Erhvervsliv frygter EU-krav om rumænske priser i danske netbutikker

ONLINE SHOPPING: Dansk erhvervsliv stejler over Kommissionens planer om at styrke det digitale indre marked. Forbud mod geografisk diskrimination på nettet kan blive et besværligt og fordyrende benspænd for danske virksomheder.

Det indre marked skal styrkes – også det digitale. I den forbindelse ønsker EU-Kommissionen forbud mod såkaldt uberettiget geoblocking og uberettiget diskrimination af forbrugere på baggrund af nationalitet eller bopæl.

Det vil sige, at virksomheder, som sælger varer på nettet, ikke må forhindre forbrugere fra andre EU-lande i at kunne købe en serviceydelse eller en vare hos dem, med mindre der er særligt objektive grunde hertil.

Det lyder uskyldigt, men hvis forslaget realiseres, kan det ifølge de toneangivende organisationer i dansk erhvervsliv udgøre et besværligt og fordyrende benspænd for især mindre og mellemstore danske virksomheder. 

”Ingen forventer, at fysiske butikker skal etablere sig i alle 28 EU-lande på én gang. Men man forventer, at netbutikker fra dag ét skal være i stand til at levere til kunder i 28 lande, på over 20 sprog og over store geografiske afstande. Det hænger ikke sammen,” siger markedschef Lone Rasmussen fra Dansk Erhverv.

Klar med forslag i 2016
Ud over udfordringen med at få leveret varer i alle hjørner af EU skal virksomhederne også overholde andre landes regler for mærkning og forbrugerbeskyttelse og for eksempel være i stand til at reparere en vaskemaskine i Portugal eller Rumænien, hvis den går i stykker inden garantiens udløb. Og ifølge reglerne er det netbutikken, der skal betale transport frem og tilbage, hvis varen går i stykker.

Kommissionen udgav i slutningen af oktober en strategi for at styrke det indre marked, som hænger tæt sammen med ambitionen om at få varer og tjenesteydelser til at flyde frit over landegrænser på det digitale marked.

I første halvår af 2016 vil Kommissionen fremsætte forslag om at afskaffe uberettiget diskrimination på nettet baseret på opholdssted eller nationalitet. Formålet er at undgå, at forbrugere forhindres i at købe varer eller præsenteres for forskellige priser, salgsbetingelser eller leveringsmuligheder, når de shopper online – med mindre årsagen er objektiv og verificerbar.

Dansk Erhverv er forundrede over, at Kommissionen betegner det ”prisdiskrimination”, hvis netbutikkerne ikke sælger til de samme priser i alle EU-lande. Ingen forventer, at varer eller tjenester sælges til samme pris i de fysiske butikker i hele EU, og det kan man heller ikke forvente på nettet, anføres det. Organisationen påpeger, at priserne afhænger af markedet og advarer mod at gøre prisforskelle til et problem.

"Vi er ikke bange for konkurrence, men den skal være fair. Netbutikkerne kan ikke sælge til samme priser i hele EU, før regler, lønninger, levestandard, skatter, moms og andre omkostninger er ens i alle 28 EU-lande. Ender det alligevel med at blive resultatet, behøver man ikke være økonomisk vismand for at regne ud, at det næppe bliver Danmark og øvrige højindkomstlande, der bliver centrum for fremtidens nethandel," siger Lone Rasmussen.

Fra Dansk Industri lyder samme advarsel.

"Vi har højere omkostninger i Danmark til at producere og udbyde varer, end man har i Bulgarien. Vi vil gerne spille med, men så skal der samtidig geares op på harmoniseringsreglerne, og dansk lovgivning skal lade være med at lægge ekstra byrder på danske producenter," siger branchedirektør Annette Falberg.

Skal Gittes Garn sidestilles med Disneyland?
Både Dansk Erhverv og Dansk Industri kritiserer, at det ikke er nærmere defineret, hvornår en virksomhed vil kunne undslå sig at sælge et produkt til en person fra et andet EU-land.

"Hvornår er der tale om berettiget geoblocking? Er det, at man er Gittes Garn på Fanø, som har rigeligt svært ved at levere i Danmark, eller er det, at man er Disneyland og har lavet en kampagne målrettet tyske forbrugere, som i deres sommerferie får billigere indgang end andre nationaliteter," spørger Lone Rasmussen fra Dansk Erhverv.

I debatten om den digitale strategi har Kommissionen blandt andet fremhævet biludlejning og forlystelsesparker som områder, hvor virksomheder gør forskel på forbrugere ved at skelne mellem IP-adresser fra forskellige EU-lande.

Kommissionen afviser dog, at det vil medføre et generelt krav om ens priser varer og tjenesteydelser, som de danske erhvervsorganisationer advarer imod.

