Jens Chr. Grøndahl: Fremtiden begynder i morgen

KOMMENTAR: Fremtiden kræver politisk mod til at forklare befolkningerne, hvorfor der er brug for mere EU, ikke mindre. Og hvorfor vi skal lære at elske vindmøller, selvom de gør æstetisk ondt, skriver Jens Christian Grøndahl.

Den lave sol lyste os ind i hovederne som en gigantisk forhørslampe, da mine døtre og jeg første juledag gik tur på Sønderstrand i Skagen. Og hvad var så vores nytårsforsætter? Vi vraltede over sandet som den gås, vi havde fortæret aftenen før, mens vi snakkede om alt muligt mellem himmel og jord.

Blandt andet talte vi om den globale opvarmning, og hvor kystlinjen heroppe mon kommer til at gå i fremtiden. På et tidspunkt skyller bølgeslaget vel op ad flagstakittet langs vores forhave. En dag vil Skagen være som et jysk Atlantis, forsvundet på havets bund med vores hus og Brøndums Hotel og museet med alle skagensmalernes billeder. Malerierne vil nok have fundet nye vægge at hænge på, men byen vil være væk akkurat ligesom Maldiverne og en ordentlig bid af Holland.

Hvad skal vi gøre? I store dele af verden mener man tilsyneladende, at andre bør gøre noget. I Amerika mener mange, at der slet ikke er noget problem. Ifølge dem er de smeltende gletsjere blot et af naturens luner. Hvad angår intellektuel strømstyrke, har jeg i mange år haft på fornemmelsen, at USA er som Grønland. Der er lys enkelte steder ude ved kysterne, men inde på midten sker der ingenting.

Sådan er vi ikke. Vi danskere har ganske vist også vores kontingent af dieseløgler, men det ligger i vores lutherske sindelag at begynde med os selv. Jeg har lært, at det hedder luthersk og ikke lutheransk. Det første lyder mere karsk, det andet lugter allerede en lille smule af latin og røgelse.

Men er det løgn, hvad jeg siger? Forleden blev Frederikshavns borgmester interviewet i radioen om den forsøgspark for havvindmøller, som man vil anlægge ude i Kattegat. Jeg hørte hende, mens jeg kørte Vendsyssel tyndt i min desperate jagt på en rødgran. Jeg førte ikke lige klimaregnskab den dag.

Vi skal have rødgran hos os. Det er ikke, fordi vi absolut vil være ud til bens, men vi har en landsforræderisk forkærlighed for alt svensk, når det gælder julen. Selv gåsen henter vi i Saluhallen i Lund. Så kan vi komme til Luciakoncert ved samme lejlighed.

Men vindmøllerne. De bliver store, lovede borgmester Birgit S. Hansen. Større end nogensinde. Nogle synes, de er grimme, fortsatte hun, andre ser mere på, at de tjener et godt formål, og det er nok ikke noget, vi kan diskutere os frem til at blive enige om.

Jeg kan godt lide hende for, at hun siger tingene, som de er. Det ligger jo i kortene, at de ansvarlige kommer til at tage nogle kritiske beslutninger, uanset hvad folk synes. Vi må lære at elske de møller, eller i det mindste elske vores lutherske vilje til at gøre vold på æstetikken i den gode viljes navn. Det er jo en luthersk specialitet, se bare på landsbykirkernes hvide vægge.

I det hele taget kommer mere og mere nok til at handle mindre og mindre om, hvad vi synes. Hvad vi sådan føler og mener. "For vandene stiger, og tiden er sen," som det lød for 50 år siden i Poul Borums oversættelse af Bob Dylans sang ”The Times They Are A Changin'".

Det var, før nogen tænkte på at give Dylan Nobelprisen. Det var også, før nogen drømte om at klandre den kommende grundlægger af Forfatterskolen for at tage sine elever på låret.

Hvad vi føler og mener bliver uaktuelt, når fremtidens Exodus af klimaflygtninge en dag får de nuværende migrantstrømme til at ligne almindelige trængselsproblemer.

