Der er et engelsk udtryk, der lyder, at storhed smedes i krise. Hvis det er sandt, så er smeden i dag på overarbejde:

Den værste pandemi i et århundrede, den værste økonomiske og sociale krise i årtier, og det er før, vi taler om udfordringerne med de langsigtede forandringer fra den digitale revolution til den kulstofneutrale økonomi. 

Vi lærer med hvert af smedens slag, at vi skal omfavne og tage det nye til os såsom telearbejde og hjemmeundervisning. Vi bliver også mindet om værdifulde ting, som vi plejede at tage for givet, som for eksempel vores helbred og vores sociale interaktioner.

Mest af alt fremtvinger disse ændringer spørgsmålene: Hvilken fremtid ønsker vi os for Danmark og for Europa? Hvordan kan vi tilpasse os det nye og samtidig bevare det bedste af det, som vi har?

Som europæere må vi besvare disse spørgsmål i fællesskab, for én ting står klart: Intet land kan klare dette alene. Vi har brug for Europa i krisen.

Indkøb af vaccine som én blok gav os en købekraft langt ud over noget enkelt lands. Vi har også brug for Europa i genopretningen. Det er første gang, at vi i dette omfang bruger Europas AAA-kreditvurdering til at låne på finansmarkederne.

Resultatet bliver fem milliarder kroner (2,3 milliarder kroner i direkte tilskud og 2,7 milliarder kroner i lån) i investeringer til genopretningen gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten. 

Samhørigheden modvirker asymmetrisk økonomisk chok
Samhørighedspolitikken er fortsat en af Europas største investeringspolitikker med omkring 2,8 milliarder kroner i tilskud i perioden 2021 til 2027.

Så vi vil både under krisen og i genopretningen spille en væsentlig rolle hånd i hånd med genopretnings- og resiliensfaciliteten.

Vi ser allerede tegn på, at det økonomiske chok, som covid-19 har forårsaget, har asymmetrisk virkning for vores regioner

Elisa Ferreira
EU-Kommissær for Samhørighed og Reformer

EU's historie handler om konvergens mellem landene. Erfaringen viser imidlertid, at kriser kan bremse, standse eller endog vende konvergensen.

Vi ser allerede tegn på, at det økonomiske chok, som covid-19 har forårsaget, har asymmetrisk virkning for vores regioner.

Det illustrerer samhørighedspolitikkens betydning som et langsigtet udviklingsredskab. Ikke kun i "normale tider", men også under en krise og dens eftervirkninger.

Samhørighedspolitikken spiller faktisk allerede en rolle. Lige fra krisens begyndelse, fra april sidste år, har vi gennem investeringsinitiativet, som reaktion på coronavirusset, leveret støtte i de regioner, der havde mest brug for det.

Og vi leverer stadig: Respiratorer til Spanien, covidtest til Italien, infrastruktur og uddannelse til digital skolegang i Polen og Kroatien – listen bliver hele tiden længere. Indtil nu har vi allerede mobiliseret mere end 164 milliarder kroner over hele Europa.

Du kan følge investeringerne i næsten realtid på denne hjemmeside. I skrivende stund har vi forsynet næsten 500.000 SMV'er med driftskapital for at holde dem i gang og støttet 2,5 millioner mennesker i kortvarige arbejdsordninger eller i sundhedssektoren. 

Men mens vi stadig kæmper for at dæmme op for pandemien, har vi også brug for en plan for en solid og langsigtet genopretning.

Mange lande og regioner vil i de kommende år have et europæisk investeringsbudget på to til tre gange den sædvanlige størrelse takket være finansiering fra samhørighedspolitikken og den nye genopretnings- og resiliensfacilitet.

Danmark hårdt ramt af Brexit
For Danmark betyder det en mulighed for at støtte SMV'ers vækst og konkurrenceevne ved især investering i innovation, digitalisering og ressourceeffektivitet.

Danmark er en af de medlemsstater, der er hårdest ramt af Brexit

Elisa Ferreira
EU-Kommissær for Samhørighed og Reformer

Der bør også investeres i udvikling af færdigheder for både arbejdsgivere og arbejdstagere. Samhørighedspolitikken alene vil give omkring 3,8 milliarder kroner til sådanne investeringer i Danmark i årene 2021 til 2027.

Det er en mulighed for at fremme den digitale og grønne omstilling. Desuden kan midler fra REACT-EU bidrage med yderligere finansiering på omkring 1,3 milliarder kroner i år 2021 og støtte videreførelsen af visse beredskabsforanstaltninger.

Danmark er en af de medlemsstater, der er hårdest ramt af Brexit. Kommissionen har foreslået yderligere to milliarder kroner fra den nye "brexittilpasningsreserve", som skal bidrage til at afhjælpe virkningerne af Storbritanniens udtræden af EU.

Hvordan vil vi så investere, nu vi har sådan en mulighed, der kun opstår én gang i en generation? Hvordan udarbejder vi de syvårige samhørighedsprogrammer begyndende med i år? Hvad er det for et Danmark og et Europa, som vi ønsker at have om ti år? 

