Altinget.dk
Der skal være lidt klarere udsigtslinjer for EU, før det bliver muligt at få afskaffet forbeholdet, siger Sofie Carsten Nielsen. (Foto: Altinget.dk)

Flere vil bevare forsvarsforbehold

5. december 2012 kl. 23:50
MÅLING: Vælgerne vil i stigende grad beholde forsvarsforbeholdet, viser målinger. Forståeligt, lyder det fra EL. Det bliver lettere at få afskaffet forbeholdet, når der igen er tillid til økonomien i EU, mener De Radikale.
| Flere
Det kan blive meget svært for regeringen at få det danske EU-forsvarsforbehold afskaffet. Der er nemlig stigende opbakning til at beholde forbeholdet.

For mens 36 procent af danskerne gerne ville beholde forsvarsforbeholdet i juni, er det tal nu steget til 46 procent. Samtidig er antallet, der gerne ser forbeholdet fjernet, faldet: fra 40 procent i juni til små 35 procent nu. Det er A&B Analyse, der for Altinget.dk har lavet målingerne, hvor der er spurgt til vælgernes syn på forbeholdet.

Og resultatet er interessant, mener Enhedslistens Nicolai Villumsen.

"Det er da bemærkelsesværdigt, at samtidig med EU får Nobels fredspris, så går danskerne den anden vej. Men jeg kan godt forstå det, for hele EU-projektet er tydeligvis i krise," siger Nikolaj Villumsen og kalder det "fornuftigt", at danskerne vil holde på forbeholdet.

Vanskelig dagsorden
Foruden Nobels fredspris har der dog ikke været megen opmærksomhed på det danske forsvarsforbehold siden i sommer. Her valgte statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) at sætte forbeholdsdiskussionen på pause, indtil der igen kommer mere ro på den økonomiske krise i Europa.

De Radikales Sofie Carsten Nielsen føler også, at det er vanskeligt at få forbeholdsdiskussionen op på dagsordenen.

"Målingen viser, det går i den forkerte retning, men det er også svært at debattere," siger Sofie Carsten Nielsen.

Hun peger på, at forsvarsminister Nick Hækkerup (S) netop har været til rådsmøde med EU's forsvarsministre, hvor han ingen indflydelse havde, da alle emnerne var inden for forbeholdet.

"Det var gode ting inden for EU's bløde magt, der var på dagsordenen på mødet. Men det var der ikke mange medier, som interesserede sig for," siger den radikale ordfører.

Først styr på økonomien
Og netop fordi forbeholdene er så langt nede på dagsordenen, mener Sofie Carsten Nielsen, at målingerne mest er en "temperaturmåling" på, hvordan det går i EU som sådan.

"Vi hører jo ikke andet om krise og dårlig økonomi, og det, tror jeg, smitter af."

Derfor bliver der også nødt til at være mere styr på den økonomiske krise, før slaget om forbeholdene kan tages, mener hun.

"Det er ekstremt op ad bakke lige nu. Men jeg tror, at vi skal tage en ting af gangen. Vi bliver nødt til først at få genskabt tilliden til økonomien og dermed få vist, at EU trækker i den rigtige retning. Ellers bliver det svært. Der skal være lidt klarere udsigtslinjer, før det bliver muligt for os at få afskaffet forbeholdet," siger Sofie Carsten Nielsen.

Dokumentaion Forbeholdet på forsvarsområdet betyder, at Danmark ikke kan stille militær kapacitet til rådighed for EU-ledede indsatser i konfliktområder.

I 1992 besluttede Danmark ikke at deltage i EU-afgørelser og -aktioner med indvirkning på forsvarsområdet. Danmark ville dog ikke hindre udviklingen af et snævrere EU-samarbejde på forsvarsområdet.

Denne udvikling er ikke udeblevet: EU-samarbejdet omfatter i dag civil og militær krisestyring samt opbygning af kampgrupper, der typisk består af ca. 1.500 personer fra EU-lande og Norge og står klar til hurtig indsættelse i konflikter.

Info: EU-Oplysningen

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK