Debat

IT-Branchen: Regulering af sociale medier skal finde balancen mellem ulovligt og skadeligt indhold

DEBAT: Vi skal finde balancen i regulering af indhold online, så sociale platforme ikke vælger at fjerne indhold med en AI-grønthøster, der griber ind i ytringsfriheden, skriver Mette Lundberg.

Foto: IT-Branchen/pressefoto
Mette Lundberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Uanset om vi taler om det arabiske forår, om ekstremistiske gruppers brug af sociale medier og verdenslederes mulige opfordring til vold og ødelæggelse, så har de alle den fællesnævner, at de i høj grad benytter sig af sociale medier.

Senest har udelukkelsen af Trump på diverse platforme tydeliggjort det enorme ansvar men også dilemma, som privatejede sociale platforme står i.

For hvad gør man, når cirka halvdelen af befolkningen mener, at en retmæssigt valgt præsidents ytringer er til fare for selve landets demokratiske fundament og bør stoppes, mens den anden halvdel mener det præcis modsatte?

Med stor magt følger også stort ansvar
Det står efterhånden klart for alle, at de store platformes rolle på godt og ondt er blevet så central i den demokratiske debat, at selv om de i princippet ”bare” er privat udbudte tjenester med ret til at definere egne forretningsvilkår, så er der behov for skabe klarhed om roller og ansvar – også gennem regulering.

Det er afgørende, at der bliver fundet rimelige modeller for, hvornår og hvordan platformene har ansvar for at fjerne brugernes indhold – og for hvilket ansvar der er, når der sker fejl.

Mette Lundberg
Direktør for politik og kommunikation, IT-Branchen
Flere platforme har da også meldt positivt ud i forhold til klarere rammer.

Lige nu overlades platformene meget til selv at finde en måde at håndtere ulovligt og skadeligt indhold, og det er en endeløs og super kompliceret opgave, som de konstant står på skud for ikke at håndtere godt nok.

Hvem skal for eksempel bestemme, om en præsident skal have længere snor end en normal borger, og hvem skal vurdere, hvornår noget er ulovligt, skadeligt eller for upassende til at det skal viderebringes?

Ja, findes der overhovedet én instans, der kan det håndtere dette – live og i forhold til de millioner af opslag der sker hvert eneste sekund og på tværs af medier? Og skal alle platforme behandles ens, eller bør der laves en form for risikoprofil for hver?

Kunsten at rammer sort og hvidt i en sammensmeltet verden
Skal vi overhovedet kunne regulere alle danskeres ytringer, er det helt centralt, at der bliver skelnet klart mellem ulovligt og skadeligt indhold.

Skadeligt indhold er for eksempel både kontekstuelt og kulturelt betinget, og dermed også uendeligt meget sværere at gøre til en sort/hvid beslutning.

Derfor er det også afgørende, at der bliver fundet rimelige modeller for, hvornår og hvordan platformene har ansvar for at fjerne brugernes indhold – og for hvilket ansvar der er, når der sker fejl.

En klassisk model kunne være store bøder og skarpe tidskrav. Helt sikkert et kæmpe incitament til at gøre noget.

Læs også

Men man risikerer dog også, at platformene for at være på den sikre side, fjerner for meget indhold med den store AI-grønthøster, og at vi dermed laver et enormt indgreb i ens personlige rum og i forhold til ytringsfriheden.

Det er en bekymring, som også forbrugerrepræsentanter har været ude at lufte.

Så vi skal ramme en hårfin balance. En balance mellem at gøre nettet til et tryggere og bedre sted at være for os alle, men samtidigt passe godt på ytringsfriheden og demokratiet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00