Vi kommer til at rykke sammen på mindre plads, uanset hvordan vi hver især går og har det med slør eller Muhammedtegninger. Kulturkampen bliver afløst af den mere håndfaste, mere basale kamp om pladsen.

Det blæser godt i Skagen her omkring nytår, men jeg har altid forbundet det med noget trygt og rart. Sidde indenfor, høre vinden suse om gavlen.

Er det en rent æstetisk betragtning, med andre ord en forkælet luksus? Det vil tiden vise. Der kan komme en dag, hvor stormene bliver så hyppige, at vi ikke længere ved, hvad vi skal kalde dem. Skal vi så have gang i romertallene? Knud II, Knud III, Knud IV?

Hvad angår de politiske vinde, har jeg sværere ved at se hyggen, selv om Dansk Folkepartis top med sin seneste plakat gjorde sit for at tage sig fordragelige ud. Dér sad de i jovial tegneseriestil med rødkål og løftede snapseglas.

Dårlig smag kan have noget aggressivt, nærmest intimiderende over sig. Det er for en gangs skyld ikke en rent æstetisk betragtning. Jeg synes kun, der kan ligge grimme hensigter bag en plakat, der er så grim, men nu får vi se, langt om længe.

Oven på Tulles flirterier med Mette Frederiksen må vi jo forvente, at DF går i regering efter det kommende folketingsvalg, uanset hvem der skal være statsminister. Det skylder de deres vælgere. Lurpasseriets tid er forbi. Det er bare ind på ministerkontorerne, så nedslidningen kan begynde. Ansvarets tunge vej ind mod midten, hvor opgavernes omfang oversvømmer enhver, om så man holder fanen nok så højt.

Men hvem mon får nøglerne til Prins Jørgens Gård? Da Mette F. for nylig sagde, at hun ville være børnenes statsminister, tænkte jeg, at sagen var afgjort. Fremtiden tilhører godt nok de små, men nutidens udfordringer er altså for voksne.

I mellemtiden er Løkke endnu en gang gledet i sin fond. Man skulle tro, det udtaltes på fransk, med stumt d. Nu steger statsministeren igen i sit eget fedt og vidner om, at selv den mest erfarne, mest analytiske spiller har en blind vinkel. Pudsigt nok handler Løkkefonden også om børn.

Løkke har alle dage været de udsatte drenges statsminister, men jeg har aldrig helt forstået, hvorfor man opretter en fond uden at have en formue. Forventningen om bidrag fra andre må da nødvendigvis karambolere med fremtoningen som ubestikkelig landsfader.

Jeg kan levende forestille mig, hvor irriterende det må være, at en perifer sag hænger så tungt og truende over et så sjældent og sejlivet politisk talent. Som om landets statsminister ikke havde vigtigere ting på sit bord.

Har man problemernes rette rangorden for øje, kan demokratiet tage sig tåbeligt ud. Blot må man – med Dansk Folkeparti in mente – glæde sig over at leve i et politisk system, hvor selv tåbeligheden har en stemme.

Det tør jeg selvfølgelig kun skrive, fordi jeg ikke er folkevalgt. At have demokratiet som sit levebrød indebærer et mål af forstillelse.

Men tåbeligt er det at annoncere viljen til at gå i regering, samtidig med at man fastholder sin EU-modstand. Vælgerflertallet går jo ikke ind for, at Danmark skal følge Storbritannien helt ud i hampen. Hvordan skal Løkke eller Mette kunne tage DF om bord, når partiet er så eksplicit i sin eurofobi?

Indtil nu har tosseriet givet mening ud fra en kynisk betragtning. Som alle andre populister spiller Tulle & Co. på den korte bane, hvor det gælder om at tage mindst muligt ansvar, samtidig med at udkantsdanskernes frustration udnyttes maksimalt.

Men om lidt bliver det sandhedens time, og sandheden er i dette tilfælde et fælt paradoks. DF må i regering efter alle de år som den folkelige harmes selvretfærdige talerør. Holdningen til EU blotter imidlertid partiets manglende regeringsduelighed.

Det udsigtsløse ved DF's position illustreres af den italienske højreregering, der med sit oprør mod EU's budgetregler har været på vej til at bringe landets husholdninger i alvorligt uføre.

