Jeppe Kofod: Vejen ud af coronakrisen går gennem Europa

KRONIK: Der findes ikke nogen langsigtet eller bæredygtig vej ud af krisen, som ikke indebærer, at resten af Europa også kommer godt ud på den anden side, skriver udenrigsminister Jeppe Kofod. 

Af Jeppe Kofod (S)
Udenrigsminister 

I denne uge har vi fejret 75-året for Danmarks befrielse. 9. maj var det 70 år siden, at startskuddet på det EU-samarbejde, som vi kender i dag, blev grundlagt med et ønske om at gøre en ny krig ”ikke alene utænkelig, men også umulig”.

Syv årtier senere er samarbejdet mellem de nu 27 EU-medlemslande blevet så tæt og så integreret, at en ny krig reelt erutænkelig. Men i dag står vi over for en fælles fjende: En global pandemi, COVID19, der midlertidigt har lagt store dele af Europa ned, og som formentlig vil få vidtrækkende konsekvenser for os alle sammen længe endnu.

Da krisen ramte, handlede landene nationalt og hver for sig. Vi lukkede ned i det omfang, som der var behov for i vores lande. Det var nødvendigt for at kunne håndtere den trussel, som vi pludselig stod overfor. Og det var naturligt, eftersom sundhedsområdet er et nationalt anliggende.

Vores mulighed for – og evne til – at handle hver for sig er en afspejling af, at EU netop ikke er den føderation, som kritiske røster nogle gange påstår. EU er derimod et stærkt samarbejde mellem tæt knyttede nationalstater, der handler i fællesskab, når det giver mening. 

Og det giver mening nu, når vi arbejder på at komme bedst muligt ud af krisen. Jeg kan lige så godt sige det lige ud: Der findes for Danmark ikke nogen langsigtet eller bæredygtig vej ud af krisen, som ikke indebærer, at resten af Europa også kommer godt ud på den anden side. Enten kommer vi godt ud af krisen sammen. Eller også kommer vi ikke ud af krisen.

Vi er i dag så tæt forbundne i Europa – økonomisk, politisk og menneskeligt –, at vi har behov for tæt koordination og fælles løsninger. Folk bor og arbejder på tværs af EU’s grænser. Mange af os er, som virksomheder eller privatpersoner, afhængige af at kunne rejse på tværs af kontinentet. Derfor skal vi holde vores naboer tæt informeret om de skridt, vi tager i genåbningsfasen, men naturligvis sørge for, at genåbningen nøje svarer til udviklingen i hvert land.

Det er vigtigt, at den europæiske økonomi hurtigt kommer op at køre igen. Det sikres først og fremmest ved, at vi igen får gang i vores samhandel og eksport. Omkring 52 pct. af dansk eksport og op mod 600.000 danske arbejdspladser er afhængige af det indre marked.

Derfor arbejder vi i Udenrigsministeriet netop nu på en styrket indsats for dansk eksport. Men hvis økonomien halter i andre dele af det indre marked, så er der rent ud sagt ikke nogen til at købe vores varer. Derfor er det vigtigt, at den samlede europæiske økonomi klarer sig godt.

Der er derfor både nationalt og i EU-regi allerede vedtaget omfattende økonomiske pakker for at holde hånden under beskæftigelse og virksomheder, der er blevet ramt af krisen. For eksempel har vi i EU allerede vedtaget en pakke af økonomiske tiltag til en samlet værdi af over 500 milliarder Euro.

Men arbejdet er kun lige gået i gang. Vi har en stor opgave foran os. Jeg og resten af regeringen er i stort set daglig kontakt med vores europæiske ministerkollegaer for at finde løsninger, der kan hjælpe os gennem krisen – og som kan stille os stærkere efter krisen, end da vi gik ind i den.

For lad os være ærlige, krisen har også afsløret, at vi har nogle svagheder. Når Italien anmoder om hjælp via EU’s krisemekanisme og ikke får svar fra et eneste land, så er det simpelthen ikke godt nok. Noget lignende må ikke kunne ske igen i Europa. Her har vi et fælles ansvar for at sikre, at vi i hele Europa er bedre forberedt.

Det kræver en ny tilgang til krisestyring i EU og et større, bedre og mere fleksibelt fælles beredskab. At vi har fyldte strategiske lagre med værnemidler, respiratorer og desinficeringsmidler – klar til at blive sendt derhen hvor nøden er størst og krisen mest akut. Ikke som en erstatning for nationale tiltag og beredskaber, men som et ekstra sikkerhedsnet.

