Anmeldelse af 
Vibe Termansen

Dystopisk bog om Europa i forfald er et 400 siders langt forsvar for nationalismen

Globaliseringens tidsalder er endegyldigt forbi, nu må nationalismen tage over, mener den nationalkonservative norske forfatter Asle Toje i sin nye bog Mellemspil, der består af 18  europæiske rejseessays fra 2010-2020. 

Det første ud af 18 rejseessays er fra Grækenland, som omhandler kontinentets evne til at holde sig kørende.<br>
Det første ud af 18 rejseessays er fra Grækenland, som omhandler kontinentets evne til at holde sig kørende.
Foto: Louiza Vradi/Reuters/Ritzau Scanpix
Vibe Termansen
Icon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / RatingIcon / Rating
Mellemspil - Historien om tiåret da Europa brast 2010-2020
Asle Toje (oversat af Nanna Lund)
393 sider, Gyldendal, udkommer 1. april 2022

 

Opgaven er svær: at skrabe Europa-rejseessays sammen fra hele perioden 2010-20, hælde dem ned i én samlet bog på hele 400 sider med det mål, at den skal være interessant at læse for andre, end den rejsende forfatter selv.

Det kræver 1) at forfatteren er interessant, 2) at bogens emne er relevant i dag hele vejen fra de første 2010-essays til de sidste 2020-essays, 3) at forfatteren leverer indsigter, analyser, perspektiver og reportager, der beriger læseren.

Med hensyn til 1) forfatteren, Asle Toje, begynder han bogen sådan her:

”Hvem er så Asle Toje? Jeg er ikke sikker på, at jeg kan give et godt svar på det. Men samtidig har læseren måske et ønske om at vide, hvem forfatteren er.”

Derefter fortsætter han med at pege på sine "regalier": "min doktograd fra Cambridge og de mange bøger, jeg har skrevet på engelsk om international politik, eller på mit sæde i Den Norske Nobelkomité."

Og så fortæller han tre historier fra sin barndom. Han glemmer at fortælle, at han i Norge har været udenrigspolitisk konsulent for Fremskrittspartiet, som også indstillede ham til Nobelkomitéen.

En dygtig redaktionschef i spidsen for en hel bunke krukkede primadonna-journalister sagde engang, at man skal skrive som sig selv - ikke om sig selv. Hun sagde også "show it, don’t tell it". Hvem forfatteren er, kan kun blive interessant, hvis det, han skriver, er interessant.

Der er ikke i sig selv noget galt med at begynde en bog så prætentiøst som her. Men så skal resten af bogen eddermugme være god.

Rester fra tiden bag os

Så er der det med 2) bogens emne. Undertitlen er "Historien om tiåret da Europa brast 2010-2020". Er det virkelig sandt? Er Europa ligefrem gået i stykker? Er værdierne og institutionerne kollapset? Og skete det i perioden 2010-20?

På en måde er bogen mere aktuel end tilsigtet, fordi den udkommer netop nu kort efter 24. februar 2022. Europa var selvsagt ramt af en række kriser fra 2008 (finanskrisen) til 2020 (coronakrisen), men det er da først med Ruslands invasion af Ukraine, at Europa ligefrem, hvis alt går galt, risikerer at gå i stykker.

Vi har haft økonomisk nedtur i Europa før 2010. Vi har haft migrantkriser, vi har haft demokratikriser, vi har haft arbejdsløshed, fremmedgjorthed og sikkerhedsmæssige trusler. Vi har sågar haft rædselsfulde krige. Balkan er også Europa.

Dermed er forsideteksten spidsvinklet cirka ti tænder for meget og underbygges yderligere af en uhyggelige collage i sort og hvid af europæiske ruiner.

Vibe Termansen, historiker, journalist og forfatter

Tiårets alvorlige kriser og de store udfordringer, vi har haft med at finde løsninger på dem, skal ikke forklejnes. Men bogens dystopiske maleri af Europa i tiåret trænger til lidt historisk perspektiv. Det er før lykkedes Europa at rejse sig og komme videre. Det er ikke givet endnu, at det ikke vil være tilfældet denne gang.

Dermed er forsideteksten spidsvinklet cirka ti tænder for meget og underbygges yderligere af en uhyggelige collage i sort og hvid af europæiske ruiner.