De internationale finansmarkeder er jo ligeglade med, hvad italienerne føler eller ikke føler for Europa. Men italienerne har ikke råd til, at Italiens troværdighed forringes yderligere. Over for alverdens regnedrenge står enhver nationalstat svagt, når den står alene.

Kompromiset mellem Rom og Bruxelles viser til gengæld, at de benhårde krav til finanspolitikken må afløses af en blødere model, hvis det europæiske sammenhold ikke skal miste al opbakning hos os europæere.

Det vil kræve mere, ikke mindre EU. Og det vil kræve politisk mod at forklare vælgerne hvorfor. Valget til Europaparlamentet bliver den bedst tænkelige anledning.

Både det ene og det andet valg burde desuden give anledning til, at den politiske dagsorden efter snart mange års hysteri og lammelse igen formuleres på den politiske midte.

Jeg vågner gerne som den første. Mens de andre sover videre, tænder jeg op i brændeovnen og mediterer lidt over en kop kaffe. I vintermørket er det godt med ild, og mens jeg betragter flammerne, tænker jeg på de første mennesker. Den globale opvarmning begyndte, da de fandt ud af at slå to sten mod hinanden. Harmoni med miljøet er at leve som dyr, og jeg kan ikke engang forestille mig et liv uden kaffe.

Herude på Nordjyllands yderste næs føler man sig tættere på elementerne, men man forstår også, at svaret på klimakrisen ikke er at vende tilbage til naturen. Snart bliver det nok også forbudt at tænde op i sådan en ovn. Så går det, som den franske filminstruktør Francois Truffaut spåede, da han for et halvt århundrede siden sagde, at fjernsynet er fremtidens kaminild.

Svaret på den globale opvarmning er mere teknologi – af den bæredygtige slags – ligesom svaret på globaliseringen er at globalisere vores vilje til værdighed og solidaritet. Det er svimlende.

Vi skal overleve ved at klatre højere op i det Babelstårn af videnskab og vovemod, som vi er blevet ved med at bygge videre på, siden Prometheus stjal ilden fra guderne.

I Bille Augusts tv-serie efter Henrik Pontoppidans ”Lykke-Per” ser man hovedpersonen sidde på sit tagkammer og konstruere vindmøller af små pinde. Jeg har spurgt mig selv, om Pers drøm om at tøjle naturens kræfter også i forfatterens øjne var fantasteri. Om Pontoppidan har anstrengt sig for at finde på noget, der i hans egen forståelse var virkelig langt ude.

Fortællingen om Lykke-Per rummer et dybt og ironisk forbehold over for den fremskridtstro, som han er eksponent for. Samtidig med at både Pontoppidan og Bille August er loyale over for Pers oprør mod præstehjemmets kuede livsfornægtelse. Der er noget smukt ved, at forfatteren var allermest profetisk i sit portræt af fantasten, der forestillede sig en verden oplyst af vindkraft.

Tro og skepsis i samme åndedrag. Det er en god fortælling at samles om, når fremtiden virker skræmmende. På årets sidste dag tænker man, at den begynder i morgen, men det passer jo ikke. Fremtiden begyndte allerede i går. Den har længe været vores ansvar. At miste troen på den ville være at miste troen på os selv.

-----

Jens Christian Grøndahl er forfatter og skriver hver anden søndag en fast kommentar i Altinget. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Stine Bosse om forfejlet Brexit: Den farligste virus er løs – alles kamp mod alle Stine Bosse om forfejlet Brexit: Den farligste virus er løs – alles kamp mod alle Næste artikel Stine Bosse: Vi skal bygge EU op på ny Stine Bosse: Vi skal bygge EU op på ny
  • Anmeld

