EU-mandater gives i korridorerne

ÅBENHED: Det er i høj grad gennem uformelle møder og aftaler forud for Europaudvalgsmøder, regeringen får sit mandat til Rådsmøderne. SF tvivler på mere åbenhed.
Foto: Folketinget
Morten Øyen

Vores indtryk er, at forhandlingerne i Europaudvalget primært er en formel registrering af de politiske flertal bag mandatafgivningen, som uformelt har været forhandlet mellem en snæver forligslignende kreds af politiske partier.

Rasmus Brun Pedersen
Adjunkt, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet
Når den danske regering skal have mandat til EU-rådsmøderne, har det oftest karakter af en ren formalitet. Mandatet er nemlig som regel allerede forhandlet på plads mellem kredsen af pro-EU-partier inden det skal tildeles og debatteres på mødet i Europaudvalget.

"Det, der foregår forud for møderne i Europaudvalget, er yderst centralt i forhold til at definere og forhandle indholdet af de danske positioner og mandater. Disse drøftelser foregår naturligvis i skyggen af Europaudvalget, men vores indtryk er, at forhandlingerne i Europaudvalget primært er en formel registrering af de politiske flertal bag mandatafgivningen, som uformelt har været forhandlet mellem en snæver forligslignende kreds af politiske partier," siger adjunkt Rasmus Brun Pedersen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

EU-kreds med indflydelse
Sammen med kollegaen Flemming Juul Christiansen står de bag en ny undersøgelse af de danske partiers stemmeafgivning og koalitionsdannelse omkring EU-politikken fra 1998 til 2010. Og deres undersøgelse viser, at det kan betyde meget for et partis indflydelse, hvis det får tilkæmpet sig en plads i EU-kredsen.

"Når et oppositionsparti bliver en del af EU-kredsen, betyder det, at partiet bliver betragtet som en samarbejdspartner, når den danske regerings mandater til Ministerrådet skal forhandles. Partiet inddrages dermed, når de danske positioner under f.eks. traktatreformforhandlinger fastlægges. Men det betyder også, at de væsentligste EU-politiske beslutninger træffes i denne kreds af partier og at de partier som deltager i disse drøftelser har en øget mulighed for at influere på den danske EU-politik, end hvis de ikke var en del af denne kreds af partier," siger Rasmus Brun Pedersen.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00