S i EU: Globaliseringen, som vi kender den, er død. Den globale værdipolitik er tilbage
Tidligere handlede globaliseringen om at fremme det frie marked via handelsaftaler uden politisk indblanding. Men nu er den politiske linje tilbage i Bruxelles på særligt tre fronter, skriver Niels Fuglsang (S).
Niels Fuglsang
MEP (S)Lars Løkke gav for nyligt et interview i Information, hvor han åbnede op for en fælles europæisk industripolitik som et svar på den massive grønne statsstøtte, som den amerikanske kongres har vedtaget i den såkaldte ”Inflation Reduction Act”.
Ifølge Løkke har globaliseringen forandret sig, og vi må derfor tage bestik af en ny situation, hvor geopolitiske forhold spiller en større rolle end tidligere. Det har han helt ret i, og derfor bør Danmark gå konstruktivt ind i forhandlingerne om, hvordan EU skal forholde sig til den nye situation.
Globaliseringen er på tilbagetog
Set fra mit skrivebord i Bruxelles, er den gamle globalisering - vi kan kalde den Globalisering 1.0 - på kraftigt tilbagetog. Globalisering 1.0 bygger på ideen om, at vi skal fremme det frie marked via handelsaftaler, og at staten ikke skal blande sig i den frie konkurrence. Den forestilling har Danmark traditionelt og med god grund støttet, fordi vi er en lille, åben eksportøkonomi.
Meget af det, vi foretager os i Bruxelles disse dage, handler om at rette op på fortidens fejl
Niels Fuglsang
MEP (S)
Globalisering 1.0 har dog samtidig skabt en række problemer, som vi i dag betaler prisen for. Angela Merkel gav udtryk for Globalisering 1.0-tankegods, da hun sagde ”Nord Stream 2 er et kommercielt projekt med private investorer”.
Nord Stream 2 handlede, ifølge Merkel, ikke om politik. Men tværtimod, så handlede Nord Stream i dén grad om politik, og vi endte med at blive afhængige af energi fra despotstater.
Samme tankegang - at handel ikke har noget med politik at gøre, betød at Europa solgte kritisk infrastruktur til Kina (eksempelvis den største havn i Grækenland) til Kina. Og vi så passivt til, mens vitale produktionskæder i fremstillingen af mikrochips og solpaneler rykkede til Kina. Det var ligegyldigt, hvem man gjorde sig afhængig af, bare man kunne lave en god deal. Økonomi satte politik skakmat.
Politisk indblanding
Jeg synes, at meget af det, vi foretager os i Bruxelles disse dage, handler om at rette op på fortidens fejl. Vi kan kalde den nye virkelighed: Globalisering 2.0.
Jeg mener især, det handler om tre fronter, hvor politik er tilbage i førertrøjen.
For det første, er vi ved at udvikle en industripolitik, som fremmer vores politiske interesse i en grøn økonomi, der ikke bliver udkonkurreret af andre magter, som USA og Kina, der subsidierer deres virksomheder.
Industripolitikken kommer til udtryk i den nyligt vedtagne klimatold på industrivarer fra lande, der ikke sætter en pris på CO2, sådan som EU gør. Og den kommer til udtryk i EU-kommissionens forslag om statsstøtte til visse strategiske sektorer som modvægt til USA’s Inflation Reduction Act. Danmarks rolle må være at sikre, at dette modsvar ikke overdrives og tager form af protektionisme.
For det andet, er vi ved at udvikle en energi- og forsyningspolitik, som skal gøre os uafhængige af despotstater. Det gør vi, når vi hæver lovkravene til udrulningen af vedvarende energi og energieffektivitet. Sidstnævnte lov om energieffektivitet er jeg selv Europa-Parlamentets chefforhandler på, og vi forventer at nå til enighed om en ny lov i marts.
I samme måned har EU-kommissionen varslet et udspil, der skal sikre Europas forsyning af de sjældne metaller, som er afgørende for den grønne omstilling, og som Kina allerede til en vis grad har monopoliseret.
Vi skal sikre vores værdier
For det tredje, sætter vi i højere grad værdier før kortsigtede økonomiske interesser i vores handelspolitik. Det er åbenlyst i forhold til Rusland, hvor vores økonomi lider store tab af de sanktioner, vi har indført af geopolitiske og moralske årsager.
Ja, business handler om business, men også om at sikre vores autonomi, og om at fremme vores værdier
Niels Fuglsang
MEP (S)
Men det er også tilfældet i forhold til Kina, hvor Europa-Parlamentet har nægtet at stemme for en stor investeringsaftale mellem EU og Kina. Det skete efter, at Kina sanktionerede medlemmer af Europa-Parlamentet, efter at EU havde kritiseret og sanktioneret menneskerettighedskrænkelser i Xinjiang-provisen.
Økonomen Milton Friedman sagde: The business of business is business. Den holder ikke i dag. Ja, business handler om business – også i Europa - men også om at sikre vores autonomi, og om at fremme vores værdier.
Dét er ledetråden, som jeg arbejder efter, i den genforhandling af globaliseringen, som er i fuld gang.