Pres for gennemsigtighed i frihandelsaftale

BRUXELLES: For kort tid siden fandt de europæiske forbrugerorganisationer ud af, at 600 amerikanske erhvervsrepræsentanter havde fået udleveret de ellers strengt hemmeligholdte papirer, der udgør forhandlingsgrundlaget for en ny frihandelsaftale mellem EU og USA.

Forhandlingerne, hvis anden runde blev kickstartet mandag i Bruxelles, skal lede mod det, der bliver kaldt "alle frihandelsaftalers moder" mellem de to økonomiske sværvægtere. Her bliver lovet billigere iPads, vækst og millioner af job, hvis aftalen bliver af en vis tyngde.

Men jo mere ambitionerne skrues op fra forhandlingsparternes side, jo mere vokser bekymringen blandt de organisationer, der varetager forbrugernes interesser. De frygter, at beskyttelsen af borgerne bliver ofret på frihandlens alter til fordel for lempelser til industrien. Det er meldingen fra Benedicte Federspiel, der er chefkonsulent i Forbrugerrådet og medlem af bestyrelsen for det transatlantiske forbrugersamarbejde.

Piller ved vigtige områder
"Man siger, der ikke vil være nogen grænser for, hvor god aftalen vil være for økonomien og jobskabelsen. I de udtalelser er der en antydning af, at så må man jo klippe en hæl eller en tå, og at vi ikke må være for besværlige, fordi det bliver så og så godt. Det vil vi da ønske, det gør, men vi har et problem med at se, hvordan det kan lade sig gøre, uden man kommer til at pille ved ret vigtige emner som fødevaresikkerhed, databeskyttelse, medicinsk udstyr og finansielle tjenesteydelser," siger Benedicte Federspiel.

Hvis det er så uproblematisk, som man siger, det vil være, så fortæl os åbent, hvad der drøftes, så vi kan se, hvad der sker.

Benedicte Federspiel
Chefkonsulent, Forbrugerrådet

Hun gør klart, at det ikke er en frihandelsaftale som så mange andre, der primært går ud på at fjerne toldbarrierer mellem landene. Det er i vid udstrækning allerede sket mellem EU og USA.

"Det drejer sig om meget andet end tariffer. Tolden er allerede næsten forsvundet, så det, man forhandler, er regler. Det er en regulativ aftale, hvor man harmoniserer lovgivning eller accepterer gensidig anerkendelse. Det er det, der er den svære øvelse."

Store forskelle på standarder
Amerikanerne og europæerne ser forskelligt på en række emner, som står i vejen for fri handel over vandet. Amerikanerne tillader, at deres kyllinger vaskes i klor og er mere afslappede over for hormoner i kød og gmo'er på markerne. Europæiske myndigheder ønsker også at regulere kemikalier strammere og gør i højere grad brug af forsigtighedsprincippet. Både amerikanerne og europæerne har i kølvandet på finanskrisen strammet op på deres banksektorer, men på hver deres måde. Dertil kommer det digitale område, hvor EU-Kommissionen afviser at inddrage databeskyttelse i forhandlingerne. Ikke mindst i lyset af de overvågningsskandaler, der ulmer mellem parterne for tiden. Det er alt sammen områder, hvor det er svært at se en åbning mellem markederne, hvis ikke én af parterne giver sig.

Ifølge Benedicte Federspiel ligger "djævelen i detaljen". Derfor er forbrugerorganisationer ekstremt optagede af at få åbnet op for processen, så de ved selvsyn kan se, hvad det er for løsninger, der kommer på bordet.

"Vores punkt nummer ét er, at vi vil have gennemsigtighed," siger hun.

"Hvis det er så uproblematisk, som man siger, det vil være, så fortæl os åbent, hvad der drøftes, så vi kan se, hvad der sker."

Vil se det, før de tror det 
Både EU's forbrugerkommissær, Neven Mimica, og adskillige danske ministre har garanteret, der ikke sker en udhuling af standarderne for forbrugerbeskyttelse. Er det ikke en god nok garanti?

"Det er også fint. Men så er det vanskeligt at se, hvad man overhovedet kan blive enige om. Og hvis det er så enkelt, at der slet ikke vil ske noget som helst, hvorfor kan vi så ikke se papirerne? Hvis alting er så fint og uproblematisk, kan man jo bare lægge det frem," siger Benedicte Federspiel og påpeger, at det gør man ved forhandlinger i for eksempel Verdenshandelsorganisationen WTO og Verdenssundhedsorganisation WHO.

I hiver gamle travere i forholdet mellem EU og USA som hormonbøffer, gmo og klorkyllinger op af hatten, hvad de europæiske politikere har lovet ikke vil blive rørt. Stoler I ikke på, det kan holdes ude af aftalerne?

"Det er ikke os, der hiver dem op. Det er krav fra amerikansk industri. Hvis det er sådan, at det slet ikke kommer på bordet, så kunne man da bare sige højt og klart, at det siger vi nej til fra Europa. Men det gør de ikke. Problemet er også, at vi risikerer, at skulle bygge en aftale på gensidig anerkendelse. Det vil sige, at vi skal acceptere de krav, de stiller til en produktion, og så skal de acceptere vores. Det ønsker vi ikke. Forbrugerorganisationerne i Europa ser en klar tendens til, at det skaber et kapløb mod bunden. Hvorfor skulle producenterne i Europa acceptere, at de ikke må gøre det, hvis vi accepterer, at de andre kan sælge deres varer med klor eller med hormoner. Den anden mulighed er, at vi skal harmonisere, før det kan blive til noget. Og hvordan gør man lige det med så stor uenighed?" siger Benedicte Federspiel.