EU-Schweiz: et dysfunktionelt samarbejde

SAMARBEJDE: EU-landenes udenrigsministre mener, at samarbejdet mellem EU og Schweiz har nået dets grænse og efterlyser derfor schweizisk initiativ til øget integration. Men i alpelandet står de fast - Schweiz skal fortsat stå uden for EU.
Foto: colourbox.com
Fakta
EU og Schweiz - et overblik
I 1960 tiltrådte Schweiz EFTA-samarbejdet. Landet er derudover medlem af Europarådet (1963) og OSCE.

I 1972 underskrev Schweiz frihandelsaftalen med EU (Free Trade Agreement).

I 1992 ansøgte landet om EU-medlemskab, men et klart flertal af befolkningen stemte imod medlemskabet. Samme år blev Schweiz medlem af IMF og Verdensbanken.

Inden Schweiz' medlemskab af FN i 2002 blev en realitet, havde befolkningen som det første land nogensinde været igennem en folkeafstemning om medlemskabet.

Efter en folkeafstemning underskrev landet Schengen-aftalen i 2005, som trådte i kraft i 2008.

Det anslås, at 90.000 EU-borgere arbejder og bor i Schweiz, og at endnu flere jævnligt krydser de schweiziske grænser.

Fakta
Fabrizio Tassinari er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. Han er leder af DIIS' enhed for udenrigspolitik og EU-studier og beskæftiger sig specielt med sikkerhedspolitik og integration, herunder EU-udvidelse.

Udenrigsministrene fra de 27 EU-medlemslande advarer nu Schweiz om, at landets forhold til EU er dysfunktionelt, og radikale ændringer i forholdet er nødvendige, for at et stabilt samarbejde kan fortsætte.

På nuværende tidspunkt findes der ingen overordnet ramme for Schweiz' forhold til EU. I stedet baseres forholdet på omkring 120 sektorelle samarbejdsområder, hvilket har udløst den massive kritik fra EU, som mener, at samarbejdet har nået dets grænse. På denne baggrund mener EU, at Schweiz må beslutte sig for, hvordan det fremtidige forhold til EU skal være.

Udenrigsministrene betoner, at Schweiz' suverænitet skal bevares, men holdningen er samtidig, at forholdet står unødigt i stampe.

"Mens systemet med bilaterale aftaler har fungeret fint indtil nu, er den næste udfordring at række ud over dette komplekse samarbejde, som helt åbenlyst er blevet ukontrollerbart og har nået dets grænse," lød det fra udenrigsministrene, som opfordrer Schweiz til at tage stilling til, om man ønsker øget integration eller fortsat at stå udenfor.

Schweiz vil stå udenfor
I september sidste år evaluerede den schweiziske regering landets forhold til EU og konkluderede, at landet har bedst af fortsat at stå udenfor EU og bevare et bilateralt og sektorbestemt samarbejde. Ifølge redegørelsen klarer Schweiz sig fint med den samhandel, som landet som medlem af frihandelsorganisationen EFTA, har med EU. Redegørelsen fastslår, at EU-medlemskab vil have negative konsekvenser for økonomien, selvbestemmelsen og det direkte demokrati i Schweiz. Du kan læse hele den schweiziske regerings redegørelse i linket til højre.

Kommissionen er løbende i kontakt med regeringen i Bern angående en række af konflikterne mellem EU og Schweiz, men efter sigende gøres der ingen betydelige fremskridt i forholdet, hvilket irriterer i EU.

Ingen grund til pres på Schweiz
Schweiz' forhold til EU er så historisk forankret, at det også ligger i kortene, hvordan forholdet skal være i fremtiden. Derfor forstår seniorforsker på DIIS, Fabrizio Tassinari, ikke EU's pludselige ståhej. Han mener ikke, at EU får noget ud af at presse yderligere på.

"Jeg ser ingen grund til, at Schweiz ændrer sin nuværende status, da landets standpunkt er konsistent og velunderbygget, så der er ingen grund for dem til videre integration," siger han og fortsætter:

"Schweiz' medlemskab af Schengen, som ikke engang alle EU-medlemslande har, er rigeligt for schweizerne, og sådan undgår de at åbne op for Pandoras æske og slipper for at forklare, hvorfor de ikke ønsker fuldgyldigt medlemskab af EU."

Det eneste punkt, hvor integrationen kunne øges, er, hvis politikerne i Bern ønsker at få indflydelse på beslutningstagningen på de områder, hvor Schweiz accepterer en række EU-regler, vurderer Fabrizio Tassinari. Han mener dog, at EU skal acceptere Schweiz' standpunkt og vente på, at initiativet til eventuel øget integration kommer fra schweizerne selv.

0:000:00