Kommentar af 
Jakob Wind

Kortere kandidatuddannelser vil være en europæisk tragedie for Danmark

Regeringen forslag til en reform af kandidatuddannelserne vil skade danskernes mulighed for at gøre karriere på det europæiske arbejdsmarked og forringe dansk indflydelse i Bruxelles yderligere, skriver Jakob Wind.

De fire typer kandidatuddannelser, som regeringen lægges op til, er i komplet modstrid med standarderne for det fælles europæiske uddannelsessystem, skriver Jakob Wind.
De fire typer kandidatuddannelser, som regeringen lægges op til, er i komplet modstrid med standarderne for det fælles europæiske uddannelsessystem, skriver Jakob Wind.Foto: Europæisk Ungdom, Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Jakob Wind
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I sidste uge fremlagde regeringen sit uddannelsesudspil, der har været på alles læber det sidste stykke tid. ‘Forberedt på fremtiden’ blev titlen på det, der dog med al sandsynlighed bliver det modsatte. Regeringens forslag vil nemlig skære Danmark af fra resten af Europa på uddannelsesområdet.

De fire typer af kandidatuddannelser, der nu lægges op til, er nemlig i komplet modstrid med standarderne for det fælles europæiske uddannelsessystem. Bolognaprocessen fra 1999, som Danmark er en del af, skulle netop sikre, at universitetsuddannelser blev harmoniseret på tværs af Europa. Hele 48 lande har i dag struktureret deres universitetsuddannelser efter en treårig bachelor og efterfølgende en toårig kandidatuddannelse.

Men regeringens forslag om at skabe en ny pallet af kandidatuddannelser ender med at tage Danmark ud fra Bolognaprocessen. Den varierende længde i kandidatuddannelserne vil derudover medføre, at der skabes et A- og et B-hold i forhold til udveksling og arbejdsmuligheder, når man er færdiguddannet.

At tage på udveksling i løbet af studietiden er nok noget af det mest betydningsfulde både vidensmæssigt men også for den personlige udvikling. I århundreder har studerende rejst mellem universiteter, hvor de både har erhvervet ny viden på deres vej, men også delt ud af deres egen. EU har endda dedikeret 2,9 milliarder euro til Erasmus+-udvekslingsprogrammet, der fra programmets grundlæggelse i 1987 og op til i dag har involveret over ti millioner studerende.

Arbejdsgivere i udlandet såvel som i Danmark vil naturligvis langt hellere ansætte en med fem uddannelsesår på bagen og en europæisk anerkendt kandidatgrad, end finde hoved og hale i fire forskellige typer kandidater fra bare ét lille land.

Jakob Wind
Formand, Europæisk Ungdom

Udveksling har været forudsætningen for, at vores samfund på tværs af lande har kunnet udvikle sig og har bidraget til nye idéer, inspiration og måder at gøre tingene på i andre fra andre lande. Og international erfaring er noget ikke alene vores virksomheder men også offentlige arbejdspladser i den grad efterspørger.

For ens egen personlige udvikling har et periode i udlandet også en kæmpemæssig effekt. Man møder nye mennesker, kulturer, måder at leve på osv. Det sætter ens eget liv i perspektiv, når verdensanskuelsen bliver udvidet. Man får venskaber på tværs af lande og skaber kontakter, der kan hjælpe en senere i livet. Antallet af danske studerende, der tager på udveksling i et semester, er da også femdoblet i perioden 2010-19, ifølge Danmarks Statistik.

Men det er slut nu. Hvis regeringen får sin reform igennem i den nuværende form, vil tallet med næsten 100 procent sikkerhed styrtdykke.

I den korteste af de nye kandidatuddannelser, regeringen foreslår, vil de studerende nemlig skulle bestå med 75 ECTS per 1¼ studieår modsat 120 ECTS for to studieår i dag. Når mange studerende i forvejen har studiejobs, engagerer sig i frivilligt arbejde, bliver konsekvensen af de korte kandidatuddannelser efter alt at dømme, at studerende på disse studier vælger udlandsopholdet fra. Der vil simpelthen være et for stort tidspres. Samtidigt vil andre studerende, der ikke får forkortet deres kandidatuddannelser fortsat kunne tage afsted.