    Kim Nielsen

    Kim Nielsen

    Jens Chr Grøndahl har i deadline fortalt at han er verdensborger ( hvilket er sympatiske ), men man skal måske enten ikke tage det bogstaveligt eller overdrive denne selvforståelse.
    Som gloende EU fortaler er hans holdning ikke alene med til at ekskludere resten af verdenen og befolkningerne i EU - det vil sige den del af befolkningerne der rammes af den ultra liberalistisk økonomiske politik - som er igang med at undergrave velfærdsstaten og solidaritets - og fællesskabsfølelsen
    Der er planer i EU og især de toneangivende lande i EU Frankrig og Tyskland at blive en militærmagt der kan bruges til at påtvinge lande uden for EU - unionens kerneværdier.
    Der er nogle EU tilhængere fra venstrefløjen i deres iver får at komme længere ind i kernen af EU der påstår at de ville reformere EU i en mere demokratisk og socialistisk retning.
    De glemmer at EU hviler på et traktatsgrundlag der binder politikerne ( hvor det næsten er det modsatte for grundloven) til at føre en bestemt politik, det er hvadenten spørgsmål om offentlig privat virksomhed, eller ønsker om en anden økonomisk poltik ( som er traktatfastlagt) .
    Er dette argument ikke nok til at overbevise om EUs påståede velsignelser kan man beskyldes for at de højreorienterede kræfter i Europa får vind i sejlene.
    Jeg tror der rykker mennesker mod de højreorienterede bevægelser ud over at mange oplever deres livssituation og sociale sikkerhedsnet er blevet udhulet meget kraftig, at de reelt set føler de ikke har nogen indflydelse på de retsregler der regulerer deres levevilkår
    Der er masser af historiske erfaring på drømme om stormagter eller 3 rige ikke har bidraget menneskeheden med megen positivt
    Godt nytår

  • Anmeld

    Morten Holgersen · Mester

    Fremtiden indeholder ikke EU.

    EU er allerede død, den har bare ikke helt opdaget det.
    Det er sådan det går fortidige gammelmandsprojekter og imperiebyggere med udbytterdrømme.
    Det var imperiebyggeriet op gennem 1880'erne der var den reelle baggrund for 1 verdenskrig, mere imperiebyggeri fra 1918 der var skyld 2 verdenskrig og her bliver det EU's forsøg på imperiebyggeri, der har fyldt vore nationer med dovne islamister, rå kriminelle og beskidte tiggere fra hele verdenen- og EU arbejder aktivt på en krig, så banktoppen og krigsindustrien kan score flere penge-
    Men EU er så fjumset at det er slut, før det begyndte- alle Macroner og Merkler og resten af den aldrende og svindende skare af løgnhalse og psykopater, klakeret af ligeså fedtede aldrende mediesvin, som snart har drukket og horet sig helt ud.
    EU er død, leve den rene og rigtige samfundsorden, vi ser komme i især de tidligere østlande, de kan se gentagelse og vil ikke være med.
    Det vil vi som befolkning heller ikke.

  • Anmeld

    Ete Forchhammer

    Morten Holgersen & co.

    Måtte dit og jeres nytårsforsæt være at I respekterede at I kun udgør en del af "befolkningen/folket" og derfor holdt op med at tale på alles vegne!!

  • Anmeld

    Ete Forchhammer

    Ps

    Iøvrigt mener jeg at Grøndahl har fat i en uhyggeligt lang ende, der vil ramme over en kam, uanset politisk observans og forhold til EU.

  • Anmeld

    Ole Gisselmann · Cand.scient.pol

    Kunstner

    Jens Christian Grøndahl er jo en rigtig kunstner. Han lever i sit elfenbenstårn uden egentlig viden om, hvad der rører sig ude i folket. Det EU vi kender nu, er jo en død sild. Det burde ethvert fornuftigt menneske kunne se, men selvfølgelig ikke en kunstner. Det siger sig selv

  • Anmeld

    Kim Nielsen

    Kim Nielsen

    Det er andre måder at antyde befolkningen som fx at skrive os eller vi og sjovt nok hører jeg ikke en irettesættelse af brugen af disse ord, som også tager andre til indtægt for ens bias.
    Det er en politisk at synes, at Grøndal har fat i den lange ende, men det er ligesom at beskylde andre for at tage andre til indtægt for ens holdning, at påstå at andre skal underlægge sig synspunkt de ikke deler.
    Det er faktisk mere kritisabelt

  • Anmeld

    Ete Forchhammer

    Ole Gisselmann

    Hvordan vover en cand.scien.pol at udtale sig om andre end cand.scient.pol'er? Eller cand.scient.pol borger måske for alvidenhed og uendelig indsigt, så alle andre bør tie?

