Kronik

Sikkerhedspolitisk netværk i opsigtsvækkende rapport: Ukraine skal i EU og Nato inden 2033

Nato bør på sigt garantere Ukraines sikkerhed, og associeringsaftalen mellem Ukraine og EU bør udvides. Målet må derfor være, at Ukraine bliver medlem af både EU og Nato i 2033, skriver Carsten Søndergaard og Sten Rynning på baggrund af en ny rapport fra The Alphen Group.

Europa vil fejle, hvis det tøver på kort sigt og afventer det lange sigt. Ingen ved, hvem der vil være ved magten i Moskva om ti år, og krigen kræver handling nu, skriver Carsten Søndergaard og Sten Rynning.
Europa vil fejle, hvis det tøver på kort sigt og afventer det lange sigt. Ingen ved, hvem der vil være ved magten i Moskva om ti år, og krigen kræver handling nu, skriver Carsten Søndergaard og Sten Rynning.Foto: Daina Le Lardic/Reuters/Ritzau Scanpix
Carsten SøndergaardSten Rynning
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi er vidne til, at historien bevæger sig i ryk, og rykket truer Europas politiske orden. Vi er også vidne til et historisk øjeblik, hvor kvaliteten af politisk ledelse – bogstaveligt talt – vil få meget store konsekvenser. 

Politisk ledelse må i dag tage dybere og grundigere fat på den udfordring, som Rusland udgør for Europas orden.

For bare tretten år siden sagde Nato om forholdet til Rusland: "Vi ønsker et sandt strategisk partnerskab mellem Nato og Rusland." Det var dengang. I dag er situationen en anden. Og intet tyder på, at det bliver bedre – snarere tværtimod.

Læs også

Enhver krise kan potentielt vendes til noget positivt, men en sådan vending vil i dag kræve et langt sejt træk af politisk vilje, udsyn, handlekraft og strategisk klarhed, som vi ikke bør tage for givet. 

Dette er det centrale budskab i en ny rapport fra The Alphen Group – et internationalt netværk af erfarne personer med dybt kendskab til sikkerhedspolitik. Gruppen har netop offentliggjort sit bud på en Ukraine-strategi.  

Temadebat

Kyiv kalder! Hvor står vi efter et års krig i Ukraine?

Altinget sætter i en ny temadebat fokus på krigen i Ukraine, hvor en række meningsdannere, fagpersoner og eksperter vil reflektere over årsdagen.

Du kan se det samlede debatpanel her.

Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected].

Europas fremtid 

Udgangspunktet for strategien er følgende tre mål. 

For det første bør krigen bringes til afslutning på en for Ukraine tilfredsstillende måde. Det indebærer, at der ikke må være nogen sejrsfrugter til Rusland. Det skal sikres, at Rusland ikke er i stand til at angribe Ukraine på ny. 

For det andet skal Ukraines territorium genetableres, så det bliver i overensstemmelse med dets internationale anerkendte grænser. Kort sagt: Grænserne fra februar 2014 – før anneksionen af Krim. Ukraine skal bringes i stand til at forsvare sig selv i fremtiden. 

For det tredje må det gøres klart, at den demokratiske verden agter at forsvare den regelbaserede internationale orden. Budskabet er generelt og rettet til alle lande, der måtte føle sig fristet til at overtræde de fundamentale spilleregler. 

Konflikten går således meget længere end til Ukraines fremtid. Det drejer sig om den vestlige verdens muligheder for at skabe et strategisk miljø, der kan sikre, at Europas sikkerhed fortsat er baseret på den regelbaserede internationale orden. Dette er ikke uden risici. Men dem må vi være rede til at løbe. 

Vestens røde linjer

De strategiske målsætninger giver anledning til den kort- og langsigtede brug af særlige midler. 

Nato-landene bør yde en støtte, som gør Ukraine i stand til at vinde krigen

Carsten Søndergaard og Sten Rynning
Hhv. forhenværende ambassadør, Moskva og professor, Center for War Studies, SDU

For det første diplomatiske midler. Gruppen foreslår en erklæring fra både Nato og EU om Ukraine. Heri bør målet for de vestlige landes politik formuleres. Nato som sådan skal bistå Ukraine med at forstærke landets væbnede styrker og modvirke yderligere aggression.

Det bør specifikt anføres, at såfremt Rusland bringer masseødelæggelsesvåben i anvendelse, vil det medføre "katastrofale konsekvenser." Som eksempler på sådanne nævnes blandt andet offensive cyber-operationer og direkte gengældelse – for eksempel ødelæggelse af den russiske Sortehavsflåde samt broen over Kerch-strædet.

Skulle Rusland på et tidspunkt gå over Dnepr-floden, som løber gennem Kyiv og deler Øst- og Vestukraine, finder gruppen, at Vesten må reagere med at yde Ukraine våben, der har betydeligt længere rækkevidde end de hidtidige. Nato kunne bidrage til etablering af en "no fly zone" i Ukraine. 

På længere sigt kan man forestille sig bilaterale eller multilaterale sikkerhedsgarantier til Ukraine.

Sikkerhedsgarantier og respekt for folkeretten

For det andet foreslår Alphen Group en informationsstrategi, der skal sikre, at der ikke er tvivl om de vestlige mål – heller ikke i Kreml. 

På længere sigt må budskabet være, at den vestlige støtte til Ukraine er afgørende for at opretholde respekten for folkeretten og modvirke Ruslands bestræbelser på at genindføre jungleloven.  

