EU’s krisekommissær: Solidaritet virker, hvis der er ild i ét hus, ikke hvis hele landsbyen brænder

INTERVIEW: EU-Kommissionen vil have lov til selv at opkøbe og fordele værnemidler for at undgå, at lande lades i stikken i krisesituationer, sådan som det skete for Italien, siger EU’s kommissær for krisestyring, Janez Lenarčič.

BRUXELLES: Der er noget, Janez Lenarčič gerne vil have på det rene.

”Folk siger, at EU-Kommissionen kom for sent ud. Mit svar er, at det ikke er sandt. Kommissionen aktiverede allerede i januar vores krisehåndteringsmekanismer.”

”I slutningen af januar holdt vi vores første pressemøde, hvor vi forklarede, hvad Kommissionen gjorde, hvor vi kom med en advarsel om risiciene og opfordrede til forberedelse. Pressesalen var nærmest tom,” siger EU’s kommissær for krisestyring på en videoforbindelse med Altinget og en gruppe andre europæiske medier fra sit kontor i Berlaymont-bygningen, der huser EU-Kommissionens hovedkvarter.

Den slovenske karrierediplomat har de seneste måneder siddet i øjet af den orkan, der har raset omkring EU og responsen på covid-19-epidemien. Anklagerne er kendte. EU har fejlet. Der blev gjort for lidt og reageret for sent. Hårdt ramte lande, særligt Italien, blev svigtet, da det stod værst til.

Ingen magt og ingen forberedelse
Denne perfekte storm skyldes i krisekommissærens optik to ting.

Den ene er, at sundhed er et område, hvor EU så godt som ingen beføjelser har, og hvor medlemslandene hidtil meget tydeligt har frabedt sig indblanding. Derfor kunne Lenarčič og hans kolleger godt opfordre dem til at holde møder med hinanden og til at forberede sig. Men det var mere eller mindre det.  

”Jeg må sige, at ikke særlig mange mennesker var interesseret i, hvad vi havde at sige. Det er et faktum,” siger han.

Det andet er, at ingen havde forudset med, hvilken enorm hastighed det, der ansås som et lokalt udbrud i Kina, pludselig ville være udbredt til hele verden.

”I februar troede landene, at de var forberedt. For ingen forventede det her,” siger han.

”Vi kan ikke beskylde nogen regering i noget medlemsland for at have handlet med overlagt onde intentioner. Hovedproblemet med denne pandemi er, at vi står over for noget ukendt og noget, som ingen af os har oplevet før i vores levetid. Vi anede ikke, hvad vi havde med at gøre.”

Ingen svarede på nødråbet
Som kommissær for krisehåndtering har Lenarčič ansvaret for den såkaldte civilbeskyttelsesmekanisme, som er nødfløjten, som landene kan blæse i, hvis de har brug for hjælp i en uforudset katastrofesituation.

Det var den, som Italien tog i brug, da landets overvældede sundhedsvæsen i slutningen af februar pludselig stod i desperat mangel på værnemidler.

Problemet er, at mekanismen bygger på, at medlemslandene på frivillig basis skal sige ja til at hjælpe. EU-Kommissionen selv har ”ikke noget bortgemt lagerrum i kælderen under Berlaymont, hvor vi opbevarer vores lager af mundbind og handsker”, som Lenarčič formulerer det.

I en kaotisk tid, hvor alle lande frygtede at blive det næste sted, hvor udbruddet kom ud af kontrol, viste det sig helt utilstrækkeligt.

”Der var et tidspunkt, hvor den italienske bøn om hjælp ikke blev svaret. Men det var mere et spørgsmål om mangel på værnemidler end mangel på solidaritet. Når alle er berørt eller bange for at blive det, så er det svært at dele noget, du selv tror, du får brug for.”

”Når der går ild i et hus i en landsby, vil naboerne komme og hjælpe dig. Men hvis alle husene står i brand, så er det sværere for sådan et system at virke. Det er en af de objektive begrænsninger, der er blevet blotlagt af udbruddet. Dette system kan ikke fungere korrekt i tilfælde, hvor alle EU-medlemsstater er ramte,” siger han.

