Europæisk Ungdom: Chancerne for at fremtidssikre EU har aldrig været større

Af Andreas W. Mygind
Politisk officer Europæisk Ungdom Aarhus 

Louise Lindhagen skriver i sit debatindlæg på Altinget, at ”vinduet for reformer af EU [er] smækket i med et brag” på grund af den meget møjsommelige regeringsdannelse i Tyskland.

Hun mener, at det ikke ville være usandsynligt, at Tyskland skal til nyvalg i 2018, hvorefter de svære regeringsforhandlinger igen ville tage tid, så der ikke vil være tid tilbage til at forhandle om EU-reformer før Europaparlamentvalget i 2019.

Jeg deler hendes opfattelse af, at det er problematisk, at langsommelige regeringsforhandlinger i et medlemsland kan forsinke reformer i hele unionen. Det ville være ideelt, hvis EU's institutioner selv havde nok muligheder for at reformere sig selv uden at skulle vente på nationalstaterne. Den politiske virkelighed er desværre en anden i dag.

Tysklands chancer har aldrig været større
Men selvom den tyske befolkning, tre måneder efter valget, stadig står og venter på en ny konstitueret regering, har chancerne for, at Berlin er med til at støtte grundlæggende økonomiske og politiske reformer i Bruxelles, aldrig været større. Det er der tre gode grunde til:

1. De tyske socialdemokrater er i en meget god forhandlingsposition, og de har lige siden finanskrisen udtrykt behovet for strukturændringer i EU. Selvom de lige efter valget havde meldt ud, at de under ingen omstændigheder ville være en del af regeringen, har de nu sat sig ved forhandlingsbordet sammen med Merkels CDU.
   De forklarede deres kursændring især med henvisning til det europæiske ansvar, de har. Merkel bliver nød til at komme med et attraktivt tilbud til SPD, da partichef Martin Schulz, tidligere Europa-Parlaments-præsident, har sagt, at partimedlemmerne får mulighed for at stemme om regeringsgrundlaget.
2. En af de mest ihærdige vetospillere af europæiske reformer, den tidligere finansminister Wolfgang Schäuble, var kendt og frygtet for sin hårde linje, særligt mod samtlige græske regeringer.
   Han prædikede Austeritätspolitik og var ikke stor tilhænger af solidariske europæiske løsninger. I den nye regering kommer han ikke til at spille en rolle, da han har overtaget den prestigefyldte post som forbundspræsident, som er meget respekteret, men ikke besidder særlig politisk indflydelse.
3. De fleste partier i Berlin kæmper for at undgå både en mindretalsregering og nyvalg. I modsætning til Danmark så har Tyskland næsten ingen erfaringer med mindretalsregeringer. I Merkels tale efter forhandlingssammenbruddet, på grund af den liberale Christian Lindner  – FDP's partichef – nævnte hun slet ikke denne option. 

Gode fremtidsudsigter for EU-projektet
Et nyt valg anses heller ikke som en valid løsning på problemet. Først og fremmest fordi det ville skubbe regeringsdannelsen helt ud til midten af 2018, og fordi de aktuelle meningsmålinger ikke viser særlig store ændringer. Partierne kunne altså ende i præcis samme situation som før valget.

Et nyt valg anses heller ikke som en valid løsning på problemet. Først og fremmest fordi det ville skubbe regeringsdannelsen helt ud til midten af 2018, og fordi de aktuelle meningsmålinger ikke viser særlig store ændringer.

Andreas W. Mygind
Politisk officer Europæisk Ungdom Aarhus

Selvfølgelig er det frustrerende at skulle vente så længe, men i min optik har chancerne for at fremtidssikre den Europæiske Union med den kommende tyske regering og Macron i spidsen aldrig været større. Det europæiske projekt, der berører så mange mennesker og har sikret både velstand og fred i Europa, skal tilpasses fremtiden. Det kan godt klare at vente lidt endnu.