Forbryderne tager hospitaler som gidsler og sælger falske covid-19-tests

INTERVIEW: Europas kriminelle har travlt med at udnytte de nye sårbarheder, pandemien skaber i vores samfund, advarer Europols direktør, Catherine De Bolle. Især cyberkriminalitet og handel med svindelvarer vokser hurtigt under krisen, siger hun.

Europol overvåger nøje, hvordan de kriminelle organisationer udnytter sundhedskrisen, fortæller direktøren for det europæiske politisamarbejde, Catherine De Bolle.
Europol overvåger nøje, hvordan de kriminelle organisationer udnytter sundhedskrisen, fortæller direktøren for det europæiske politisamarbejde, Catherine De Bolle.Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: Selv om flere hundrede millioner borgere på tværs af kontinentet befinder sig mere eller mindre i husarrest på grund af covid-19-pandemien, betyder det slet ikke, at kriminaliteten i Europa er sat på pause.

"De kriminelle organisationer er meget fleksible og adrætte. De tilpasser sig krisen," siger direktøren for det europæiske politisamarbejde, Europol, Catherine De Bolle.

"Vi ser et fald i kriminalitet på gaden, men samtidig en stigning i cyberkriminalitet og handel med forfalskede varer. Der foregår indbrud i butikker og på hospitaler, og der foregår tyveri fra transporter med medicinsk udstyr," siger hun i et interview med Altinget.

Den tidligere generalkommissær for Belgiens føderale politi overtog for to år siden ledelsen af Europol i Haag, hvor over 1.000 faste medarbejdere og cirka 220 forbindelsesofficerer arbejder med dataindsamling og bistand til de 27 EU-landes politistyrker.

Aftalen med Danmark er god, men det er ikke det samme som et fuldt medlemskab (...)
Når man har en undtagelse, så vil det altid være mindre godt.

Catherine De Bolle
Direktør for Europol

Catherine De Bolle beskriver, hvordan Europols analyser baseret på indberetninger fra medlemslandene tegner et billede af kriminelle organisationer, der hurtigt har omstillet sig til krisen.

Et af de typiske trick er at udnytte ældre eller på anden måde svækkede menneskers frygt for virussen med det formål at få adgang til deres bolig og stjæle værdier.

"Forbryderne bruger 'bedstemor-tricket'. De kontakter en ældre person og siger, at hans eller hendes nevø er kommet på hospitalet på grund af virussen, og at de nu må ind i hjemmet for at fortsætte tests," fortæller De Bolle.

Jo værre krise, jo mere svindel
Men den europæiske politichef beskriver også langt større og mere komplicerede operationer, der breder sig ud over Europa. Det gælder for eksempel handel med falske produkter fra sundhedssektoren, som forværrer sygdomssituationen.

"Så snart pandemien ankom til EU, så vi straks en stigning i forfalskede varer. Salget af disse varer eksploderer i øjeblikket, fordi der er stor efterspørgsel efter medicin og andre produkter, man kan beskytte sig selv med," siger Catherine De Bolle.

"Det er for eksempel medicin og andre lægelige produkter eller sundhedsudstyr som tøj, handsker og mundbind. Vi ser også udbredelse af falske covid-19-tests. Alle disse ting er en trussel mod borgernes helbred, både i Europa og i resten af verden."

Jo hårdere, et land er ramt af virussen, jo hårdere slår den organiserede kriminalitet til med de nye forbrydelser.

"Udfordringen med forfalskede varer begyndte først i de lande, der først blev ramt af pandemien. Det vil sige Italien. Omfanget af forbrydelser følger omfanget af pandemien. Jo mere folk leder efter medicin, værnemidler og information, jo mere udvikler kriminaliteten sig," siger De Bolle.

Boom i digitale forbrydelser
Under den næsten globale undtagelsestilstand, hvor Europa og USA er blevet pandemiens nye epicentre, er det ikke mindst det digitale politi, der er kommet på overarbejde. Europols center for bekæmpelse af cyberkriminalitet, EC3, konstaterer et sandt boom af aktivitet.

"Det er især på internettet, at vi ser en skarp stigning i kriminalitet. Flere kriminelle organisationer er i gang med aktivt at rekruttere it-eksperter, så de kan styrke angrebene. Der er også nye grupper, som ikke tidligere har begået cyberangreb," siger Europol-direktøren.