Læs også

Regeringens udspil vil derfor skabe en ny hidtil uset ulighed i uddannelse for os unge. En gruppe med muligheden for udveksling og en anden uden. Det vil uden tvivl påvirke antallet af ansøgninger til visse uddannelser, når man ved, at muligheden for studie- eller praktikophold er stærkt begrænset.

I Europæisk Ungdom mener vi, at det er en kæmpe gevinst for Danmark, hvis flere - også på erhvervsuddannelserne - fik muligheden for at studere eller tage i praktik i udlandet. Med de forkortede kandidatuddannelser, tager den mulighed væk fra rigtig mange studerende og skaber et A- og et B-hold.

Hvem glemmer ikke ramaskriget i Storbritannien efter Brexit, da de som konsekvens måtte udtræde af Erasmus+?

Ikke alene under uddannelsen men også efter endt uddannelse vil regeringens udspil være at skyde sig selv i foden.

Med et nyt kandidatsystem, som er komplet ude af trit med Bolognaprocessen, vil en kort kandidatgrad fra Danmark kun due på det danske arbejdsmarked. Mange internationale organisationer sorterer allerede i dag ansøgere efter hvor lang en uddannelse de kommer med.

Regeringens udspil er dårligt for de studerende og for den langsigtede varetagelse af danske interesser internationalt.

Jakob Wind
Formand, Europæisk Ungdom

Der er også en stor risiko for, at internationale studerende vil vælge en kandidatuddannelse i Danmark fra, når den kun bliver anerkendt få andre steder. Dette er på trods af, at det tilsyneladende er en ambition for regeringen at etablere flere engelsksprogede uddannelser for dermed, at rekruttere flere kloge hoveder til Danmark.

Hvis idéen er at hive mere kvalificeret arbejdskraft hjem til Danmark, så vil konsekvensen af det her forslag blive det modsatte. Det er dårligt for vores virksomheder, der efterspørger denne her arbejdskraft, og samfundsøkonomien i det hele taget.

Det virker heller ikke som om regeringen har overvejet, at vi mange internationalt orienterede unge danskere vil fravælge at tage en dansk kandidatuddannelse, når man har muligheden for at tage en anerkendt længere kandidatgrad i andre lande (og endda få sin SU med).

Det vil klart være en fordel for den studerendes beskæftigelsesmuligheder efter studiet, både at have studeret i udlandet og ovenikøbet haft flere fag og mere fordybelse. Arbejdsgivere i udlandet såvel som i Danmark vil naturligvis langt hellere ansætte en med fem uddannelsesår på bagen og en europæisk anerkendt kandidatgrad, end finde hoved og hale i fire forskellige typer kandidater fra bare ét lille land.

Læs også

Danskere vil som konsekvens af reformen heller ikke kunne gøre karriere på det europæiske arbejdsmarked og finde jobs. I EU-systemet, hvor man konstant taler om mangel på danske ansatte, vil man naturligvis også fravælge de kortere kandidatuddannelser og i det hele taget ikke forstå denne aparte danske firfoldige kandidatgrad.

Derfor vil de nye kandidatuddannelser yderligere forringe dansk indflydelse i Bruxelles. Også fordi ingen studerende har tid til at tage i praktik i EU-institutionerne, som hidtil har været første skridt i en EU-karriere.

Regeringens udspil er derfor dårligt for de studerende, dårlig for dansk økonomi og dårlig for den langsigtede varetagelse af danske interesser internationalt. Der er kun være én vej frem for det her forslag: smid det i skraldespanden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Wind

Landsformand, Europæisk Ungdom
stud.scient.pol. (Københavns Uni.)

0:000:00