Forsker om nyt EU-udstationeringsdirektiv: Kan blive besværligt og dyrt for danske virksomheder

Et langt forhandlingsforløb om det omdiskuterede udstationeringsdirektiv nærmer sig nu sin afslutning i form af en endelig aftale. Mandag blev Parlamentet og EU-ministrene nemlig endegyldigt færdige med det såkaldte udstationeringsdirektiv, der blandt andet skal sikre udstationerede arbejdere bedre lønvilkår.

Et eksempel kunne være, at en dansk bygningsarbejder med en relativt høj løn på 180 kroner i time udstationeres til Belgien. Hvis man så i Belgien har nogle nationale overenskomster, der tilsiger, at vedkommende også skal have otte procent ekstra som tillæg, så skal man som dansk virksomhed lægge det oven i en forvejen høj løn og sætte sig ind det andet landets lønsystem.

Jens Arnholtz
Arbejdsmarkedsforsker, Københavns Universitet

Tilbage mangler blot en endelig godkendelse af direktivet blandt medlemslandenes repræsentanter og en formel godkendelse i Rådet og Parlamentet.

De udstationerede medarbejdere kan stadig ikke kræve lokale overenskomster. Det vil sige, at det er nationale overordnede overenskomster, de er dækket af. Man kan ikke som udstationeret arbejder kræve lokale aftaler. Og en stor del af løndannelsen sker gennem lokale aftaler. Derfor vil der stadig være et ulige forhold mellem udstationerede arbejdere og lokale arbejdere.

Rina Ronja Kari
MEP, Folkebevægelsen mod EU

Direktivet sikrer, at udstationerede medarbejdere i EU-lande ikke længere skal aflønnes efter mindstelønsprincippet, men i stedet efter et bredere aflønningsbegreb. I praksis betyder det, at udstationerede arbejdere nu skal aflønnes efter de gældende nationale overenskomster.