  • Anmeld

    Kim Nielsen

    Ege Forchhammer

    Der er svært at se forskel på det du beskylder andre for og din udtalelse om alle uanset holdning til EU skal underkaste sig forfatterens synspunkt

  • Anmeld

    Ole Damsgård Gisselmann · Cand,scient.pol

    Ete Forchhammer

    Du er dog et forfærdeligt vrøvlehoved, "Oh my God"

  • Anmeld

    Morten Holgersen · Mester

    Fremtiden er allerede begyndt-

    -Og fremtiden indeholder ikke noget EU.
    En grådig, imperiebyggende,udemokratisk udbytter, et monster af overbureaukratisering og et paradis for nassere og daskere, kriminelle og tiggere.
    Fremtiden er et nationernes Europa, med hver nation passer sit eget og sine egne grænser.
    De vanvittige imperiebyggerier laver kun krige og ulykker, voldtægt og udbytning.

  • Anmeld

    Henrik Narud

    Tro - og håb

    Tak, Jens Chr. Grøndahl, for en god lille nytårstale. God formiddagslæsning. (Trist at kommentartråden minder om børn der spytter på hinanden)
    Du skriver om styrken ved at kombinere tro og skepsis. Måske er det noget af den styrke der ligger i begrebet HÅB .....
    Det tror jeg.
    Måske ligger der en god fremtid i vores (menneskets) religiøsitet? For selv om vores kultur - og jordklode - på godt og ondt, bærer præg af den kristne fortidige fortælling om at mennesket skal herske over jorden - så kan denne tilgang muligvis fremtidsrettes til en mere ydmyg opfattelse af menneskets afhængighed af de store sammenhænge vi indgår i her på jordkloden.
    Det håber jeg.

  • Anmeld

    Peder Kruse

    Centralisering er sagen

    Lad os slutte op om et Europa som et folk med et rige og en ledelse med militære kapaciteter. Hvorfor ikke gå tilbage til en fuser ? Det er jo så længe siden.

  • Anmeld

    Søren Frydendahl Krab

    Vindmøller

    Det er direkte uansvarligt ikke at placere vindmøller på havet, når de der yder mere end 50% af Landvindmøller. Når man skal prøve at nå klimamålet

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Forhåbningsfulde nytårsraketter

    Tak. Grøndahl, fordi du igen med dine jordbundne, perspektiverende, reflekterende og skarpe iagttagelser sætter vores hjernevindinger i sving, så vi får funderet over "verdenssitiuationen" i lille Danmark.
    På den sidste dag i året lyttede mange af os sikkert til vores fælles samlingspunkt og repræsentant, Dronning Margrethe. En klog, klog "kone". Gudskelov. Det var godt og velgennemtænkt stof til eftertanke,.... medens vi havde sat pejsevideoen i det andet fjernsyn.
    Senere kunne vi fra husets høje beliggenhed kigge ned over vores lille provinsby, hvor hundredvis af forhåbningsfulde raketter blev sendt op i himlen. Hvor har vi det dog godt..... Vi har vort på det tørre....!!?
    Alligevel er det skræmmende, at meteorologerne varsler 1,5 m stigende vandstand indenfor den næste ugestid, så en del af byen måske igen vil blive oversvømmet. Virkelighedens realiteter kommer pludseligt tæt på. Det er ikke "bare" noget, der sker på den anden side af jorden, hvor de af nogle politikere påståede "farlige" mennesker kan finde på at flygte i sikkerhed.
    ....
    Jeg giver Grøndahl helt ret i bekymringen om, at vi vælgere nok har fået sat vælgerkrydset sådan, at for mange af de ansvarlige ledere af landet med åben pande vover at undsiger sig ethvert ledelsesansvar, men derimod forbeholder sig retten til udelukkende at brokke sig, rakke andre ned og at miskreditere alle og enhver, ..især mindretal. En sådan selvtilstrækkelig selvopfattelse er i min optik både uansvarlig og nærmest barnlig. Vi vælgere må simpelthen tænke os godt om næste gang.
    Kommer i tanker om tidspunktet, hvor vores børn som små lagde sig højtråbende og sparkende på gulvet, når de ikke kunne få deres vilje. Når vi ignorerede, standsede en af dem en gang skuespillet, rejste sig op og spurgte indigneret: og hiksende: "Har I slet ikke set, jeg ligger her?". Nå, men han var jo også kun et barn.
    ....
    Nu tager vi fat på et nyt år, og så må vi tænke optimistisk på alle de smukke og forhåbningsfulde nytårsraketter, som så mange har sendt afsted i dag.
    Godt nyt år til alle.



