Er denne kvinde i gang med at gøre danske klimamål overflødige?

Det kunne for eksempel gælde for Bulgarien. Til sammenligning skal landet i dag bidrage til EU’s 2030-mål med en CO2-reduktion uden for kvotesystemet på 10 procent. Næsten lige så langt er der for Rumænien, der skal bidrage med 12,7 procent. Og for Letland, Ungarn, Malta, Polen og Kroatien, der alle skal bidrage med mellem 17 og 19 procent.

Der er stor forskel på, hvor høje klimakrav, der hidtil er blevet stillet til EU’s medlemslande. Og derfor er Danmark og en række andre rige lande i praksis nødt til at indstille sig på at nå klimaneutralitet noget før de hidtil har ventet. For Danmark vil det udgøre en temmelig stor fremrykning af det nationale klimaneutralitetsmål.

For fire år siden, da den danske klimalov blev vedtaget, var Danmarks mål om klimaneutralitet sat til år 2050. Da SVM-regeringen tog over for godt et år siden, annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S) SVM-regeringens intentioner om at nå det mål i 2045.

Med EU-Kommissionens udspil, vil Danmarks mål om klimaneutralitet reelt være fremrykket med ti år, på bare fire år. Det er, for nu at bruge det ord, temmelig ambitiøst.

Danmark har endnu ikke sit eget 2040-mål. Spørgsmålet er, om det nogensinde bliver relevant for Danmark – eller noget andet EU-land – at have sit eget klimamål for 2040.

Har Kommissionen fortsat EU-landenes støtte til at gøre hvad de for få år siden blev enige om, at klimakrisen kræver? Mener Mette Frederiksen og hendes 26 kolleger stadig det, de mente i 2019?

Nationalstaten træder i baggrunden

På europæisk plan er klimapolitikken nemlig i gang med at blive indhegnet i økonomisk logik. Kvotesystemet, hvor virksomheder kan købe tilladelser til at udlede CO2 er blevet opstrammet, så prisen for at udlede stiger. Fra 2027 bliver det udvidet, så også udledning af fossile brændsler fra landtransport og boligopvarmning bliver inkluderet.

CO2-prisregimet dækker snart hele den europæiske økonomi – bortset fra landbruget. Men også denne sektor bliver der på EU-niveau arbejdet intenst med at inkludere i et nyt og tredje kvotesystem.

Går de planer i opfyldelse, vil stort set alle europæiske virksomheder blive rullet ind i EU’s indre marked for CO2-priser. Det betyder også, at national klimapolitik træder i baggrunden, eller måske ligefrem bliver overflødigt. En tanke, som blandt andet De Økonomiske Vismænd har luftet.

Et 2040-mål på 90 procent er på mange måder en logisk følge af den opstramning, som kvotemarkedet har været igennem de senere år, hvor prisen på CO2 er steget markant, og hvor en udløbsdato på de fossile tilladelser er sat. For eksempel kan virksomheder inden for energisektoren og den tunge industri ikke købe en tilladelse til at udlede CO2 efter år 2039.

Klimamålet som presbold

Den seneste tids landmandsprotester har pustet til en bekymring for et grønt tilbageslag ved sommerens valg til Europa-Parlamentet. Men med dagens udspil vil Ursula von der Leyen og kommissærkollegerne forsøge at overbevise dem om, at den frygt er ubegrundet.

Når det nye parlament er på plads, skal en ny EU-Kommission sammensættes og her stiller Ursula von der Leyen op til genvalg som formand. Med sit udspil tirsdag spiller den drevne tysker bolden over på statsledernes banehalvdel.

EU-Kommissionen har forpligtet sig til at overholde Parisaftalen og EU’s klimalov. Set fra von der Leyens stol er det uden for diskussion, at 90 procents reduktion i 2040 er, hvad de forpligtelser kræver. Derfor er 90 procents-målet også en udfordring:

Har Kommissionen fortsat EU-landenes støtte til at gøre hvad de for få år siden blev enige om, at klimakrisen kræver? Mener Mette Frederiksen og hendes 26 kolleger stadig det, de mente i 2019?