Genopretning for land som by
Jeg foreslår tre hovedprioriteter. For det første skal genopretningen være for alle europæere og alle regioner. 

Læren fra den økonomiske historie er klar: I enhver krise er der nogle regioner, som rejser sig hurtigt, mens andre kan stagnere i et årti eller mere.

Når jeg møder beslutningstagere på alle niveauer, insisterer jeg altid på, at vi ikke kan tillade et opsving for halvdelen af Europa, mens den anden halvdel lades tilbage.

Men jeg er stadig bekymret over de langsigtede tendenser. I mere end et årti har vi i Kommissionen regelmæssigt offentliggjort et indeks for regional konkurrenceevne. For flere medlemsstater viser indekset en vedvarende og voksende kløft mellem nogle få store byer, ofte hovedstæder, og resten af landet.

Vi risikerer en meget ubalanceret fremtid, hvis ikke vi handler. Ved at satse alt på et enkelt udviklingscenter mindskes økonomiens resiliens, og det bliver en kilde til social splittelse.

Landene skal investere strategisk i forskellige regioner i et afbalanceret netværk af store centre og mindre og mellemstore byer, så hele landet forbliver økonomisk levende med lokale virksomheder og kvalitetsjob, offentlig transport, energinet, genbrugs- og affaldssystemer, sundhedspleje og uddannelsesinstitutioner. 

Vi skal investere i nyt
For det andet skal investeringerne målrettes drivkræfterne bag den langsigtede økonomiske omstilling. 

Europa står på randen af en stor "tvillingeomstilling": Den digitale revolution og omstillingen til en kulstofneutral økonomi.

Derfor skal vi, når vi genopbygger vores europæiske økonomi, som covid-19 har brændt ned, ikke blot vende tilbage til det sædvanlige. Vi skal benytte lejligheden til at bygge nyt.

Lokale aktører og borgere skal være fuldgyldige partnere. Vi træffer grundlæggende beslutninger om fremtiden, og så brede beslutninger kræver brede konsultationer

Elisa Ferreira
EU-Kommissær for Samhørighed og Reformer

Medlemsstaterne skal udarbejde fremtidssikre strategier for udviklingen af deres lande. Og de skal bygge på de komparative fordele i deres forskellige områder og udvikle nye kompetencer.

Mindst halvdelen af de nye samhørighedsinvesteringer vil være målrettet intelligente og grønne projekter lige fra innovationsnetværk og digitale virksomheder til vedvarende energi.

Der er også særlige bestemmelser for specifikke udfordringer, eksempelvis regioner, der er stærkt afhængige af fossile brændstoffer, navnlig kulminedrift eller kulkraftværker. En ny fond, Fonden for Retfærdig Omstilling, vil støtte dem gennem omstillingen.

Europa har et fælles syn på, hvor vi ønsker at være i 2030. Så vi har brug for klare nationale visioner, der viser, hvor hvert land ønsker at være om ti år.

Sådanne strategier bør omfatte de nødvendige reformer for modernisering af nationale administrationer, politikker og rammer.

De bør også indeholde detaljerede oplysninger om de tilsvarende private og offentlige investeringer, herunder europæisk støtte, som skal til for at gøre dem til virkelighed.

Disse nationale integrerede udviklingsstrategier er det bedste grundlag for alle de europæiske investeringer, de forskellige fonde i samhørighedspolitikken og genopretnings- og resiliensfaciliteten, så deres effektivitet, komplementaritet og synergier kan maksimeres.

Lokale borgere skal inddrages
For det tredje skal lokale aktører og borgere være fuldgyldige partnere. Vi træffer grundlæggende beslutninger om fremtiden, og så brede beslutninger kræver brede konsultationer.

Vi er gennem samhørighedspolitikken engageret i partnerskabsprincippet, som bringer regionale og lokale aktører, arbejdsmarkedets parter og samfund sammen.

Jeg er personligt engageret i at sikre, at hurtig handling kombineres med ægte partnerskaber, i takt med at vi udarbejder samhørighedspolitiske programmer. 

Et Europa tættere på borgerne går videre end partnerskabsprincippet. Det betyder også, at vi skal sikre, at de tilgængelige midler når ud til folk.

Borgerne skal se fordelene ved EU-medlemskab og de håndgribelige resultater af europæisk solidaritet i deres dagligdag.

Nu, hvor vi bliver testet i historiens smedje, har vi en enestående mulighed for at genopbygge og planlægge det Europa, som vi ønsker. Lad det være inklusivt, hvor alle regioner er med i genopretningen, og ingen europæere bliver ladt tilbage.

Lad det være fremtidssikret og lægge grunden til en vellykket digital revolution og omstilling til den kulstofneutrale økonomi.

Og lad alt dette blive besluttet i fuld demokratisk konsultation og partnerskab. Det er den samhørighedspolitik, som jeg gerne vil se under planlægningen over de kommende måneder.

Og det er det Europa, som jeg ønsker at se om ti år og derefter. Hvis du føler det samme, så kan jeg kun opfordre dig kraftigt til at involvere dig i diskussionen. Nu er det tid til at gøre en forskel.