"Det er ikke ulovligt at opkræve forskellige priser på forskellige markeder, og Kommissionen har heller ikke beføjelser til eller noget ønske om at harmonisere priserne i hele EU. Priserne kan variere af mange objektive og berettigede årsager. Men forbrugerne har behov for gennemsigtighed og bedre muligheder for at opnå den bedst mulige pris eller tjenesteydelse, der kan findes på det indre marked. De skal ikke hindres i at få adgang til mere attraktive tilbud i andre lande end det, hvor de har bopæl," skriver Kommissionen i pressemeddelelsen om den nye strategi.

Momsregler kommer på tværs
Dansk Erhverv peger også på et andet problem, nemlig at der er store forskelle i momssatserne i EU, og at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen systemer, der sikrer, at der betales korrekt moms ved nethandel over grænserne.

Dansk Erhverv har beregnet, at den danske statskasse gik glip af knap en milliard kroner i momsprovenu i 2014 på den konto.

”Vi har ikke noget imod gennemsigtighed, men det skal være på lige vilkår. Danmark har en af EU’s højeste momssatser, og allerede i dag udfordres danske netbutikker af, at udenlandske netbutikker ikke altid afregner dansk moms, selvom de er forpligtet til det. Hvis man ikke får sikret det, vil nethandlen flytte til lande med lav moms, så det burde man få på plads som det første,” siger Lone Rasmussen.

Dansk Industri efterlyser, at der differentieres mellem forskellige ydelser og services.

"Hvis to forbrugere fra forskellige lande går på den samme hjemmeside på den samme tid for at benytte en ydelse, for eksempel for at leje en bil, virker det uberettiget at gøre forskel på prisen. Så langt kan vi godt følge Kommissionens logik. Men vi skal bevare retten til at sige nej til at indgå en aftale, fordi man ikke har lyst eller ikke er i stand til det," siger Annette Falberg.

Ingen oversigt over regler for salg til andre lande
Kommissionen understreger, at forskelsbehandling af forbrugerne kun kan begrundes med objektive kriterier, som for eksempel forskellige forsendelsesudgifter.

Men forsendelsesudgifter er én ting, indvender Dansk Erhverv. Hvis en virksomhed skal sælge til alle EU-lande, kræver det, at de kender og efterleve reglerne for forbrugerbeskyttelse, produktsikkerhed og mærkning i samtlige EU-lande.

"Vi har længe efterspurgt en oversigt over regler for virksomheder, som vil sælge til udlandet. Men den findes ikke. Det vil være en unødvendig stor byrde for især mindre virksomheder, hvis de ikke selv må vælge, hvem de vil sælge til," siger Lone Rasmussen.

Det kommer også til at trække tænder ud, hvis netbutikker skal oversætte brugsanvisninger og være i stand til at yde kundeservice og håndtere reklamationer på de over 20 EU-sprog.

"Det kan godt være, at større virksomheder kan acceptere lidt skrappere krav, men hovedparten af de virksomheder, som sælger på nettet, er små og mellemstore virksomheder. De kan altså ikke presses til at levere noget, som de ikke senere hen kan efterleve," siger Annette Falberg fra Dansk Industri.

Troels Lund: Respekt for de markedsøkonomiske vilkår
Den danske regering støtter overordnet Kommissionens ambition om et styrket indre marked og arbejder for en mere systematisk håndhævelse af reglerne i det indre marked, så virksomheder kan operere på lige konkurrencevilkår.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) skriver dog i en mail til Altinget, at han har noteret sig erhvervslivets bekymringer.

"Det er en sag, regeringen følger tæt – frem mod at Kommissionen forventes at præsentere sit forslag om forbud mod uberettiget geografisk blokering i løbet af 2016. Jeg støtter Kommissionens hensigt om at afskaffe uberettiget geografisk diskrimination af forbrugere. Det er i strid med det indre markeds grundtanke, at der kan tages forskellige priser for præcis den samme ydelse alene afhængig af kundens nationalitet," skriver han.

"Det er dog vigtigt, at Kommissionen respekterer virksomhedernes mulighed for at fungere på almindelige markedsøkonomiske vilkår. Det gælder også hensynet til virksomhedernes kontraktfrihed," fortsætter ministeren.

Sagen har været forelagt til orientering i Folketingets Europaudvalg, hvor dilemmaet blandt andet gør indtryk på næstformand Kenneth Kristensen Berth (DF).

"På den ene side kan der være ræson i, at man ikke kan spærre for forbrugere fra visse lande, men jeg har også forståelse for, at det kan være et voldsomt krav at leve op til for små og mellemstore virksomheder. Jeg kan godt se, at det kan give nogle praktiske problemer," siger han.

Læs mere om regeringens holdning og høringssvar fra flere danske aktører her.

Forrige artikel Her er EU-lovmagernes nye spilleregler Næste artikel EU-chefer skal knække den britiske nød EU-chefer skal knække den britiske nød
Danmark får nye ambassadører i Kina og Italien

Danmark får nye ambassadører i Kina og Italien

Udenrigsministeriet foretager en ambassadørrokade, der blandt andet betyder, at Danmark får nye ambassadører i Kina, Thailand og Tyrkiet. Få overblikket over ambassadørrokaden her.