  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger,vælger og psykolog

    Ole Gisselmann

    Det kan undre, at en åbenbart uddannet cand.scient.pol. ikke er helt inde i almindelig debatteknik. At angribe modparten personligt nedværdigende som "kunstner" virker magtesløst.
    Kendskabet til forskeren og psykologen Howard Gardners teorier om "De mange intelligenser", som et menneske kan være udstyret med, kan være meget anvendelige i arbejdet med samfundsforhold. Jo flere intelligensformerer, man har til rådighed, jo flere værktøjer har man i værktøjskassen, og jo rummeligere bliver man, når man stilles overfor at skulle perspektivere sine synspunkter.
    Vh. I.R.Bertelsen
    PS: En person som Kim Larsen var så heldig at besidde rigtigt mange intelligensområder. Kunstneriske kompetencer i forskellige former er vitale.

  • Anmeld

    Kim Nielsen

    Kim Nielsen man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus

    Det er noget forunderligt at en lære kan løfte påfingeren og antyde nogle politikere er ansvarsløse og opfører sig som børn der ikke er inden for prædagoisk rækkevidde.
    For dernæst at kritisere en anden debatør for manglende debatteknik - som læreren selv ikke er ekspert i.
    Det undrer mig ligeledes hvor lidt kundskab læreren har akademiske uddannelser og postulere noget der ligger noget fra virkelighedens verden.
    Det kunne være rart at når, man er utilfreds med andres måde at give deres synspunkter til kende, at man lever op til sin egen høje etiske standard, f.eks undlod at bærer brænde til bålet forsøge at deltage i mobning, og forsøger sig med at latterliggøre andre ved at kalde dem Erasmus Monitanuis.
    Det var kun sjovt indtil læreren fik at vide, at godt kunne ligne degnen
    Det er meget få mennesker der har evnerne til at holde en høj etisk standard og en af de nok få var den alt for tidlige afdøde professorer dr. jur. og Højesteretsdommer Henrik Zahle der i hans stor produktion af faglitteratur holdt sig til det faglige og saglig uden at benytte en barsk og nedgørende tone over for dem, der ikke delte hans synspunkter.
    Det glemmes ofte at politik er en kampplads og emner som bl.a. udlændinge, EU og fordelingspolitik kan sætte sindene i kog hos mange - og i de mange kommentar jeg enten har deltaget i eller nøjes med bare at have læst, så har tonen været hård enten i forhold til den, der har skrevet et debat indlæg, eller mellem dem der indbyrdes diskutere.
    Læreren deltager selv i mudderkastning på en mere raffineret måde en dem, der kalder en spade for en spade.
    Jeg finder det positivt at læreren skriver indlæg - selv om jeg ikke deler alle hans bias