Vi må også gribe produktion og import af essentielle sundhedsprodukter anderledes an end i dag. Europa må øge sin forsyningssikkerhed og på nogle områder også sin egen produktion. Vi må kunne være sikre på, at der imellem de 27 EU-lande er en kernekapacitet til at producere de allermest nødvendige produkter i en global sundhedskrise. Det kan og bør vi håndtere internt i EU.

Men vi må også kigge udad. For selvom vi skal øge vores forsyningssikkerhed – og undgå at gøre os afhængige af ganske – få udbydere og på nogle områder producere mere selv, så må vi ikke forfalde til protektionisme. Vi skal fortsat være en handelsmæssig supermagt, der handler frit.

Vi har dog set alt for mange eksempler på at livsvigtige forsendelser af medicinsk udstyr, værnemidler og medicin er blevet tilbageholdt af tredjelande. Priser er eksploderet, når nogle producenter og mellemmænd har tvunget lande ud i budkrige i en grådig jagt på profit. Og kvaliteten af værnemidler har været voldsomt svingende. Den globale handel med livsvigtige varer har til tider mindet om det rene vilde vesten. Det går ikke.

Derfor bør EU bruge sin handelspolitiske magt til at kæmpe for mere ordnede forhold i den globale handel. Vi bør gå foran for en ikke bare fri, men også fair og ansvarlig global handel – i særdeleshed når det kommer til nødvendige sundhedsprodukter. Og vi bør gå forrest for at sikre, at global handel bliver baseret på fælles regler i WTO. Det vil jeg arbejde for som dansk udenrigs-, europa- og handelsminister.

Krisen har også været med til at synliggøre, at der internt i EU er alvorlige trusler mod de grundlæggede værdier, som vores samarbejde baserer sig på. Der er tegn på, at enkelte lande har brugt krisen til yderligere at svække de demokratiske beskyttelsesforanstaltninger, der er en forudsætning for vores frihed og retssikkerhed – og som gør, at vi kan udfolde os og gøre forretninger på tværs af EU med vores rettigheder i behold.

Jeg er særligt bekymret over den ungarske nødretslov, der giver regeringen helt særlige beføjelser på ubestemt tid. Og som gør det strafbart at sprede kritik (såkaldte ”ukorrekte fakta”), der kan underminere regeringens tiltag.

I 75-året for afslutningen af krigen er det fuldstændig afgørende, at alle EU’s medlemslande overholder de grundlæggende værdier og de demokratiske principper, som ikke er nogen selvfølge, og som ikke er kommet af sig selv.

Jeg er stolt af, hvordan vi i Danmark har håndteret krisen gennem et solidt samarbejde i Folketinget. Den brede opbakning, viljen til at tage ansvar og vores stærke tradition for et samarbejdende folkestyre har gjort det muligt for os at handle både hurtigt og med fuld respekt for de demokratiske spilleregler.

Vi skal værne om vores styrker og vores sammenhold. Vores værdier, vores velfærd, vores frihed. Og vi skal gøre os selv stærkere. Det vil være regeringens vigtigste opgave i det næste lange stykke tid. Som ledetråd vil vi hele vejen igennem have fokus på, hvordan vi bedst muligt leverer resultater for danskerne. Det opnår vi bedst gennem fælles europæiske løsninger. Hver for sig kommer vi ikke i mål. 

Forrige artikel De tre EU-formænd: Europa bliver ikke det samme som før coronakrisen De tre EU-formænd: Europa bliver ikke det samme som før coronakrisen Næste artikel Per Øhrgaard: Europa trues af kræfter, der vil styrte verden ud i kaos Per Øhrgaard: Europa trues af kræfter, der vil styrte verden ud i kaos
Ny a la carte-model for europæisk asylpolitik får hug fra flere sider

Ny a la carte-model for europæisk asylpolitik får hug fra flere sider

MIGRATIONSPAGT: EU-Kommissionen slagter kontroversiel idé om tvungen omfordeling af flygtninge, men indfører princippet igen ad bagdøren, lyder noget af kritikken af nyt EU-udspil til asylpolitik, mens andre mener, at fokus på grænsekontrol og hurtige udvisninger risikerer at underminere flygtninges retssikkerhed.