Det danske uddannelsessystem kan trygt ligge i læ for beslutninger sendt fra EU's hovedstad Bruxelles. For EU har ingen reel beslutningskraft over for den danske folkeskole, gymnasier eller resten af uddannelsessystemet.

Men alligevel er politikerne enige om, at EU trods alt påvirker uddannelserne i Danmark, og at den påvirkning vil øges i de kommende år.

Ifølge undervisningsminister Bertel Haarder (V), der var medlem af Europa-Parlamentet fra 1994 til 2001, kan EU-landene drage stor fordel af hinandens erfaringer.

"EU har heldigvis ingen indflydelse på hverken danske skoler eller uddannelser, men i EU-samarbejdet ligger vi vægt på at måle os med hinanden. Det er interessant at se, hvordan vi ligger i forhold til de andre lande, når det gælder eksempelvis læsefærdigheder. Vi er på mange måder ens, men har valgt forskellige modeller. Desuden har vi store udvekslingsprogrammer, som hjælper både studerende og institutioner," siger Bertel Haarder.

Jeg tror, at påvirkningen fra EU vil stige, fordi vi kommer til at tænke mere internationalt, når det gælder uddannelse.

Bertel Haarder (V)
Undervisningsminister

Mere fokus på erhvervsuddannelser
EU kan ifølge ministeren give stipendier til studerende og erhvervsskoleelever og hjælpe institutioner i Danmark med at lave samarbejdsaftaler med skoler i andre lande. Men det er forkert, at sige, at EU ikke har nogen betydning, understreger Bertel Haarder.

"Faktisk er ministermøderne meget interessante, hvor vi blandt andet snakker om, hvordan vi kan ruste uddannelserne til fremtidens mere fleksible arbejdsmarked. Der er desuden kommet mere fokus på erhvervsuddannelserne, efter Danmark under formandsskabet startede den såkaldte københavnerproces. Vi bruger bare ikke tiden på at lave regler og føre sager ved EU-domstolen om, hvem der har brudt reglerne. Landene er så forskellige, så vi kan ikke have ens regler," siger Bertel Haarder.

Og han vurderer, at EU's betydning vil blive større i fremtiden.

"EU vil have stor betydning som inspirator og stedet, hvor vi måler os med hinanden. Hvis et land klarer sig dårligt, vil det forhåbentlig blive brugt til at kritisere regeringen i det pågældende land. Jeg tror, at påvirkningen fra EU vil stige, fordi vi kommer til at tænke mere internationalt, når det gælder uddannelse. Men jo flere lande, der bliver medlem af EU, jo mere absurd vil det være at lave fælles regler. Men det betyder ikke, at samarbejdet er ligegyldigt," siger Bertel Haarder, der peger på, at blandt andet karakterskalaen i Danmark er blevet ændret for at have den samme som i resten af EU.

"Og der vil givetvis komme flere frivillige harmoniseringer," siger han.

Presse hinanden til at løfte niveauet
Den eneste dansker, der sidder i Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg, er socialdemokraten Christel Schaldemose. Hun er enig i, at EU vil komme til at betyde mere.

"Påvirkningen vil blive større, for hvis Europa skal være den mest konkurrencedygtige vidensøkonomi, er der behov til flere penge til forskning og uddannelse, og hvis det skal lykkes, skal vi presse hinanden til at løfte niveauet," siger Christel Schaldemose.

Som medlem af Kultur- og Uddannelsesudvalget kan hun se, hvordan EU mest påvirker mest på den lange bane, fordi EU ikke har beslutningskompetence på uddannelsesområdet.

"Men når ministerene koordinerer og snakker sammen, har det jo også betydet, at Danmark frivilligt har adopteret Bologna-modellen med 3+2 år på universiteterne. Det er ikke noget, som EU har bestemt, men det er ændret alligevel," siger hun.

Mere brugerbetaling og elite-snak
Selv om hverken parlamentet eller kommissionen reelt kan ændre noget i det danske uddannelsessystem, har hun øje på en tendens i debatten om uddannelse.

"Vi skal være meget opmærksomme på, at debatten i EU meget handler om at udvide brugerbetalingen og styrke privatskoletankegangen, og det vil på et tidspunkt kunne påvirke de enkelte lande, fordi politikerne måske adopterer tanketanken. Som parlament kan vi altså ikke bestemme noget, men vi har holdninger til uddannelse og påvirker kommissionen, som tager det med i dens anbefalinger, der opfordrer landene til at forandre uddannelserne. Så på den lange sigt sker der en holdningsbearbejdelse af landenes uddannelsessystem," siger Cristel Schaldemose.

Så hvad betyder EP-valget den 7. juni egentlig for det danske uddannelsessystem?

"Det er godt nok første gang i valgkampen, jeg har fået det spørgsmål. Men i sagen om brugerbetaling på Erasmus Mundus-uddannelserne var de borgerlige partier ikke nær så betænkelige, som vi var. Selv om vi ikke kan bestemme noget, lavede vi rent faktisk en vedtagelse på Erasmus Mundus-sagen, der fik direkte indflydelse. Og generelt skal man forholde sig til, om udviklingen af uddannelserne skal ske i retning mod mere brugerbetaling og mere privatisering eller om uddannelse skal være et universelt gode," siger Cristel Schaldemose.

Regeringen aflyder for meget fra EU 
Også EU-skeptiske Dansk Folkeparti er sikker på, at EU fremover vil komme til at betyde mere for danske uddannelser. Kun hvis Danmark slår ring om de danske uddannelser og regeringen samtidig holder op med at aflyde alle EU's henstillinger, kan Danmark få sine uddannelser for sig selv, siger partiets uddannelsesordfører Marlene Harpsøe.

"Erasmus Mundus-sagen gør, at vi er meget opmærksomme på, om der kommer andre sager, hvor EU kræver eller henstiller til, at vi skal ændre vores regler. Hvis der er til vores fordel, er det selvfølgelig godt, men når det gang på viser sig at være til gene for Danmark, så er det ikke godt. Desuden er det ærgerligt, at regeringen indfører alt i uddannelsespolitikken, når der kommer noget fra EU, selv om det kun er en henstilling eller en anbefaling," siger Marlene Harpsøe uden dog at kunne nævne nogen konkrete eksempeler på, hvad regeringen har indført.  

Hun mener ikke, at det er i orden, at lande som Tyskland og Frankrig skal have større stemmevægt og dermed mere indflydelse end Danmark på danske uddannelser.

"Også selv om EU ikke kan bestemme noget, anbefaler kommissionen jo ofte ændringer, som den danske regering så ofte efterfølger. Det bør stoppe," siger Marlene Harpsøe.