  • Anmeld

    J.Larsen

    JCG vrøvler videre

    Endnu et causeri fra JCG, hvor han igen, viser at han helt har mistet jordforbindelsen. Det er så elementært, hvis der var flertal for hans elskede EU, så ville det jo være en smal sag at vinde en EU afstemning og vinde den, men dét vil/tør man ikke og hvorfor mon!? ja, det indlysende og rigtige svar er at der ikke er flertal for JCG´s holdning som, bedst kan beskrives som naiv. Han viser derved at han lever i sit eget univers i behagelig afstand fra det , vi andre befinder os i. Vi har ikke brug for EU i dets nuværende form, uanset hvad JCG måtte mene, vi har ikke brug for at ikke-folkevalgte bureaukrater skal fortælle os hvad vi skal mene, dét klarer vi ganske fint selv og selve illusionen som JCG & Co forsøger at sælge, at alting bliver bedre blot vi er flere er noget sludder, et simpelt blik på historien, viser at der ikke er en sammenhæng mellem det at være flere om beslutningerne og så deres kvalitet, bare se på FN... det burde være nok. Hans evige angreb på DF taler for sig selv, han formår, at vise at han intet har forstået, når det kommer til magt og indflydelse. JCG ved, som alle andre INTET om DF magter at gå i regering og spm. Om DF vil gå i regering afhænger af om de har mandaterne og om hvordan de bedst kan få indflydelse, ikke andet og set ud fra de meldinger der er kommet, så synes det at være mere sandsynligt at skulle DF vælge at gå i regering, så vil det blive med S og Mette F. som også har en kritisk indstilling til EU. DF har fundet ud af at de ikke kan stole på Venstre og de kan slet ikke, stole på Kristian Jensen, hvorfor deres meldinger er ganske klare, de støtter Løkke og Venstre, IKKE Kristian og taber Venstre valget, hvilket de vil gøre så vil Løkke gå af og Kristian Jensen vil tage over og vil blive tvunget til at gå i opposition. JCG må indstille sig på at de EU lalleglade´s tid er ved at være forbi, selvom han nægter at se dette i øjnene..

  • Anmeld

    J. Jensen

    Når man taler om fremtiden

    Så faldet et parti som DF jo helt naturlig helt igennem. Et nationalkonservativt parti, der i bedste fald har fødderne fast forankret i det forrige århundrede, og hvis vælgere aldrig har rigitgt har indset, at verden har rykket sig firs år frem i tiden. Et parti som i deres kamp for den rigtige hvide danske aldrig har forsømt en eneste mulighed for at falde velfærdssamfundet i ryggen, og som på den baggrund har fået skabt den ulighed, fattigdom og lavlønsspiral vi kender idag, men som desperat skjuler den kendsgerning med deres vanvittige pegen fingre af alle andre. Hvorimod kattehjem, politiheste og cirkusdyr som altid er blevet friholdt i samarbejdspolitikken om Foghs minimalstat.

  • Anmeld

    Kim Nielsen

    Min lille runde ven - et godt nytår

    Det er næsen en præcis beskrivelse af Radikale når man ser bort fra min lille runde ven ønsket en fødernation af selvstændige stater der er underlagt en europæiske regering der kan og skal træffe afgørelser over for de lande der hverken kan eller ville.
    Min lille runde vens opfattelse at velfærdstaten, at de rige blev friholdt for at finansiere til satspuljerne og kaldte pesinistinister egoister, fordi de ikke synes at det kun er dem på overførselsindkomster.
    Min lille runde ven benægter og bekræftet det samme på næsten samme tid
    Det er måske forståeligt at sondring mellem konstatering og argumentation
    Det er endnu mere uforståeligt han hverken forstår hvad andre eller han skriver.
    Det forklare måske han nøjes med at læse omslaget af en bog, og på den baggrund kan han vurdere om det er en elendig bog og komme med sin uforbeholden mening, og fakta forhindre ham ikke i det.
    Min lille runde ven skal roses for at have en stor underholdningsværdi.
    Jeg håber bestemt ikke at holder op med sit bidrag, dels tegner det tydeligt op for en selv, hvorfor man ikke er radikal, dels er humor en mangelvarer
    Og mange af min lille runde vens indlæg har sprædt mange smil og likes
    Tak er som det siges et fattigt ord men i takken ligger også en anerkendelse

  • Anmeld

    J. Jensen

    Kim Nielsen

    Hvad jeg kunne uddrage af bogens omslag skulle du læse hele bogen flere gange og over måneder før du fattede indholdet. Hvilket ses at disse uddrag fundet gennem måneder

