Nye tal: Danskere er en truet art i EU-hovedkvarteret
Danskerne skraber bunden i ny opgørelse over, hvilke nationaliteter der er ansat i EU-Kommissionen. Det skal der gøres noget ved, mener regeringen.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørBRUXELLES: Danmark ligger næsten helt i bunden, når det kommer til repræsentation i det europæiske maskinrums hjertekammer, Europa-Kommissionen.
Det viser nye tal, som Finansministeriet har sendt til Folketinget.
Her står det klart, at kun Luxembourg ligger lavere, når man ser på det forholdsmæssige antal af fastansatte sagsbehandlere under ledelsesniveau.
”Det er et velkendt problem. Det har det været i mange år,” forklarede finansminister Nicolai Wammen (S), da han tidligere på måneden diskuterede antallet af danskere i EU-institutionerne med Folketinget Europaudvalg.
En af de muligheder, som vi drøfter med Kommissionen, er at lave en såkaldt særconcours for eksempelvis Danmark, fordi vi har et mismatch, der er så markant.
Nicolai Wammen
Finansminister (S)
I oversigten er der både dårlige og gode nyheder set med danske briller.
Tallene viser, at folk med dansk pas er godt repræsenteret på lederplan i alle de fire EU-institutioner, der er inkluderet i undersøgelsen (Kommissionen, Ministerrådet, EU's Fælles Udenrigstjeneste og Europa-Parlamentet).
Det samme gør sig gældende lavere nede i den akademiske fødekæde i både EU’s Ministerråd og Den Fælles Udenrigstjeneste, hvor der er flere danske sagsbehandlere i systemet, end Danmarks befolkningsstørrelse tilsiger. Men derefter stopper festen.
I Europa-Parlamentet ligger antallet af fastansatte danske sagsbehandlere under chefniveau på omkring 80 procent af, hvad det burde gøre, hvis sammensætningen af nationaliteter skulle afspejle Unionens befolkning, sådan som den danske regering tilstræber. I EU’s største institution, Kommissionen, som både står for at udtænke nye EU-regler og håndhæve dem, er det tal helt nede omkring 60 procent.
EU
Miljø
