EU-regler spænder ben for udtag af lavbundsjorde

LANDBRUG: Kun 15.000 ud af de 171.000 hektar klimabelastende lavbundsjorde kan udtages i frivilligt samarbejde med landbruget uden at komme i strid med EU’s statsstøtteregler, vurderer regeringen. Landbruget er uforstående.

På finansloven for 2020 satte S-regeringen og støttepartierne to milliarder kroner af til at udtage 15.000 hektar lavbundsjorde.  
På finansloven for 2020 satte S-regeringen og støttepartierne to milliarder kroner af til at udtage 15.000 hektar lavbundsjorde.  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Andreas ArpHjalte T. H. KragesteenMorten Øyen

Der venter nye udfordringer for politikerne på Christiansborg, når der senere på efteråret skal forhandles om at nedbringe klimaudledningerne fra landbruget.

EU's statstøtteregler gør det nemlig væsentlig mere besværligt end forventet at udtage lavbundsjorde, der er et af de mest populære klimaværktøjer på fødevareområdet.

Det fremgår af regeringens klimaprogram fra september.

Her står der, at man på nuværende tidspunkt ikke kan udtage flere jorde end de 15.000 hektar, som allerede blev besluttet på finansloven for 2020, hvis man samtidig ønsker, at udtagningen skal ske i frivilligt samarbejde med landmændene.

Vi kan på ingen måde genkende, at det skulle være loftet for, hvad der er appetit på blandt landmænd.

Anders Panum Jensen
Viceområdedirektør, Landbrug & Fødevarer

Kan give konkurrencefordel
Med den fastlagte markedspris på cirka 133.000 kroner per hektar er det med andre ord regeringens vurdering, at man ikke kan få flere landmænd til at gå frivilligt ind i ordningen, end dem der allerede er omfattet af de første 15.000 hektar.

Og ønsker man at købe jordene fra landmændene for en højere pris end den nuværende, vil det ”ikke være foreneligt” med EU’s statsstøtteregler, står der i programmet.  

Reglerne betyder, at staten ikke må betale landmændene ud over den værdi, der skal erstattes, da det i så fald kan give danske landmænd en konkurrencefordel internt i EU.

Regeringen skriver derfor også i klimaprogrammet, at udtagning af de resterende jorde kræver ”andre virkemidler, der øger incitamentet til at sælge” uden dog at uddybe, hvilke virkemidler det kan være.

Landbruget: Grebet ud af den blå luft
Ifølge regeringen kan det altså blive besværligt at udtage mere end de 15.000 hektar, som allerede er besluttet, hvis man stadig ønsker, indsatsen skal være frivillig.

Og det er Landbrug og Fødevarer uforstående over for.

”Vi ved slet ikke, hvor de har det fra, og det kan vi overhovedet ikke genkende,” siger viceområdedirektør Anders Panum Jensen.

Organisationen gik inden valget ud i et opsigtsvækkende fælles udspil med Danmarks Naturfredningsforening og foreslog at udtage hele 100.000 hektar af de klimabelastende jorde.

”Det er klart, at der skal være en kompensation, der nogenlunde modsvarer arealernes værdi, men så synes vi egentlig også, at landbruget har bevist, at der er stor interesse i at deltage i den type projekter,” siger Anders Panum Jensen og fortsætter om regeringens vurdering:

”Det er helt grebet ud af den blå luft, og vi kan på ingen måde genkende, at det skulle være loftet for, hvad der er appetit på blandt landmænd.”

Han er også uenig i regeringens udregning af markedsprisen for lavbundsjordene.

”Vi anerkender fuldt ud, at der ikke må kompenseres over markedsprisen, og det er derfor også vores ønske, at værditab kompenseres til markedsprisen. Men vi mener ikke, at regeringens takster afspejler den gennemsnitlige markedspris for de her arealer,” siger viceområdedirektøren.

