FH: Europa har brug for EU's sociale søjle, men ikke som juridisk lov
Den sociale søjle skal hverken være en juridisk bindene lov eller en indholdsløs skal. Den skal være et kompas, der viser vejen til et mere socialt retfærdigt Europa, skriver Bente Sorgenfrey.
Bente Sorgenfrey
Næstformand, Europabevægelsen, næstformand, Professionshøjskolen AbsalonDet er formentlig gået hen over hovedet på de fleste "almindelige" mennesker, at der overhovedet er noget, der hedder "den sociale søjle".
Men lige nu raser debatten i EU om søjlen, og det er ærgerligt. For betydningen af søjlen afhænger i høj grad af, hvad vi i EU's medlemsstater beslutter os for, at den skal være.
Skal EU bedrive socialpolitik?
EU-Kommissionen har præsenteret en handlingsplan for, hvordan den såkaldt sociale søjle skal blive til virkelighed. Håbet er, at EU skal blive bedre til at balancere hensynet til økonomi med hensynet til social sikkerhed for borgerne.
I en ny debatserie spørger Altinget et hold af debattører:
- Har Europa brug for en søjle for sociale rettigheder?
- Bør Danmark frygte nye EU-beføjelser og lovgivning ad bagdøren, der kan komme på kant med medlemslandenes nationale anliggender, som for eksempel den danske model?
- Hvor meget skal EU blande sig på det sociale område?
Panelet består af:
Morten Løkkegaard (V), MEP
Jens Joel (S), EU-ordfører
Stine Bosse, formand for Europabevægelsen
Steen Gade og Søren Keldorff, bestyrelsesmedlemmer, Nyt Europa
Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
Torkil Justesen, direktør for Lederne
Christiane Miβlbeck-Winberg, EU-chef i Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Jon Kvist, professor i europæisk offentlig politik og velfærd, RUC
Vis mindre
Den sociale søjle består af 20 politiske pejlemærker hen mod et mere socialt retfærdigt Europa. Pejlemærker, som vi bakker op om i FH. Dog står vi, endnu en gang, i midten mellem to stridende fløje, når det kommer til EU.
Der er dem, der trækker i retning af, at søjlens principper skal omsættes i hård lovgivning. De mener, at det er den eneste måde, man kan sikre, at de fine ord bliver omsat til handling. Og så er der dem, der udtrykker sig, så man skulle tro, at de førnævnte hård lovgivnings-entusiaster havde fået deres vilje.
Søjlen skal ikke være juridisk bindene
Når vi står i midten, skyldes det, at vi er bekymrede for, at søjlen bruges til at fremsætte forslag om lovgivning på områder, som vi klarer så udmærket selv i medlemslandene. Eksempelvis når det kommer til arbejdsmarkedsforhold.
Søjlen skal bruges til at måle og vurdere, om vi er på rette vej.
Bente Sorgenfrey
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Her må man sige, at Kommissionen ved at henvise til søjlen i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget om EU-mindsteløn har et ansvar for, at vi ikke bare har armene oppe over hovedet i jubel, men i høj grad også holder en advarende pegefinger op foran os.
Både vores og den danske regerings opbakning til søjlen på topmødet i Göteborg i 2017 var under den klare forudsætning, at den sociale søjle ikke skulle være juridisk bindende. Det står vi fast på, og det er det, vi gerne vil markere med førnævnte løftede pegefinger. Søjlen er retningsudstikkende, ikke grundlag for lovgivning.
Søjlen skal være et moralsk kompas
Men det er også vigtigt for mig at slå fast, at søjlens status som retningsgivende. som et kompas, ikke må misbruges til at insistere på, at den reelt skal være indholdsløs. Et kompas er alt andet end ligegyldigt.
Vores opbakning til søjlen var under den klare forudsætning, at den sociale søjle ikke skulle være juridisk bindende.
Bente Sorgenfrey
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Uden retning, uden kompas, så farer man vild. Og det er først og fremmest det, søjlen skal sikre, at vi ikke gør. Søjlen er flotte ord, men den skal ikke kun være flotte ord. Søjlen skal bruges til at måle og vurdere, om vi er på rette vej for at nå de mål, der blev givet tilsagn om at arbejde henimod i 2017.
Men søjlen skal også give konkrete bud på, hvordan ordene kan blive til handling og målene til realiteter. Når samfundsøkonomien skal genoprettes efter covid-19-krisen, er det afgørende, at også de sociale hensyn og forhold inddrages.
Der er andet på spil end bare tal, hvis genopretningen skal være socialt retfærdig. Og vi vil have et socialt retfærdigt EU.
Det er her, vi skal bruge søjlen til at vise, hvor vi skal hen og til at pege på, hvordan vi kan nå frem. Det er en temmelig vigtig debat, der venter, og jeg har et stort ønske om, at mange vil tage del i den.