...her vil vi konkurrere med lande, der også modtager national støtte, og som formentlig fortsat vil få den udbetalt, selvom vi liberaliserer landbrugspolitikken i Europa. Og det vil vi have mere end svært ved at konkurrere med.

Claus Søgaard-Richter
Direktør i Landbrug & Fødevarer

Med afsæt i Kommissionens udspil til EU's nye landbrugspolitik i midten af november har debatten om landbrugsstøtten kørt på fuldt tryk den seneste måneds tid. Modstandere er kommet med forslag til, hvad støttekronerne kunne bruges til i stedet for landbrugsproduktion, mens de allermest ivrige tilhængere typisk kommer fra andre lande end Danmark, eksempelvis Frankrig og Spanien.

EU's landbrugspolitik er i konstant udvikling gående fra et fokus på forsyningssikkerhed henimod bæredygtige fødevarer og grøn energi. Samtidig er en række store oversøiske landbrugsnationer for alvor kommet ud på verdensmarkedet, hvilket presser den europæiske fødevareerhvervs konkurrenceevne.

Europæisk konkurrenceevne falder
Netop det globale perspektiv har slet ikke har været med i debatten om reformen af landbrugsstøtten. Danmark konkurrerer ikke kun med Frankrig, Tyskland og resten af Europa, men i lige så høj grad med kæmpeproducenter som USA og Brasilien. I dag er EU som handelsblok en af verdens største importører af landbrugs- og fødevarer, og sammen med USA er EU den største eksportør.