Debat

Konservative: Krigen i Ukraine har vist værdien af sammenholdet i EU

EU er rykket sammen i bussen og trådt i karakter efter Ruslands invasion. Det er en påmindelse om den store gevinst, EU er for danskerne. Og at Danmark er bedst, når vi er del af fællesskabet, skriver Konservatives EU-ordfører, Katarina Ammitzbøll.

Der mange ting og procedurer, som kunne gøres bedre i EU. Men den samlede værdi for Danmark er ikke til at tage fejl af, skriver Katarina Ammitzbøll.
Der mange ting og procedurer, som kunne gøres bedre i EU. Men den samlede værdi for Danmark er ikke til at tage fejl af, skriver Katarina Ammitzbøll.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Katarina Ammitzbøll
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I år er det 50 år siden, at danskerne bestemte sig for at være en af Den Europæiske Union.

På de år er der sket meget. EU startede med at være en relativt lille kul- og stålunion med få medlemmer, men har over tiden ændret sig. For efterfølgende tilsluttede Danmark sig, da vi, ligesom mange andre europæiske stater, også kunne se fordelene.

Temadebat

Skal Danmark være i hjertet af EU?

I år er det 50 år siden, Danmark besluttede at træde ind i det europæiske fællesskab. Altinget benytter anledningen og starter en debat om Danmarks EU-medlemskab og vores plads i Unionen.

Spørger man statsminister Mette Frederiksen skal Danmark være "i hjertet af vores eget kontinent". Men hvad betyder det at være i hjertet af kontinentet? Og kan vi i så fald beholde vores forbehold? Og hvad med ambitionerne om en klimaunion? EU's forsvarspolitik, asylpolitik og finanspolitikken? Og de fælles europæiske værdier; hvor skal Danmark placere sig i debatten her? Kort sagt: Hvordan skal Danmarks europapolitik se ud?

Mød panelet her.

  • Jeppe Kofod (S), udenrigsminister
  • Morten Helveg Petersen (R), medlem af Europa-Parlamentet
  • Søren Søndergaard (EL), EU-ordfører
  • Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet
  • Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa og tidligere klimaminister
  • Bente Sorgenfrey, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Stine Bosse, formand for Europabevægelsen
  • Anders Stouge, viceadministrerende direktør, Dansk Energi
  • Anders Ladefoged, EU-chef i Dansk Industri
  • Bjarke Møller, forfatter og tidligere direktør for Tænketanken Europa
  • Claus Kragh, journalist og europaredaktør for Ugebrevet Mandag Morgen

Og det har specielt gavnet vores lille Danmark. Her tænker jeg på det indre marked, som danske virksomheder hvert år har utrolig stor gavn af. Men også Schengen-aftalen og andre aftaler, som har gjort det muligt for danskere at tage på ferier, studieophold med mere i hele EU.

For mig at se har det været en enorm gave, som vi skal huske at sætte pris på.

EU gør livet surt for Putin

Men EU er mere end det. EU er et værdifællesskab, hvor vi står sammen om centrale værdier som frihed og demokrati. Det er et fællesskab, hvor vi værner om værdier og demokrati, hvis det svækkes, som vi eksempelvis har set det i Polen omkring LGBT, kvinders rettigheder og et uafhængigt retssystem.

Det er i grunden det, EU handler om. Jeg tror også, at mange har været overrasket over det sammenhold, der er blevet vist i EU over den seneste lille måneds tid, hvor EU i den grad er rykket sammen i bussen. Specielt, hvis man sammenligner med de seneste mange år, hvor diskussionerne har fået langt mere spalteplads i de europæiske aviser end enighederne.

Danmark er både bedst og stærkest, når vi står sammen og er en del af et større fællesskab

Katarina Ammitzbøll
MF og EU-ordfører, Konservative

Jeg føler mig sikker på, at det er en af de væsentligste årsager til, at Putin har haft det så svært ved at invadere Ukraine. Og jeg forstår ham egentlig godt, for hvem skulle have troet, at det EU, som gennem efterhånden mange år har været uenige i nærmest alt, pludselig stod sammen?

Det viser, at vores fælles værdier er stærkere end vores uenigheder, og derfor er jeg også optimistisk på EU’s fremtid.

EU for fred og frihandel

Jeg er overbevist om, at vores fælles værdier kan føre EU langt. Dermed ikke sagt, at jeg er overvældende begejstret for alt, hvad der sker i EU. Bestemt ikke, og selvfølgelig er der mange ting og procedurer, som kunne gøres bedre, men selve værdien af EU som helhed for Danmark er ikke til at tage fejl af.

Danmark er nemlig både bedst og stærkest, når vi står sammen og er en del af et større fællesskab. Blandt andet derfor håber jeg også på, at vi til sommer får fjernet forsvarsforbeholdet, så Danmark igen kan få en stemme på det sikkerhedspolitiske område.

Læs også

Men jeg håber også på, at Danmarks europapolitik fremover kan fortsætte med at være en gevinst, som vi har set siden, danskerne stemte ja for 50 år siden.

Ukraine-krisen har vist vigtigheden af, at EU står sammen og viser en stærk ledelse i en meget usikker tid. Løsningen for fremtidens udfordringer er derfor ikke et splittet, men derimod et samlet Europa, der arbejder fred, stabilitet og frihandel. Præcis som EU altid har været tiltænkt.

Jeg tror på det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katarina Ammitzbøll

Fhv. MF (K), fhv. FN diplomat
cand.scient.soc. (RUC 1997), LLM, Master international jura (Warwick University 2004-2005).

0:000:00