EU-Domstolen træffer vigtig afgørelse om overvågning

Af Rikke Frank Jørgensen 
Forsker ved Institut for Menneskerettigheder

I april 2014 afsagde EU-Domstolen en vigtig dom om menneskerettigheder på internettet.

Dommen vedrører EU-borgeres ret til privatliv - og handler konkret om den omfattende registrering af borgeres kommunikationsmønster, der blev fastlagt i EU's syv år gamle logningsdirektiv.

Siden 2007 har teleselskaber i alle EU-lande skullet gemme store mængder information om kundernes brug af internet, sms, og telefon. Men EU-reglerne - som Danmark oven i købet har suppleret med en omstridt logning af internetsessioner - er i strid med EU's charter for grundlæggende rettigheder.

Krænker privatlivets fred 
EU-Domstolen har erklæret logningsdirektivet for ugyldigt og fastslået, at det krænker den grundlæggende beskyttelse af privatlivets fred, der er fastslået i EU's Charter for Grundlæggende Rettigheder og i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention. Det er en af de første sager, hvor EU-Domstolen træffer afgørelse på overvågningsområdet.

Dommen er interessant af flere grunde. For det første, fordi den er meget principiel - og tager stilling til beskyttelsen af en rettighed, der mere end nogensinde er under pres.

Foreløbig har justitsministeren lovet en undersøgelse af, hvorvidt de danske regler strider mod EU-retten. Lad os håbe, at det sker snarest, så Danmark kan gå forrest med at revidere logningsreglerne.

Rikke Frank Jørgensen
Forsker, Institut for Menneskerettigheder

For det andet, fordi den meget konkret forholder sig til, hvornår retten til privatliv er krænket. Domstolen sætter ikke spørgsmålstegn ved, at staten har ret til at gøre indgreb i borgeres ret til privatliv, når det handler om at bekæmpe alvorlig kriminalitet - heller ikke gennem logning. Den understreger imidlertid, at dette altid skal være begrænset til det strengt nødvendige. Der skal således være et rimeligt forhold mellem dataindsamlingen og den konkrete anvendelse. 

Konstant overvågning
Og det er her, logningen fejler. Fordi den indebærer en generel og meget stor data indsamling om samtlige EU-borgere, uden at det er sandsynliggjort, at statens behov for kriminalitetsbekæmpelse ikke kunne løses med en mere målrettet og tidsbegrænset dataindsamling.

Problemet er bl.a., at man med alle disse informationer om folks kommunikationsmønster kan kortlægge deres liv alt for detaljeret. F.eks deres daglige vaner, hvor de fysisk befinder sig, deres sociale relationer, netværk, osv. Dette kan give EU-borgere en følelse af at være konstant overvåget.

Sagen blev taget op af EU-Domstolen, efter at reglerne blev udfordret i retten i henholdsvis Østrig og Irland. Efterfølgende har flere lande reageret. Finland har iværksat en undersøgelse af, hvorledes deres regler skal revideres. I Sverige er flere internetudbydere begyndt at slette de data, de har opsamlet som følge af logningen.

De danske regler 
I Danmark er det endnu uklart, hvad der vil ske. Foreløbig har justitsministeren lovet en undersøgelse af, hvorvidt de danske regler strider mod EU-retten.

Lad os håbe, at dette sker snarest, så Danmark kan gå forrest med at revidere logningsreglerne - ligesom vi var blandt de første til at gennemføre det nu underkendte EU-direktiv.