Eks-ambassadør: Tyske dommere skubber til EU’s sammenhængskraft

Af Niels Pultz
Forhenværende ambassadør

Danske erhvervsorganisationer har i kølvandet på coronakrisen opfordret Udenrigsministeriet til at lægge alle andre opgaver til side for at hjælpe danske virksomheder med at få gang i eksporten igen.

Udenrigsministeren og regeringen har lyttet til dette ønske og har 25. maj fremlagt en omfattende plan for, hvorledes Udenrigsministeriet kan hjælpe eksportvirksomhederne med at overvinde krisen.

Det er en vigtig opgave. Men der en anden opgave, som er mindst lige så vigtig - nemlig at undgå, at EU braser sammen. Hvis EU ikke fungerer eller begynder at gå i opløsning, bliver det rigtig svært for dansk eksport. EU-landene (minus UK) aftager cirka 50 procent af dansk eksport, og cirka 450.000 arbejdspladser er afhængige af denne eksport.

Det ansete britiske tidsskrift, The Economist, skrev for et par uger siden, at EU ikke blot var i en økonomisk krise som følge af coronapandemien, men også på vej ind i en politisk og forfatningsmæssig krise. Det sidste henviser til dommen 5. maj i år fra den tyske forfatningsdomstol om Den Europæiske Centralbanks (ECB’s) støtteopkøb af værdipapirer i årene 2015-18, som EU-Domstolen tidligere har godkendt.

EU-Domstolens position udfordres
Forfatningsdomstolen kritiserer, at ECB ikke havde gennemført en ”proportionalitetsanalyse” af virkningen af sådanne opkøb på den offentlige gæld, privat opsparing, pensionsordninger, værdien på fast ejendom med mere.

I og med, at Europadomstolen har sagt god for ECB’s opkøbsprogram, stiller den tyske forfatningsdomstol i realiteten spørgsmål ved, om EU-domstolen har det afgørende ord i fortolkningen af EU-retten.

Niels Pultz
Forhenværende ambassadør

Den sagde yderligere, at Bundesbank ikke måtte deltage i flere værdipapiropkøb, så længe ECB ikke har gennemført en sådan proportionalitetsanalyse.

EU-Kommissionen og ECB har været hurtigt ude og sige, at inden for EU’s kompetence har EU-retten og dermed EU-Domstolen forrang. Det følger af traktaten. EU-Domstolen udtalte efterfølgende, at den og kun den alene har kompetence til at dømme, om en EU-institution handler imod EU-lovgivningen. Og såfremt medlemslandenes domstole skulle tillægges samme vægt som EU-Domstolen, ville det stille spørgsmålstegn ved EU’s grundlag og mindske den juridiske sikkerhed.

Dommen har medført stor debat i mange kredse. Ifølge Guntram Wolff, der er direktør for den ansete økonomiske tænketank, Bruegel, er der behov for, at der findes en løsning, som både tilfredsstiler EU-systemet og den tyske domstol. Ellers kan situationen eskalere, og Bundesbank blive tvunget til at opgive sin del af ECB’s opkøbsprogrammer.

Terningerne er kastet
I og med, at Europadomstolen har sagt god for ECB’s opkøbsprogram, stiller Den tyske forfatningsdomstol i realiteten spørgsmål ved, om EU-Domstolen har det afgørende ord i fortolkningen af EU-retten. Og dermed også, om alle nationale domstole kan forkaste Europadomstolens afgørelser inden for andre områder, såsom det indre marked, handelspolitik, konkurrencepolitik og så videre.