EU rammer valgkampen

Vinderen af, at et EU-emne fylder i valgkampen, vil formentlig blive Dansk Folkeparti, men hvem der kommer til at tabe på det, er lidt mindre klart.

Rune Stubager
Lektor i statskundskab, Aarhus Universitet

Inden for en meget nær fremtid, vil hele Danmark være præget af folketingsvalgkamp. Og meget tyder på, at det lidt særligt kan blive en række EU-emner, som vil komme til at præge den tre uger lange valgkamp. For emner som grænsekontrol, Euro-regering, gældskrise og de danske forbehold er alle emner, som meget vel kan komme til at præge valgkampen.

"Normalt siger man, at EU ikke betyder noget i en valgkamp, og vi har også foretaget målinger, som viser, at vælgerne rangerer EU som det mindst vigtige tema i en valgkamp. Samtidig har vi set, at EU-modstand har betydet meget for valgresultatet omkring os, blandt andet i Tyskland og i Finland," siger valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

DF kan vinde på EU
Og paradoksalt nok så er der meget, som tyder på, at et af de partier, som synes mindst om EU, er dem, som får mest ud af, at emnet fylder. I hvert fald viste diskussionerne om den såkaldte grænsekontrol fra forsommeren at rykke rundt på vælgeropbakningen imellem partierne.

"Vinderen af, at et EU-emne fylder i valgkampen, vil formentlig blive Dansk Folkeparti, men hvem der kommer til at tabe på det, er lidt mindre klart," siger Rune Stubager.

Ifølge ham vil Dansk Folkeparti formentlig trække stemmerne fra Socialdemokraterne og Venstre og måske lidt fra Konservative. Dermed vil det næppe være til blå bloks store fordel, da Venstre og Konservative også kan blive straffet af vælgerne for at følge Dansk Folkepartis krav om eksempelvis grænsekontrol.

"Socialdemokraterne kan dermed måske komme ud uden større tab, mens Venstre og Konservative kan tabe til begge sider," siger valgforskeren.

Økonomi vigtigste emne
Den økonomiske krise har dog sat sit præg på vælgerne. En måling foretaget af A&B Analyse fra forsommeren viste, at det emne, som optager vælgerne mest, netop er økonomi.

Sommeren igennem har økonomien fortsat med at fylde i medierne, og i de seneste uger har det kun taget til: Analytikere har frygtet et såkaldt "double dip", aktiekurserne har haft ekstreme udsving, og Den Europæiske Centralbank (ECB) opfordrede i sidste uge medlemslandene til at få styr på deres budgetunderskud, så den finansielle krise i Grækenland ikke ville sprede sig. Og i denne uge har Tyskland og Frankrig præsenteret et forslag til en "Euro-regering", hvor de åbner op for endnu strammere økonomisk koordinering, fælles selskabsskat og skat på finansielle transaktioner. I hvert fald det sidste splitter folketingets partier.

Forbeholdsafstemning og formandskab
Hvilke svar partier giver på de økonomiske udfordringer, vil stå højt i valgkampen. Og det kan forholdet til euroen dermed også. Igennem de seneste år er der gennemført reformer i EU på det økonomiske område, som mange tidligere ikke ville have troet muligt. Den økonomiske koordinering er blevet væsentligt tættere, og i Folketinget er der flere partier, som derfor mener, en afstemning om euroforbeholdet er helt nødvendigt.

De Radikales Margrete Vestager fortalte i et interview til Ugebrevet Mandag Morgen i slutningen af juni, at hun vil kræve, at en afstemning om euroen kommer med i et kommende regeringsgrundlag.

"Det er vigtigt for os, fordi vi betaler en forholdsvis stor politisk pris ved at ikke at være med," sagde partiformanden til Mandag Morgen.

Stort set alle partierne i Folketinget ønsker en snarlig forbeholdsafstemning, ikke mindst fordi Danmark snart bliver formandskabsland i EU. Og vinderne af valget får ikke lang tid til at sunde sig, før de skal tænke på EU. Opgaven med at sidde for enden af forhandlingsbordet i EU får de danske ministre - hvem end de bliver - allerede 1. januar 2012.