Vil have EU-reserver
Lenarčič gør klart, at det hurtigt blev accepteret, at EU har brug for en strategisk reserve af værnemidler. I løbet af marts fik Kommissionen stillet og vedtaget et forslag om at udbygge den eksisterende mekanisme til også at omfatte fælles lagre af medicinsk udstyr, respiratorer, mundbind med mere, som medlemslande kan melde sig til at opkøbe og opbevare for EU-penge, og hvorfra de kan fordeles til de mest trængende.

Rumænien og Tyskland var de første, der meldte sig til at lægge lande til, og de første forsendelser fra de fælles lagre er nu nået frem til blandt andre Italien.

Men EU-kommissæren ønsker at gå endnu længere, så medlemslandene skrives endnu mere ud af ligningen, og Kommissionen selv kan beslutte sig for at opkøbe udstyr og drive lagre for at undgå at være afhængige af, at nogen melder sig.

”Vi vil ændre det, så Kommissionen kan foretage offentlige udbud, købe udstyr og få det opbevaret. Det kan der blive behov for, hvis der kommer en anden bølge af dette coronaudbrud eller et udbrud af noget andet, der ville ramme alle medlemsstater, og hvor vi ville have brug for en sådan reserve, hvor Kommissionen kan bestemme, hvor udstyret skal gå til, på de steder, hvor der er mest behov for dem,” siger Lenarčič.

Krisen ændrer holdninger
Han er ikke sikker på, at landene vil gå med på ideen. Han peger dog på, at coronakrisen kan have skubbet til landenes villighed til at lægge mere magt til den slags i Bruxelles.

”Hvis nogen før krisen havde prøvet på at give EU-Kommissionen nye beføjelser på sundhedsområdet og til indkøb af medicinsk udstyr, ville det have udløst øjeblikkelig modstand. Medlemslandene ville med det samme have påkaldt sig nærhedsprincippet om, at vi på EU-niveau kun skal gøre de ting, der er gjort bedre i fællesskab end af den enkelte medlemsstat,” siger han.

”Denne oplevelse har vist, at der måske er gode grunde til at gøre flere ting på sundheds- og civilbeskyttelsesområdet på europæisk plan.”

Derudover vil EU-Kommissionen fokusere på at få gjort EU mindre sårbar i sådanne verdensomspændende sundhedskriser.

”Vi bør fremme hjemlig produktion, så vi ikke er totalt afhængig af import. Vi skal også have diversificeret forsyningskæderne. På nuværende tidspunkt går de fleste af dem til Kina, som er verdens største producent af den slags.”

Tag ved lære af oliekrisen
Krisekommissæren gør dog også klart, at det på ingen måde kan erstatte et godt beredskab i de enkelte lande.

”Medlemsstaterne skal have nok materiale og medicinsk udstyr på lager til en anden bølge eller et nyt udbrud,” siger han.

”Det er den samme idé som med olie efter den store oliekrise i 1970’erne, hvor landene besluttede sig for at ligge inde med reserver til at dække 90 dages forbrug. Der kunne gøres noget lignende for medicinsk udstyr, så der var tilstrækkelige mængder på lager, både på nationalt niveau og på europæisk niveau,” siger han.

En anden lektie, som han håber, at landene lærer af krisen, er at blive bedre til at tale sammen og informere hinanden, hvis problemer med samme grænseoverskridende karakter dukker op igen.

”Der bør også nu være en bedre forståelse af, hvordan man skal reagere. For de første tidlige reaktioner var ikke godt nok koordineret. Der var ensidige grænselukninger, som gav kæmpe køer ved grænserne og stoppede tilførslen af essentielle varer. Det er en lektie, som alle vil skulle huske,” siger Janez Lenarčič.

Forrige artikel Det sker i EU: Jagten på penge til covid-vaccine går i gang  Det sker i EU: Jagten på penge til covid-vaccine går i gang Næste artikel Ny prognose klar: ”Europa oplever et økonomisk chok uden fortilfælde siden den store depression Ny prognose klar: ”Europa oplever et økonomisk chok uden fortilfælde siden den store depression"
Ny a la carte-model for europæisk asylpolitik får hug fra flere sider

Ny a la carte-model for europæisk asylpolitik får hug fra flere sider

MIGRATIONSPAGT: EU-Kommissionen slagter kontroversiel idé om tvungen omfordeling af flygtninge, men indfører princippet igen ad bagdøren, lyder noget af kritikken af nyt EU-udspil til asylpolitik, mens andre mener, at fokus på grænsekontrol og hurtige udvisninger risikerer at underminere flygtninges retssikkerhed.