Har nedjusteret forventninger
For et par uger siden erkendte klimaminister Dan Jørgensen (S), at udtag af lavbundsjorde ikke har det potentiale, som mange havde håbet på.

Det skete også efter, at Altinget i december kunne fortælle, at der i embedsværket er stor bekymring for usikkerhederne ved at udtage jordene.

I klimaprogrammet nedjusterede regeringen derfor forventningerne til virkemidlet og skønnede, at der maksimalt er et potentiale i at udtage 50.000 hektar ud af det samlede areal på 171.000.

Senere er det kommet frem, at regeringen på nuværende tidspunkt kun ser potentiale i at udtage 38.000 hektar. Fødevareminister Mogens Jensen (S) understregede i den forbindelse, at regeringen arbejder på at få flere arealer i spil.

Erfaringerne fra lavbundsordningen i perioden fra 2014 til 2018 viste, at tre ud af fire projekter måtte erklæres uegnede til realisering. Selvom lodsejermodstand ikke er den største årsag til, at projekter måtte droppes, så er det en del af problemet. Og i nogle få af sagerne handlede det om, at kompensationens størrelse ikke var tilstrækkelig.  

Dokumentation

FÅ OVERBLIK OVER SAGENS FORLØB

Kendskab til arealfejl 
En fejl hos Aarhus Universitet betyder, at Danmark siden 2011 markant har undervurderet antallet af de klimabelastende lavbundsjorde. 

Folketinget får først kendskab til fejlen i midten af november måned sidste år, da Radikales fødevareordfører, Zenia Stampe, oplyser om det på sin Facebook-profil. Men i december måned kan Altinget fortælle, at fødevareminister Mogens Jensen (S) siden august 2019 har været bevidst om fejlen i opgørelsen. 

Og at ministeren i oktober bliver orienteret om, at Aarhus Universitet vurderer, at arealfejlen medfører en øget udledning på 1,6 millioner ton drivhusgasser.

Tvivl om klimaeffekt
Ligeledes i december måned bringer Altinget en artikel om, at der ikke bare er usikkerhed om arealets omfang, men også om, hvor klimabelastende lavbundsjordene overhovedet er.

Det skyldes, at Danmark formentlig har anvendt en forkert emissionsfaktor, der er et udtryk for forventningerne til udledninger fra klimabelastende lavbundsjord.

I en redegørelse konkluderer embedsmænd i Landbrugsstyrelsen, at det derfor er usikkert, hvor stor en drivhusgasreduktion man kan forvente at få for pengene ved at udtage lavbundsjordene. Helt konkret frygter de "en betydelig risiko for fejlprioritering af midler". 

I finanslovsaftalen for 2020 afsætter aftalepartierne to milliarder kroner over de næste ti år til udtagning af lavbundsjorde. 

Sværere at nå klimamål 
I januar 2020 kan Altinget så fortælle, at det kan vise sig både sværere og dyrere for Danmark at nå EU's klimamål. Det skyldes, at den nye viden om udledningerne fra lavbundsjorden kan betyde, at Danmark har udsigt til at bruge færre af de såkaldte LULUCF-kreditter i klimaindsatsen frem mod 2030. Det viser notater fra regeringens embedsmænd fra oktober måned.  

LULUCF-kreditter er en form for klimarabat til klimaindsatsen i den ikke-kvotebelagte sektor såsom transport, landbrug og boliger. Dermed kan disse sektorer blive nødt til at levere mere, når der skal skæres i klimagasserne i forbindelse med klimaforhandlingerne. 

Samtidigt advarer embedsværket om, at den nuværende danske emissionsfaktor risikerer at blive underkendt af FN og EU.

I september fremgår det af regeringens klimaprogram, at regeringen nu skønner, at der er et klimapotentiale i at udtage maksimalt 50.000 hektar ud af de 171.000 lavtliggende landbrugsjorder.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Panum Jensen

Miljødirektør, Landbrug & Fødevarer
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00