Debat

Enhedslisten i EU: Danmark har brug for et arbejdsmarkedsforbehold

Vi er nødt til at diskutere, om Danmark bør have et arbejdsmarkedsforbehold. Den kan forhindre, at EU-lovgivning undergraver vores særlige danske arbejdsmarkedsmodel, skriver Nikolaj Villumsen (EL).

Dansk Metal har meldt ud, at forslaget om en lovbestemt mindsteløn kan udløse en folkeafstemning om EU. "Jeg forstår alvoren," skriver europaparlamentariker Nikolaj Villumsen (EL).
Dansk Metal har meldt ud, at forslaget om en lovbestemt mindsteløn kan udløse en folkeafstemning om EU. "Jeg forstår alvoren," skriver europaparlamentariker Nikolaj Villumsen (EL).Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nikolaj Villumsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark risikerer at blive tromlet af EU på spørgsmålet om lovbestemt mindsteløn.

Derfor har vi brug for at diskutere, om vi om Danmark bør have et arbejdsmarkedsforbehold for at forhindre, at EU-lovgivning undergraver vores særlige danske arbejdsmarkedsmodel.

Når vi lørdag fejrer Grundlovsdag, sker det i skyggen af en trussel mod en af grundpillerne i det danske folkestyre. Nemlig vores danske arbejdsmarkedsmodel, som lige nu trues af EU-Kommissionens forslag om en lovbestemt mindsteløn.

Det er ikke alene et angreb mod vores lønniveauer og den danske fagbevægelse, men også en fare for det danske folkestyre, hvor kollektive forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter har skabt relativt set høje lønninger, stabilitet og folkelig indflydelse på politikken i Danmark i mere end 100 år.

Har givet lønmodtagerne en stærk stemme
Vi tænker måske ikke over det, fordi vi tager det for givet. Men trepartsaftaler, lokalaftaler og forhandlinger mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverne er ikke hverdag på arbejdsmarkedet i mange EU-lande.

Den høje faglige organisering i Danmark har ikke alene gjort, at vi har nogle af de højeste lønninger i EU. Det har også givet danske lønmodtagere, som har valgt at stå i fagforening, en stærk stemme i den daglige politiske debat. Det har uden tvivl været en væsentlig del af opskriften på skabelsen af det relativt stærke danske velfærdssamfund.

En grundpille i det danske arbejdsmarked og det danske folkestyre kan styrte i grus, på trods af at et bredt flertal i Folketinget slet ikke ønsker, at EU skal blande sig i fastsættelsen af danskernes løn

Nikolaj Villumsen (EL)
Medlem af Europa-Parlamentet

Ser vi syd for den dansk-tyske grænse, står problemerne, der kan opstå, med en lovbestemt mindsteløn lysende klart. Millioner af tyske lønmodtagere lever i fattigdom, selv om om de har et fuldtidsarbejde, de såkaldte working poors.

Indførelsen af en mindsteløn hævede ganske rigtigt nogle lønmodtagere i det tidligere Østtyskland for år tilbage, men siden da er den lave mindsteløn blevet normalen i mange fag, og medlemstallet i fagbevægelsen og overenskomstdækningen er raslet ned.

Samtidig er virkeligheden, at den lovbestemte mindsteløn ikke er blevet hævet i årevis, og at lønmodtagerne derfor år for år er blevet fattigere.

EU-reglerne bør ændres
Løsningen på lave lønninger er ikke en lovbestemt mindsteløn dikteret af EU, men en styrkelse af fagbevægelsen og de kollektive overenskomster samt retten til organisering og konflikt.

Konkret bør EU-reglerne ændres, så kommuner, regioner og staten kan afvise fuskerselskaber, der ikke betaler deres skat eller overholder gældende overenskomst ved offentlige udbud og EU-kassen, bør smækkes i for virksomheder og landmænd, der ikke respekterer den gældende overenskomst. Ikke mindst er der behov for at sikre, at de faglige rettigheder står over hensynet til virksomhederne på EU's indre marked.

Vi har set en række domme fra EU-Domstolen, der har indskrænket konfliktrettet og bidraget til at svække fagbevægelsens værktøjer for at bekæmpe social dumping, diskrimination og udnyttelse af vores udenlandske kollegaer.