    J. Jensen
    Uddrag taget fra omtale af bogen
    Er det reelt ikke en sammenslutning af forenede stater, som de to herre henviser til, når de skriver om en samordningspagt og holdbarskontrakt, og understreger de netop ikke at man for enhver pris skal forhindre landene i at opbygge uholdbar offentlig gæld. Noget man lige nu forsøger at forhindre at Italien gør

    Kim Nielsen ·
    Peter Hansen
    BLA.BLA. og

    ”Jeg har anbefalet dig at læse fundamentet under EU vakler om fejlkonstruktionen i Den Økonomiske og monitære Unionen og den voksende ulighed i EU 
    Det nye årtusindes finans- og gældskrise blev udløst af uregulerede finansmarkeder og ukontrolleret gældssætning 
    Krisens varighed har endnu en gang illustreret, at økonomiens selvregulerende kraft sættes ud af kraft i økonomiske krisetider. 
    Og krisen har endnu en gang, at den kan overvindes ved en ekspansiv finanspolitik, men uddybes og forlænges af sparepolitik. 
    USA valgte det første og EU det sidste 
    S 56 f. 
    Det er da også vores vurdering, at den lammelse af finanspolitikken, der blev en følge i EU og euroområdet med opstramningen af Stabilitets- og Vækstpagten samt suppleringen med Finans- pakken, har bidraget væsentligt til, at finanskrisen fik så store ekstaomkostninger i Europa i forhold til USA. 
    Og der kommer måske flere, hvis væksten ikke får fodfæstet i i Europa, eller hvis der igen udbryder en krise. 
    S 82 f 
    Jeg håber ikke, hvis du blive mere oplyst, ligesom din åndsfælle J.Jensen at læse omslaget på bogen og derfor udlægger indholdet efter egen holdning, men ikke ud fra hvad der rent faktisk står i bogen. 
    God jul og læselyst”

    Kim Nielsen
    J.jensen
    Jeg har ret tidlig skrevet, at jeg ikke deler bogens forfatters Pro EU holdning, men deres kritik af den førte økonomiske i EU er rigtige og den er de ikke alene om, den dels af en række økonomer.
    Det er et poltitisk valg om, hvem man synes, der skal betale et evt. underskud på en betalingsbalance og det er korrekt at den lyse blå regering og mørke blå regering har friholdt de rige på bekostning afvde økonomiske svageste og det er jo påfældende de rigeste kom ud med de største gevinster ved de reformer der er blevet vedtaget.
    Det er jo hellere ikke en tanke der er fremmede for dig og dit parti, at de bedrere og bedste stillede ikke skulle være med til at bidrag til satspuljerne.
    At jeg skulle give en løsning for en konstruktion som jeg anser for at være fuldstændig skæv ville være absurd.
    Jeg kan konstatere den bog du har kaldt elendigt deler din drømme om en føderration, for en fælles valutapolitk kræver en meget mere dybere og sværere harmonisering at landenes økonomi
    Og det bliver spændende at se hvor mange dansker der støtter at velfærdsstigningen der skal overføres til andre EU - lande.
    Så vidt jeg kan huske var der ifølge medierne en massiv modvilje i Tyskland og uden at vide det kunne det næppe være utænkeligt den samme tendens ville kunne ses i Danmark.

  • Anmeld

    Kim Nielsen

    Min Lille runde ven

    I modsætning til forstår jeg både det som jeg selv skriver og andre
    Jeg ved godt, at når man kun læser bogens omslag kan få den forkvalede opfattelse at man forstår og bedre kan udlede bogens indhold end dem, der rent faktisk har læst bogen.
    Kan jeg ikke få din autograf i det tilfælde du skulle blive kendt som komiker

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Søren Frydendahl Krab .... Om vindmøller

    Ja. I danske farvande er der mange lavvandede områder, hvor der med fordel kan placeres vindmøller,....helt uden, at de generer hverken skibsfart eller beboere.
    Det vil i hvert fald fremgå tydeligt, hvis man ville gøre sig den ulejlighed ikke blot at læse søkortene, men også forsøge at forstå dem.

  • Anmeld

    Kim Nielsen

    En simpel konstatering om vindmøllers placering

    Jeg håbet ikke, at det kommer som en overraskelse Vindmøller skal stå hvor vindmøller står