Der er i det hele taget mange ruiner i bogen. Asle Toje elsker dem simpelthen. I forordet skriver han, at de er ”rester, der siger noget om en tid, der ligger bag os... I den gamle tro kommer der en ny tid efter Ragnarok, menneskets tidsalder.

Verden går under for så at genopstå. Jeg kan godt lide det billede. Det kan minde os om, at verden fra tid til anden går under for den enkelte, mens den opstår ny og ren for andre.”

Det er altså ikke slemt, at Europa brast. "Nyt liv blomstrer op i ruinerne," fortsætter han. "Nye tider begynder altid med et brud." Globaliseringens tidsalder er brast, nationalismens tidsalder skal blomstre op i ruinerne.

Europas hovedfjende

Vi er nået til punkt 3) indsigter, der beriger læseren. De 18 essays i bogen er sammensat fra tre bøger på norsk for tilsammen at give et billede af grunden til, at Europa ifølge Toje brast.

Konklusionen står allerede i forordet: ”Vi gennemlever den største forandring i menneskehedens historie. Globaliseringen foregår hurtigere og på mere gennemgribende vis end industrialiseringen.” Det er i Tojes udlægning Europas hovedfjende. Ikke klima, ikke krig. Globalisering. Og han flager det fra starten, hvorefter resten af bogen bruges på at illustrere hans pointe.

Globaliseringen har mange ansigter. Første essay (Grækenland, 2010) handler om demografien, om det faktum, at de indfødte europæere ikke længere er i stand til at reproducere sig selv, og at kontinentet kun kan holdes kørende (eller humpende) med importeret arbejdskraft udefra. Det næste (Hamborg, 2011) handler om socialismens død.

Socialdemokrater i hele Europa har det svært, deklamerer Toje, blandt andet fordi "venstrefløjens ideologer isolerede sig på universiteterne, hvor de udfyldte tomrummet efter socialismen med postmodernisme, multikulturalisme, feminisme, konstruktivisme og en håndfuld andre ”ismer”, som er mere optaget af at tage magten over, hvordan man beskriver virkeligheden, end af mekanismerne bag de økonomiske realiteter."

Nogle af dem er ligefrem blevet islamister eller krænkelsesparate(!).

Læs også

Det socialdemokratiske hævntogt

Tojes svada til socialdemokrater og universitetsansatte nærmer sig Egon Olsens berømte skideballe til Kjeld og Benny: "hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, talentløse skiderikker, impotente grødbånder og socialdemokrater!" Det kunne Viktor Orbán ikke have sagt bedre. Han har endda smidt et universitet, han ikke brød sig om, ud af Ungarn.

Bogen bliver bedre, jo mere vi nærmer os i dag. Den tager mange relevante problemstillinger op og er somme steder velskrevet

Vibe Termansen, historiker, journalist og forfatter

Med Asle Toje er det nærmere omvendt. De norske universiteter har ikke været opsatte på at ansætte ham. Felttoget mod de norske, venstreorienterede, politisk korrekte, krænkelsesparate universitetsansatte ligner dermed et hævntogt.

"De økonomiske realiteter" skyldes ifølge Toje, at socialdemokratierne har taget afstand fra det nationale og tilsluttet sig det internationale, hvad angår frihandel og indvandring, hvormed den sociale samfundskontrakt ikke længere er bæredygtig.

Hvis den påstand nogensinde har holdt, gør den det ikke mere. Det danske socialdemokrati er ikke det eneste i Europa, der er mere nationalt end internationalt. Og hvis påstanden ikke holder (mere), hvorfor skal den så med i en bog, der udkommer nu?

Hvor socialdemokrater er håbløst opreklamerede, er nationalister uretfærdigt lagt på had, mener Toje, og leverer et langt forsvar for nationalismen. Nationalismen er det, der skal redde Europa og bringe os videre, for ”nationalismen knytter eliten til almindelige mennesker.”

Også den påstand er svær at købe i Europa – eller verden – anno 2022, hvor nationalismen bruges af eliten til at misbruge almindelige mennesker. Det sker i Polen, det sker i Ungarn. Det skete i USA under Trump.

I Rusland bruger Vladimir Putin den endda til at sende unge mennesker - ofte fra områder i Rusland, hvor der ikke rigtigt er andre jobmuligheder end militæret - i krig i nabolandet. De dør ikke for nationen. De dør for Putins udlægning af nationen, dens styreform, dens påståede fjender og interessesfære.

