Centerledere: Danmark halter bagud på fremmedsprog, og det kan koste indflydelse i EU

Flere sprog som færdiguddannet

I den proces er det derfor helt centralt at sætte fremmedsprog i centrum. Og simultant se på, hvad der yderligere kan gøres for at understøtte danske unges sprogkompetencer, både som kerne- og tillægskompetence, så flere – og ikke færre – kan flere sprog, end de kan i dag som færdiguddannede.

Det er der behov for. Både helt generelt, men også til jobs i EU’s institutioner, hvor modersmål plus kompetencer i to fremmedsprog (af EU’s 24 officielle sprog) er et must at kunne for at komme i betragtning til en række funktioner i EU. Det er i det hele taget nødvendigt at være sprogligt velbevandret for at kunne varetage et job i EU.

I concours-udvælgelsen spiller sprogkompetencer derfor en væsentlig rolle. Og tak for det! I NCFF har vi en naturlig tæt kontakt til særligt de sproglige arbejdsområder inden for EU-samarbejdet.

Lad os huske på at fortsætte med at understøtte sprogfagene i hele uddannelsessystemet. Det er til gavn både for Danmark og for EU

Hanne Wacher Kjærgaard og Mette Skovgaard Andersen
Centerledere, Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF)

Mange, herunder EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark, gør en stor indsats for at sætte fokus på oversætter- og tolkeområdet i EU blandt sprogstuderende på de videregående uddannelser med initiativer, som strækker sig ud over egne rækker, så der også åbnes op for at fortælle om jobmulighederne i blandt andet Europa-Parlamentet, Rådet og EU-Domstolen.

For det er blevet sværere at rekruttere danskere til institutionerne – både til sprogområdet og til embedsværket. Alt for få søger, og af dem, der søger, falder nogle igennem, så stillinger på sprogområdet ender ofte med at gå til en, som allerede er inden for EU-systemet.

Det er jo også helt legitimt – de medarbejdere har rutinen og solidt kendskab til mange arbejdsgange og beslutningsprocesser, men på den lange bane er det ikke holdbart for Danmark. Der må også nye kræfter til i arbejdsstyrken i takt med, at de danske ansatte rammer pensionsalderen.

Ser vi lidt nærmere på tallene, opfatter vi situationen i EU som symptomatisk for fremmedsprogssituationen i Danmark for øjeblikket. Det lave antal af ansatte med dansk baggrund i EU hænger tæt sammen med det fald, vi i Danmark har oplevet i unges kompetencer i flere europæiske fremmedsprog siden 00’erne.

Alle alarmklokker ringer

Danskere er i opgørelsen nemlig godt repræsenteret på lederniveau i de fire EU-institutioner, som undersøgelsen omfatter. At der er så stor forskel på tallene i forhold til karrieretrin, peger på, at lederniveauet nok er uddannet i en tid, hvor fremmedsprogsfagene fyldte mere herhjemme.

Zoomer vi ind på ungdomsuddannelsesniveau, lå andelen af studenter med mindst tre fremmedsprog for tyve år siden på over 40 procent. Det er mere end halveret i dag, jævnfør Følgegruppens statusrapport for Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet 2021, og fraregnes latin i denne ligning, er vi nede på under fire procent.

Ser vi på udviklingen i optagelsestallene til de videregående sproguddannelser, ringer alle alarmklokker, for her sætter det markante kompetencefald sig tydeligst igennem.

Dermed er fødekæden til at sikre fremtidens danske sprogberedskab i EU også i fare. Så lad os huske på at fortsætte med at understøtte sprogfagene i hele uddannelsessystemet. Det er til gavn både for Danmark og for EU.