For det tredje militære instrumenter. Der opregnes – mere offensive – våbentyper og udstyr, som kan gives Ukraine. F16 fly nævnes. Nato bør iværksætte planlægning for det tilfælde, at Rusland vil bringe masseødelæggelsesvåben i anvendelse.  

The Alphen Group

The Alphen Group (TAG) er et netværk af strategiske tænkere med kendskab til sikkerhedspolitik, der er gået sammen for at udarbejde retninger for fremtidens transatlantiske forhold samt europæisk sikkerhed og forsvar.

Gruppen publicerede 22. februar rapporten: A Comprehensive Strategy to Secure Ukraine’s Future.

Forfatterne til dette indlæg udgør de danske medlemmer af gruppen.

På længere sigt bør Nato ophøre med at efterleve de selvpålagte restriktioner, som man besluttede i forbindelse med indgåelsen af Nato-Rusland aftalen i 1997. Situationen i dag er en anden.

Nato-landene bør ikke afskrække sig selv med hensyn til gamle aftaler omkring partnerskab. Nato-landene bør i stedet yde en støtte, som gør Ukraine i stand til at vinde krigen i Ukraine.

På sigt bør Nato også etablere et særligt program med henblik på at kunne garantere Ukraines sikkerhed. Alliancens styrkeprofil i Central- og Østeuropa må også på sigt forbedres med henblik på at modvirke russiske territoriale ambitioner i den del af Europa. 

Mulige forhandlinger

For det fjerde økonomiske instrumenter. Der nævnes områder, som kan gøres til genstand for yderligere sanktioner. 

På tværs af de fire midler står behovet for at have fuld opbakning i Vesten – ingen tøven eller anden form for slinger i valsen. Det må ikke lykkes for Rusland at drive kiler ind i det vestlige sammenhold, og Rusland skal bringes til at trække sine tropper fra Ukraine. Erfaringen tilsiger, at det er kun, når man står sammen, at Rusland giver efter. 

På et tidspunkt vil det formentlig komme til forhandlinger om en mere endelig aftale. Her må det være op til de ukrainske myndigheder at tage de centrale beslutninger.

Læs også

Samtidig bør en eventuel aftale gøres afhængig af Ruslands fremtidige – mere generelle – adfærd og ikke kun Ruslands konkrete forhold til Ukraine. En aftale må ikke udelukke Ukraines medlemskab af Nato. 

Der bør også være betingelser vedrørende rettigheder for russisktalende borgere i den østlige og sydøstlige del af Ukraine, ligesom der bør være russiske garantier for etniske ukrainer og Krimtatarer, jævnfør deres mulighed for tilbagevenden. Der bør også være bestemmelser vedrørende russisk finansiering af genopbygning af Ukraine. 

EU- og Nato-medlemskab

Gruppen slutter af med at foreslå en udvidet associeringsaftale mellem Ukraine og EU. Målet må være, at Ukraine bliver medlem af både EU og Nato i 2033.  

Ingen ved, hvem der vil være ved magten i Moskva om ti år

Carsten Søndergaard og Sten Rynning
Hhv. forhenværende ambassadør, Moskva og professor, Center for War Studies, SDU

Der er tale om klare budskaber. Umuligt? Nej, men det vil kræve en enorm politisk vilje at gennemføre.

Tænk på den udvikling, som Europa undergik fra 1945-1955 – i løbet af kun ti år var Vesteuropa i genopbygning og Vesttyskland en allieret. 

Intet er umuligt. Men som altid: Leadership matters. Vi kan være heldige at have de rette personer på de rette tidspunkter. Zelenskyj har i hvert fald vist sig – indtil videre – at kunne opfylde det kriterium for Ukraines vedkommende.

Europas bredere lederskab vil blive bedømt på sin evne til at agere i forhold til de målsætninger og midler, som Alphen Group har fokuseret på. 

Lederskabet vil fejle, hvis det tøver på kort sigt og afventer det lange sigt. Ingen ved, hvem der vil være ved magten i Moskva om ti år, og krigen kræver handling nu.

Globalt lederskab

Krigen skal også ses i forholdet til Kinas rolle i international politik. I og med at Rusland er så tæt bundet til Kina, og at Kina har positioneret sig som et alternativ til de gamle vestlige magter, så handler Ukraine også om globalt lederskab.

Derfor skal vestlige ledere i dag sammentænke deres politik overfor Ukraine med deres politik overfor Kina, og denne sammentænkning bør ikke finde sted uden tæt dialog med berørte lande i Asien som Japan, Sydkorea, Singapore, Australien og New Zealand. 

En australsk iagttager har udtrykt det på denne måde: Australiens skæbne har kun være truet en gang, og det var i 1942. Hvorfor? Fordi den asiatiske orden faldt sammen. Den faldt sammen, fordi den europæiske orden faldt sammen. Derfor kræver konflikten i Ukraine politisk mod og en langsigtet strategi. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carsten Søndergaard

Medlem, The Alphen Group
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1979)

Sten Rynning

Professor, Center for War Studies, Syddansk Universitet; Chair, Danish Institute for Advanced Studies; Alphen Group member
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1994), ph.d. i internationale studier (South Carolina 1999)

Volodymyr Zelenskyj

Præsident, Ukraine
jura (Kyivs Nationale Økonomiske Uni.)

0:000:00