"Noget af det mest bekymrende er, at vi ser stadig flere sofistikerede angreb på afgørende infrastrukturer. Det gælder for eksempel supermarkeder, men også hospitaler og andre medicinske organisationer. I Tjekkiet blev et hospital udsat for cyberangreb. Hospitalets it-system måtte lukkes ned, og det betød, at flere vigtige operationer ikke kunne gennemføres."

Hvad får forbryderne ud af at angribe et hospital?

"Løsepenge. De forlanger altid penge for at udlevere nøglen til at lukke op for systemet igen og give adgang til dine data. Det handler altid om penge for de kriminelle."

Så de tager simpelthen hospitaler som gidsler?

"Ja. Det er præcis, hvad de gør."

Dansk stigning i børneporno
Hvad er situationen i et land som Danmark?

"Vi ser en stigning i materiale om seksuelt misbrug af børn online. Det er ikke kun i Danmark, men Danmark er et af de lande, som selv rapporterer om en forøgelse."

"Det er en udvikling, som vi er meget opmærksomme på. Medlemslande informerer os om, at flere og flere mennesker ringer til hotlines og varsler om det. Samtidig overvåger vores eksperter her hos Europol dark web, hvor de kan se interessen og samtalerne mellem pædofile sexforbrydere vokse."

Hvorfor får en sundhedskrise den type kriminalitet til at stige?

"Sexmisbrugere kan ikke rejse eller i øvrigt bevæge sig så meget ud for øjeblikket. Derfor søger de endnu mere på internettet. De udnytter, at børn er mere sårbare i denne isolationsperiode. Der kan være mindre tilsyn med børnene, som i øjeblikket tilbringer endnu mere tid online."

Det danske forbehold og Europol
Deltager Danmark fuldt ud i bekæmpelsen af disse forbrydelser, selv om vi har en undtagelse?

"Vi er nødt til at arbejde med den aftale, vi har. Den er god, men det er ikke det samme som et fuldt medlemskab. For eksempel er der ikke direkte adgang til Europols informationssystem. Når man har en undtagelse, så vil det altid være mindre godt end fuldt medlemskab."

Danmark har for nylig vedtaget en særlov, der fordobler og i nogle tilfælde firedobler straffen – selv for mindre forbrydelser som tyveri – hvis de har forbindelse til coronavirus. Er det det rigtige at gøre lige nu?

"Det er ikke op til mig at vurdere de beslutninger, som de danske myndigheder har taget. Her hos Europol skaber vi et overblik over, hvad de forskellige medlemslande gør som reaktion på pandemien. Og det, du beskriver, er en udvikling, vi ser i mange medlemslande."

"Jeg er stærkt overbevist om, at regeringerne ønsker at beskytte deres befolkninger. De gør, hvad de kan, for at reducere antallet af ofre for pandemien. De tager de beslutninger, de mener, de er nødt til at tage."

Luk din dør på internettet
Hvad er dit råd til de europæiske borgere om, hvordan de bedst kan beskytte sig selv mod disse corona-relaterede forbrydelser?

"Forebyggelse er meget vigtigt. Sørg for at leve og arbejde i et sikkert miljø, også på internettet. De kriminelle er ude efter dine penge og din identitet. Det skal du beskytte dig selv mod. Man er nødt til at sørge for sikre forbindelser med kodeord."

"Når man køber varer på nettet, så skal man kun købe fra butikker og firmaer, som man kender i forvejen. Når man søger information, så er det meget vigtigt at lytte til regeringen og til eksperterne. Og man skal holde øje med sine børns websites og finde ud af, hvem de taler med. Det er endnu mere vigtigt end sædvanligt."

"Når man under normale omstændigheder forlader sit hus, så lukker man døren efter sig, så ingen andre kan komme ind. Det skal man også gøre, når man er på internettet."

Dokumentation

EUROPOL

Det europæiske politisamarbejde, Europol, har hovedkvarter i Haag i Holland. 

Her arbejder godt 1.000 faste medarbejdere med indsamling af data, analyse og bistand til nationale politi-efterforskninger. 

Omkring 220 forbindelsesofficerer er udstationeret fra medlemslandene. 

Europol leverer støtte til i gennemsnit 40.000 politi-operationer hvert år. 

På grund af det danske retsforbehold er Danmark per 1. maj 2017 trådt ud af Europol, men har i stedet oprettet en mellemstatslig særaftale. 

I maj 2018 blev belgieren Catherine De Bolle direktør for Europol, hvor hun afløste briten Rob Wainwright. 

Inden da var De Bolle 2012-2018 øverste chef, generalkommissær, for Belgiens føderale politi. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00