Den tjekkiske pornoskuespillers beretning

Et andet rejseessay er fra Prag i 2011. Problemet er her metamfetamin og sexindustrien. De to ting hænger sammen, fortæller en tjekkisk pornoskuespiller til Toje. Først tog hun metamfetamin for at kunne klare pornoen, nu laver hun porno for at kunne købe metamfetamin.

Han er champagne-nationalist. Han vil gerne tale med underklassen. Bare de ikke kommer for tæt på.

Vibe Termansen, historiker, journalist og forfatter

Problemet skyldes to ting, konkluderer Toje: kvinderne selv ("Pornoindustrien er overbefolket af kvinder med dårlig dømmekraft og et endnu dårligere selvværd") samt de venstreorienterede politikere, der nostalgisk husker de stoffer, de selv tog som dissidenter efter 1968 og derfor ikke rigtigt gør noget ved problemet nu (altså i 2011).

Sådan en påstand er jo lige til at blive krænkelsesparat af. Ligesom når Toje skriver, at der lugter af fisk, efter en gruppe prostituerede er gået forbi, eller når solen glimter i sinti-kvindens øreringe.

Virkelig?

Nationalkonservativ og anti-elitær elite

Bogen bliver bedre, jo mere vi nærmer os i dag. Den tager mange relevante problemstillinger op og er somme steder velskrevet. Nyd for eksempel denne sætning: ”Landsbyen begynder med slutningen, kirkegården.”

Men også den sætning er problematisk, for det kommer vel an på, fra hvilken ende man kører ind i landsbyen? Måske Asle Toje skulle prøve – på 'ekte', som de siger på norsk – ikke at forudsætte, at hans egen indgang er den eneste rigtige.

Asle Toje hævder at forsvare den europæiske underklasse. Men han er ikke underklasse. Asle Toje er medlem af Den Norske Nobelkomité. Han har studeret i en lang række byer i Europa og har venner overalt på kontinentet.

På omslaget af bogen poserer han som mand med slips og vest. Han har vest på, selv når han forcerer tornekrat på vej ind i faldefærdige ruiner. Han erklærer sin kærlighed til de spartanske (og gratis) måltider på græske klostre, men sammenligner naturligt med otte-retters middage på norske restauranter.

Han er champagne-nationalist. Han vil gerne tale med underklassen. Bare de ikke kommer for tæt på.

Han har altid støvmaske i tasken for at beskytte sig mod de smuldrende asbesttage i underklassens pittoresk henfaldne fabriksruiner. Og for at slippe for at høre på et "ungt par af forskellig etnisk herkomst", der råber af deres børn, fylder han ørerne med sine Facebook-venners musikforslag på en tur ud til den ægte hvide, britiske, underbetalte arbejderklasse, han påstår at sympatisere med.

At han ikke ledte efter folk at interviewe, der kan illustrere hans pointe, eller som han kan udstille og latterliggøre, men ledte efter folk, der kan udfordre ham og gøre ham klogere

Vibe Termansen, historiker, journalist og forfatter

Næsen kan han ikke blokere: toilettet i bussen stinker. I virkeligheden, fortæller han, er arbejderklassens deroute til dels selvforskyldt. De er nemlig arbejdssky.

Han er nationalkonservativ og anti-elitær elite. Og han er ikke alene hverken i Europa eller i verden.

Klogere på Europa

Asle Toje kunne godt tænke sig, at vi får bugt med globaliseringen og indvandringen, der skubber den oprindelige, hvide, europæiske befolkning ud af middelklassen og forøger uligheden i samfundet. Han håber i bogens sidste sætning, at vi "må genopdage vores egen historie og kultur."

Denne anmelder kunne godt tænke sig, at Asle Toje, som velskrivende intellektuel med en lang, offentligt betalt uddannelse, et generøst rejsebudget og et hengivent publikum, også i Danmark, nysgerrigt undersøgte denne perlerække af relevante temaer uden på forhånd at have svaret.

At han ikke ledte efter folk at interviewe, der kan illustrere hans pointe, eller som han kan udstille og latterliggøre, men ledte efter folk, der kan udfordre ham og gøre ham klogere. At bogen gjorde læserne klogere på Europa og ikke blot på forfatterens opfattelse af Europa.

Mindre Asle Toje, mere Europa. Dét ville være interessant.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Vibe Termansen

Journalist og historiker
cand.mag. (Københavns Uni. 2005)