Eks-ambassadør: Tyske dommere skubber til EU’s sammenhængskraft

DEBAT: Den tyske forfatningsdomstol har sået tvivl om EU-rettens forrang, og det kan svække EU’s sammenhængskraft, skriver Niels Pultz, fhv. ambassadør.

Af Niels Pultz
Forhenværende ambassadør

Danske erhvervsorganisationer har i kølvandet på coronakrisen opfordret Udenrigsministeriet til at lægge alle andre opgaver til side for at hjælpe danske virksomheder med at få gang i eksporten igen.

Udenrigsministeren og regeringen har lyttet til dette ønske og har 25. maj fremlagt en omfattende plan for, hvorledes Udenrigsministeriet kan hjælpe eksportvirksomhederne med at overvinde krisen.

Det er en vigtig opgave. Men der en anden opgave, som er mindst lige så vigtig - nemlig at undgå, at EU braser sammen. Hvis EU ikke fungerer eller begynder at gå i opløsning, bliver det rigtig svært for dansk eksport. EU-landene (minus UK) aftager cirka 50 procent af dansk eksport, og cirka 450.000 arbejdspladser er afhængige af denne eksport.

Det ansete britiske tidsskrift, The Economist, skrev for et par uger siden, at EU ikke blot var i en økonomisk krise som følge af coronapandemien, men også på vej ind i en politisk og forfatningsmæssig krise. Det sidste henviser til dommen 5. maj i år fra den tyske forfatningsdomstol om Den Europæiske Centralbanks (ECB’s) støtteopkøb af værdipapirer i årene 2015-18, som EU-Domstolen tidligere har godkendt.

EU-Domstolens position udfordres
Forfatningsdomstolen kritiserer, at ECB ikke havde gennemført en ”proportionalitetsanalyse” af virkningen af sådanne opkøb på den offentlige gæld, privat opsparing, pensionsordninger, værdien på fast ejendom med mere.

Den sagde yderligere, at Bundesbank ikke måtte deltage i flere værdipapiropkøb, så længe ECB ikke har gennemført en sådan proportionalitetsanalyse.

EU-Kommissionen og ECB har været hurtigt ude og sige, at inden for EU’s kompetence har EU-retten og dermed EU-Domstolen forrang. Det følger af traktaten. EU-Domstolen udtalte efterfølgende, at den og kun den alene har kompetence til at dømme, om en EU-institution handler imod EU-lovgivningen. Og såfremt medlemslandenes domstole skulle tillægges samme vægt som EU-Domstolen, ville det stille spørgsmålstegn ved EU’s grundlag og mindske den juridiske sikkerhed.

Dommen har medført stor debat i mange kredse. Ifølge Guntram Wolff, der er direktør for den ansete økonomiske tænketank, Bruegel, er der behov for, at der findes en løsning, som både tilfredsstiler EU-systemet og den tyske domstol. Ellers kan situationen eskalere, og Bundesbank blive tvunget til at opgive sin del af ECB’s opkøbsprogrammer.

Terningerne er kastet
I og med, at Europadomstolen har sagt god for ECB’s opkøbsprogram, stiller Den tyske forfatningsdomstol i realiteten spørgsmål ved, om EU-Domstolen har det afgørende ord i fortolkningen af EU-retten. Og dermed også, om alle nationale domstole kan forkaste Europadomstolens afgørelser inden for andre områder, såsom det indre marked, handelspolitik, konkurrencepolitik og så videre.

Hvis den tvivl rejses i flere lande, kan det medføre gradvis opløsning af de fælles spilleregler, og dermed det indre marked med de konsekvenser, det vil få for EU’s sammenhængskraft.

Jeg ved ikke, hvor meget dette har spillet ind i kansler Merkels og den tyske regerings ændrede holdning til EU’s samlede økonomiske genopretningsplan og EU-samarbejdet. For den er ændret på helt afgørende vis – det er blevet sammenlignet med Cæsar’s overskriden af Rubicon.

Krisen løses i fællesskab
Det kan være tilfældigt, at det fransk-tyske udspil om en økonomisk ”genopretningsfond” kom knap 14 dage efter dommen i forfatningsdomstolen. Men der kan også være en sammenhæng.

Den tyske finansminister, Olaf Scholz, har til medier udtalt, at den foreslåede fond drejer sig om Europas suverænitet. I fremtidens verden vil blandt andet USA og Kina kæmpe om magt og indflydelse. Hvis europæerne selv vil bestemme deres skæbne, må de samle kræfterne.

”I det 21. århundrede kan vi kun bestå i fællesskab”. Derfor er det vigtigt for EU at skaffe finansiering på alles vegne, til gavn for de mest nødlidende stater, regioner og virksomheder. Og Scholz bakkes op af sin forgænger som tysk finansminister, Wolfgang Schäuble, der om nogen blev kendt som finanspolitisk høg under finanskrisen for ti år siden.

Han siger nu, at der er behov for mere end lån, fordi vi står over for en økonomisk afgrund, som ikke tidligere er oplevet i vores levetid. Skal Europa have en chance, må vi udvise solidaritet og bevise, at vi er i stand til at handle. Han føjer til, at tyskerne har en overordnet egeninteresse i, at Europa kommer på fode igen.

Dermed rammer han, hvad EU er bygget på, nemlig en blanding af solidaritet, fælles interesse og egeninteresse.

Danmark skal på banen
Det hører også med i billedet, at Tyskland har EU-formandskabet i andet halvår 2020, og dermed aktivt bidrager til udviklingen af Europas nye rolle. Det er blevet sagt, at såfremt Tyskland og Frankrig ikke er enige, sker der ikke noget. Hvis de er enige, kan der ske noget.

Det stiller også Danmark over for et afgørende valg: vil vi aktivt gå ind og søge at påvirke den udvikling, der nu kommer, eller vil vi stå tilbage på perronen, når toget kører? Hvis vi vil, så skal vi have fat i den tysk-franske akse og andre centrale aktører. Påvirkningen kan og bør foregå på både diplomatisk og politisk niveau.

Men det fordrer, at vi ved, hvad vi vil, og et flertal af befolkningen bakker op. Det kræver offentlig debat. Håndteringen af coronakrisen har meget tydeligt vist, at den danske befolkning er klog og kan se gode argumenter, når de møder dem.

Det burde også kunne lade sig gøre, når det drejer sig om Danmarks interesser i EU og verden.

Forrige artikel Professor: Danmark har ingen adgang eller indflydelse i EU - og vi er selv ude om det Professor: Danmark har ingen adgang eller indflydelse i EU - og vi er selv ude om det Næste artikel FH til Kommissionen: Hold fingrene fra borgernes løn FH til Kommissionen: Hold fingrene fra borgernes løn
Overblik: Det vil det tyske EU-formandskab

Overblik: Det vil det tyske EU-formandskab

EU-FORMANDSKAB: Coronakrisen sætter uundgåeligt tonen for det nye tyske formandskab for EU’s ministerråd. Men også en suveræn europæisk digital infrastruktur og højere klimamål er på programmet med Tyskland for bordenden.