Derfor har vi brug for en juridisk bindende social protokol for at styrke fagbevægelsen. De tiltag vil uden tvivl øge lønningerne for millioner af europæiske lønmodtagere.

Én model passer ikke alle
Det er dybt problematisk, at vi har en situation, hvor en grundpille i det danske arbejdsmarked og det danske folkestyre kan styrte i grus, på trods af at et bredt flertal i Folketinget slet ikke ønsker, at EU skal blande sig i fastsættelsen af danskernes løn.

EU burde respektere, at landenes arbejdsmarkeder er forskellige, i stedet for at forsøge at presse én model ned over alle medlemslande.

Men det gør EU-Kommissionen ikke. Trods gentagne løfter fra Kommissionen om, at Danmark ikke ville blive berørt af forslaget om en lovbestemt mindsteløn, er forslaget fremlagt, så det ikke alene gælder samtlige EU-borgere, men også, så det kan vedtages med et flertal af EU-landene mod Danmarks vilje. Det er, til trods for at det står klokkeklart i EU-traktaten, at EU slet ikke må bestemme over løn. 

Det bliver yderst svært at samle flertal imod forslaget. Tværtimod presser de to hovedforhandlere fra henholdsvis den konservative og socialdemokratiske gruppe på for at forværre forslaget markant for Danmark

Nikolaj Villumsen (EL)
Medlem af Europa-Parlamentet

Og EU-Kommissionen stopper ikke her. I Kommissionens arbejdsprogram fremgår det tydeligt, at man har til hensigt at bruge den såkaldte sociale søjle som løftestang til at gennemføre endnu mere lovgivning på arbejdsmarkedsområdet, og eksempelvis drøftes en EU-mindsteindkomst og en EU-arbejdsløshedsordning.

Det er, til trods for at lande som Danmark stillede sig skeptiske over for netop denne søjle, da den blev vedtaget i 2017 af frygt, at det ville medføre arbejdsmarkedslovgivning.

En bekymring, der dengang blev fejet af bordet med argumentet om, at søjlen jo bare var en "hensigtserklæring". Men blot to år efter fremlagde EU-Kommissionen forslaget om en lovbestemt mindsteløn med henvisning til netop den sociale søjle.

EU forsøger at tromle Danmark
Lige nu diskuteres mindstelønsforslaget i Europa-Parlamentet.

Her har jeg sammen med gode nordiske kollegaer fremlagt et afvisningsforslag i håb om at samle opbakning til, at Kommissionens forslag skrottes.

Men det bliver yderst svært at samle flertal imod forslaget. Tværtimod presser de to hovedforhandlere fra henholdsvis den konservative og socialdemokratiske gruppe på for at forværre forslaget markant for Danmark med krav, der vil medføre EU indblanding i det danske arbejdsmarked fra dag ét.

Det sidste punktum er langt fra sat i debatten om en lovbestemt mindsteløn, og Enhedslisten vil gøre alt, hvad vi kan både i Europa-Parlamentet og i Folketinget, for at stoppe forslaget.

Forstår behovet for folkeafstemning om EU
Men vi har også brug for at diskutere, hvad vi gør, hvis det ikke lykkedes. I svensk LO diskuteres det, om Sverige bør forlade EU, hvis forslaget om lovbestemt mindsteløn trækkes ned over hovedet på svenskerne.

Dansk Metals formand, Claus Jensen, har på samme måde meldt ud, at forslaget om en lovbestemt mindsteløn kan udløse en folkeafstemning om EU. Det er alvorsord fra en ellers meget EU-positiv dansk og svensk fagbevægelse. Og jeg forstår alvoren.

Jeg er normalt ikke pessimist, men i debatten om EU-bestemt mindsteløn er det tydeligt, at Danmark og flertallet i Folketinget risikerer at blive kørt over af EU-Kommissionen og flertallet i Europa-Parlamentet.

Derfor bør vi overveje, om vi ikke har behov for et arbejdsmarkedsforbehold, så vi sørger for, at det er arbejdsmarkedets parter – og ikke politikere og bureaukrater i EU – der fastsætter løn og arbejdsvilkår i Danmark.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00