industri – sammen med det øvrige europæiske erhvervsliv – således støttet indførelsen af ensartede selskabsskatteregler på tværs af EU.

Altså ensartede regler for, hvordan man opgør, hvad det er, som virksomheder skal betale skat af, mens det stadig er op til det enkelte land at bestemme skatteprocenten.

Systemet kan sammenlignes med det, som vi danskere kender fra kommuneskatten: Selve skattesatsen varierer mellem kommunerne, men der er ikke forskel på det beløb, man som skatteborger skal betale skat af. På den måde kan man nemt sammenligne skattevilkårene mellem kommunerne.

Kampen for en fælles EU-selskabsskatteprocent (eller bund under selskabsskatteprocenten) giver ingen som helst mening, så længe der ikke er indført fælles selskabsskatteregler

Jacob Bræstrup
Skattepolitisk chef, Dansk Industri

Med samme selskabsskatteregler i hele EU vil virksomhederne ikke blot opleve, at det er lettere at sammenligne vilkårene på tværs af lande.

For de mange danske virksomheder, der opererer i flere EU-lande, vil der også være store administrative besparelser, når reglerne er ens. Og vi vil også få gjort op med de tilfælde, hvor landenes selskabsskattesystemer ikke passer sammen.

Det kan i dag føre til at flere lande vil beskatte samme indkomst, eller at en indkomst falder mellem to stole. Landene kan selvfølgelig fortsat blive uenige, men med fælles EU-selskabsskatteregler kan EU Domstolen i sidste ende skære igennem.

Giver ingen mening uden fælles regler
For dem, der ønsker at komme "unfair" selskabsskattekonkurrence til livs, er det også værd at bemærke, at en meget stor del af den kritik, der hidtil har været rejst mod enkelte EU-lande for at tiltrække internationale koncerner med mere eller mindre ufine metoder, faktisk slet ikke handler om selskabsskatteprocenten.

Derimod har der typisk været tale om favorable aftaler eller afgørelser om størrelsen på virksomhedens skattepligtige indkomst. Nogle af de lande, der typisk fremhæves som "EU-skattely," har på papiret relativt høje selskabsskatteprocenter, som ikke ville blive påvirket af en eventuel bund under selskabsskattesatsen. Det gælder for eksempel Malta (35 procent) og Luxembourg (24,9 procent).

Endelig er der denne vigtige pointe: Kampen for en fælles EU-selskabsskatteprocent (eller bund under selskabsskatteprocenten) giver ingen som helst mening, så længe der ikke er indført fælles selskabsskatteregler. Uden fælles selskabsskatteregler vil bindinger på satsen blot flytte endnu mere af "konkurrencen" over i det skjulte. Og det har ingen af os interesse i.