EU strammer op på omstridt partistøtte: Små partier får det svært

BRUXELLES: EU får nye partistøtteregler, der betyder, at det fremover kun vil være etablerede partier fra nationalstaterne, der kan få støtte til at søsætte et nyt europæisk parti.

Reglerne er blevet til i et forsøg på at bremse svindel med EU-midler og skal især ramme nyoprettede partier, der mistænkes for aldrig at have haft intention om at stille op til parlamentsvalget, selvom de har søgt om støtte.

“Antallet af europæiske partier er steget markant i løbet af årene. Der har været stor tvivl om, hvor mange af dem der rent faktisk er reelle partier, og hvor mange der udelukkende eksisterer for at søge EU-støtte. De fleste af tiltagene forsøger at tage hånd om det problem,” siger Wouter Wolfs.

Han arbejder på en doktorafhandling om europæiske politiske partier og fonde ved Det Katolske Universitet i Leuven og har fulgt tilblivelsen af de nye partistøtteregler tæt.

Det er repræsentanter fra medlemslandenes regeringer og Europa-Parlamentet, der er blevet enige om de nye regler, men der er endnu blot tale om en uformel aftale, der venter endelig bekræftelse.

Godt nyt for de store
Wouter Wolfs mener, at lovændringen vil være til fordel for Europas allerede veletablerede partier. Dels, fordi de vil opleve mindre konkurrence fra nye partier, men også fordi partistøtten vil fordele sig anderledes.

"Ulempen er, at man kommer til at beskytte de etablerede og især de to største europæiske politiske partier, de europæiske socialdemokrater (PES) og de kristenkonservative (EPP). Når de ændrer fordelingsnøglen, tilgodeser de dem, fordi en mindre andel af den samlede støtte fordeles ligeligt mellem alle partier," siger han.

Han henviser til, at blot 10 procent af den samlede støttepulje med de nye regler fremover deles jævnt mellem alle europæiske partier. De resterende 90 procent fordeles efter antal medlemmer i Europa-Parlamentet.

Den nye fordelingsnøgle kan ifølge Wouter Wolfs få den bivirkning, at det bliver svært for nytænkere at komme ind på Europas politiske scene.

"Tænk bare på, hvad der skete med Emmanuel Macron i Frankrig. Han startede et parti og en bevægelse helt fra bunden og ændrede hele partistrukturen i fransk politik. Det vil være meget svært at gøre noget lignende på europæisk niveu med de nye regler."

En ny Meld-skandale?
Regelændringen vil til gengæld ikke tage hånd om den brug af EU-midler, der var problemet i Meld- og Feld-sagen, hvor Dansk Folkeparti er under anklage for at have brugt EU-penge til at finansiere DF's egne aktiviteter.

Der er nemlig visse uklarheder i reglerne, mener Wouter Wolfs, og det bliver ikke bedre med den nye aftale:

"De europæiske politiske partier må hverken direkte eller indirekte bruge EU-midler til at støtte de nationale partier. Men der har altid været en noget vag definition af, hvad indirekte støtte betyder i praksis," siger han.

Det kan blive et stort problem allerede næste år, når der er valg til Europa-Parlamentet. Her ventes EU's pulje til partistøtte at vokse, samtidig med at de europæiske partier skal føre valgkamp i medlemslandene. Og det kan skabe forvirring, mener Wolfs.

"Det er meget sandsynligt, at partierne vil lave flere fælles aktiviter, kampagner og workshops med de nationale partier. Det ville være meget interessant at vide, præcis hvordan pengene kan bruges, og hvornår en fælles aktivitet er indirekte støtte," siger han.

De nye regler vil først træde i kraft, når de bliver endeligt godkendt af både medlemslandenes regeringer og Europa-Parlamentet.