Dansk Industri: Vi vil have konkurrence på selskabsskatten

En fælles EU-selskabsskat giver ingen mening, så længe der ikke er indført fælles selskabsskatteregler. Derfor støtter industrien ikke indførelsen af en ensartet selskabsbeskatning i EU, skriver Jacob Bræstrup.

Placeholder image
Dansk Industri støtter ikke indførelsen af en helt ensartet selskabsbeskatning i EU, men derimod indførelsen af ensartede selskabsskatteregler på tværs af EU, skriver Jacob Bræstrup. Foto: Dansk Industri
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Konkurrence er godt. Også blandt lande. Og også når det gælder selskabsskatten.

Derfor støtter Dansk Industri ikke indførelsen af en helt ensartet selskabsbeskatning i hele EU. Og heller ikke, at der indføres en fælles bund under satsen.

Temadebat

Skal vi have en ensartet selskabsskat i EU?
45 procent af danskerne bakker op om en flad selskabsskat i EU, som vil sikre, at virksomheder i alle EU-lande betaler den samme skatteprocent. Det viser en rundspørge, som Epinion har foretaget for Altinget og DR.

Selskabsskatterne i EU er ifølge Eurostat faldet markant siden midten af 1990'erne. Danmarks selskabsskat lå på omkring tre procentpoint under den gennemsnitlige skattesats i EU i 1995, men selvom Danmark har sænket skatten yderligere mellem 2013 og 2016, lå Danmark i 2018 knap 0,5 procentpoint over gennemsnittet.

Altinget giver ordet til politikere og interessenter, som vil give indspark til, hvorvidt EU-landene skal være omfattet af en ensartet selskabsskat.

Hvilke fordele og ulemper får en ensartet selskabsskat i EU? Skal Danmark fortsætte ræset mod bunden for at gøre os mere attraktive for udenlandske virksomheder, eller skal Danmark stå af toget? Vil en ensartet selskabsskat i alle EU-lande være løsningen, eller skal EU alene vedtage en bund for, hvor lav landenes selskabsskatter skal være?

Her er deltagerne:
  • Asbjørn Sonne Nørgaard, direktør, Cevea 
  • Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv
  • Henrik Fugmann, formand og direktør, Tekniq Arbejdsgiverne
  • Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef, Dansk Industri
  • Kim Valentin (V), erhvervsskatteordfører og medlem af Folketinget
  • Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet og næstforkvinde i parlamentets skatteudvalg 
  • Martin Ågerup, direktør, Cepos 
  • Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef, SMVdanmark
  • Morten Bødskov (S) skatteminister og medlem af Folketinget 
  • Ole Birk Olesen (LA), skatteordfører og medlem af Folketinget
  • Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet
  • Rune Lund (EL), skatteordfører og medlem af Folketinget
  • Stine Bosse, formand, Europabevægelsen
  • Thomas Søby, cheføkonom, Dansk Metal.
Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Med den udvikling, som vi hidtil har oplevet – og kan forvente fremover – så vil alle EU-landene snart være nede på denne sats, hvorefter den fungerer som en ensartet sats.

Dette vil være til ugunst for især de mindre EU-lande, der ikke kan tilbyde virksomhederne et marked – hverken for deres produkter eller i forhold til arbejdskraft – der kan måle sig med de store lande som Tyskland og Frankrig.

I takt med integrationen i det indre marked vil denne forskel sandsynligvis blive mindre, men den er der i hvert fald stadig, og man ser den tydeligt afspejlet i de generelt højere selskabsskatteprocenter, som opkræves i Frankrig, Tyskland, Spanien og Italien.

De mindre lande har brug for at kunne tilbyde virksomhederne noget, som de største lande ikke gør. Og hvis selskabskatten tages ud af værktøjskassen, så har vi ét mindre håndtag at skrue på.

Kender det fra kommuneskatten
Det betyder dog ikke, at EU ingen rolle har at spille på selskabsskatteområdet.

Siden forslaget første gang blev rejst af EU-Kommissionen for snart ti år siden, har Dansk Industri – sammen med det øvrige europæiske erhvervsliv – således støttet indførelsen af ensartede selskabsskatteregler på tværs af EU.

Altså ensartede regler for, hvordan man opgør, hvad det er, som virksomheder skal betale skat af, mens det stadig er op til det enkelte land at bestemme skatteprocenten.

Systemet kan sammenlignes med det, som vi danskere kender fra kommuneskatten: Selve skattesatsen varierer mellem kommunerne, men der er ikke forskel på det beløb, man som skatteborger skal betale skat af. På den måde kan man nemt sammenligne skattevilkårene mellem kommunerne.

Kampen for en fælles EU-selskabsskatteprocent (eller bund under selskabsskatteprocenten) giver ingen som helst mening, så længe der ikke er indført fælles selskabsskatteregler

Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef, Dansk Industri

Med samme selskabsskatteregler i hele EU vil virksomhederne ikke blot opleve, at det er lettere at sammenligne vilkårene på tværs af lande.

For de mange danske virksomheder, der opererer i flere EU-lande, vil der også være store administrative besparelser, når reglerne er ens. Og vi vil også få gjort op med de tilfælde, hvor landenes selskabsskattesystemer ikke passer sammen.

Det kan i dag føre til at flere lande vil beskatte samme indkomst, eller at en indkomst falder mellem to stole. Landene kan selvfølgelig fortsat blive uenige, men med fælles EU-selskabsskatteregler kan EU Domstolen i sidste ende skære igennem.

Giver ingen mening uden fælles regler
For dem, der ønsker at komme "unfair" selskabsskattekonkurrence til livs, er det også værd at bemærke, at en meget stor del af den kritik, der hidtil har været rejst mod enkelte EU-lande for at tiltrække internationale koncerner med mere eller mindre ufine metoder, faktisk slet ikke handler om selskabsskatteprocenten.

Derimod har der typisk været tale om favorable aftaler eller afgørelser om størrelsen på virksomhedens skattepligtige indkomst. Nogle af de lande, der typisk fremhæves som "EU-skattely," har på papiret relativt høje selskabsskatteprocenter, som ikke ville blive påvirket af en eventuel bund under selskabsskattesatsen. Det gælder for eksempel Malta (35 procent) og Luxembourg (24,9 procent).

Endelig er der denne vigtige pointe: Kampen for en fælles EU-selskabsskatteprocent (eller bund under selskabsskatteprocenten) giver ingen som helst mening, så længe der ikke er indført fælles selskabsskatteregler. Uden fælles selskabsskatteregler vil bindinger på satsen blot flytte endnu mere af "konkurrencen" over i det skjulte. Og det har ingen af os interesse i.

Hidtil har landene ikke kunne enes om at indføre fælles selskabsskatteregler. Så skulle vi ikke alle fokusere kræfterne dér? Og så i øvrigt bruge tiden indtil da på af egen drift at tilpasse de danske selskabsskatteregler til de vilkår, der gælder i de øvrige EU-lande. Så bliver overgangen mindre brat, når vi når der til.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser