Militærforsker: Danmarks rolle som Nato-duks står for fald

DEBAT: Danmark har i mange år haft en privilegeret position i Nato-samarbejdet, på trods af manglende økonomiske muskler. Nye tendenser truer dog nu med at sende os ud i kulissen, skriver Jens Ringsmose.

Af Jens Ringsmose
Institutchef, Institut for Militære Operationer, Forsvarsakademiet

Danmark er et kerneland i Nato.

Der bliver lyttet, når danske ministre udtaler sig i alliancesammenhænge, og på officer- og embedsmandsniveau har man i årevis nydt godt af omfattende adgang til kolleger i Nato-hovedkvarteret og i de allierede hovedstæder.

Ikke mindst i Washington DC.

Børnelærdom
At adgang er vigtig, er børnelærdom for enhver diplomat. Adgang er forudsætningen for at kunne plante ideer, og dermed opnå indflydelse på andre landes præferencer, men adgang er også nøglen til viden om andre staters initiativer og positioner.

Og som en anden diplomatisk børnelærdom tilsiger, så er viden sine qua non i håndteringen af mellemstatslige relationer.

Spørgsmålet er imidlertid, om Danmark kan fastholde sin position, som Nato-duksedreng i årene fremover.

Den privilegerede danske Nato-position er resultatet af mange års offervillighed og seriøst arbejde i alliancen. Danmark har gennem snart tre årtier bidraget, ikke blot med det absolut nødvendige til Natos missioner, men med substantielle og effektive bidrag.

I en epoke, hvor alliancen for en meget stor dels vedkommende var orienteret mod militære indsatser uden for Natos territorium, betød det, at Danmark trods et bundskrabende forsvarsbudget kunne positionere sig i toppen af det uformelle interne Nato-hierarki.

Fokus var entydigt på, hvor stor en effekt man kunne presse ud af investeringerne i hård sikkerhed, mens det betød mindre, hvor stor en andel af bruttonationalproduktet (BNP) de enkelte Nato-lande rent faktisk afsatte på forsvarsbudgettet.

Det skabte gunstige muligheder for et sparsommeligt, men seriøst, mindre allianceland.

NATO vender hjem
Siden 2014 har det alliance-interne spil om byrder, solidaritet og status imidlertid ændret sig afgørende på i hvert fald to punkter.

Nato er for det første vendt hjem til Europa.

Vel er alliancen stadig engageret i blandt andet Afghanistan og i Middelhavet (og formentligt snart også i Irak), men med Ruslands annektering af Krim har alliancemedlemmerne i stort omfang drejet fokus mod Baltikum, Østeuropa og evnen til at kunne afskrække en ”næsten jævnbyrdig, konventionel modstander”.

Det betyder alt andet lige, at Nato-landenes vilje til at afsætte penge på forsvarsbudgettet kommer til at fylde mere, når det store interne prestige-regnskab skal gøres op.

Når der er færre og mindre missioner, bliver det ganske enkelt vanskeligere at være et sparsommeligt, men seriøst, mindre allianceland.

Trykket fra Trump

Den anden store forandring i spillet om byrder, solidaritet og prestige hedder Donald J. Trump.

Helt siden Natos grundlæggelse i 1949 har USA lagt pres på Nato-Europa for at spendere mere på sikkerhed, men sjældent – hvis nogensinde – har trykket været så massivt, som efter at Trump fik overdraget nøglerne til Det Hvide Hus.

Også det gør det vanskeligere for et alliancemedlem med knapt så imponerende forsvarsinvesteringer at opretholde positionen som Nato-kerneland – selv når man gør en stor indsats for at kompensere gennem militære bidrag til Nato-missioner i Baltikum og Afghanistan.

Men hov, har vi ikke lige fået et nyt forsvarsforlig, der afsætter betydelige økonomiske midler til forsvaret frem mod 2023? Et ”substantielt økonomisk løft”?  

Vil det ikke tilfredsstille Nato og Donald Trump og dermed sikre, at vi fastholder positionen som alliances Musterknabe?

Næppe.

Danmark sakker bagud i det interne regnskab
I Det Hvide Hus har man tilsyneladende øjnene stift rettet mod én bestemt byrdedelingsindikator: Forsvarsbudgettet som procent af BNP. Og på den målestok ser det ikke så godt ud for Danmark.

Ifølge Forsvarsministeriets prognoser kommer vi, når nyinvesteringerne er fuldt indfasede i 2023, til at bruge ca. 1,3 procent af BNP på forsvaret.

I 2013 – året inden daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt på Natos Wales-topmøde skrev under på, at Danmark ville arbejde for at leve op til alliancens målsætning om at bruge 2,0 procent af BNP på forsvaret senest i 2024 – udgjorde forsvarsbudgettet ca. 1,2 procent af BNP.

Et løft på 0,1 procent af BNP på 10 år kommer formentligt ikke til at udløse stående ovationer i Nato-hovedkvarteret eller i Washington DC.

Og hvad måske værre er: Det ser ud til, at en meget stor del af de øvrige europæiske Nato-lande rent faktisk afsætter flere penge til de væbnede styrker. Ifølge Natos prognoser vil 15 ud af de 29 Nato-lande således bruge minimum 2,0 procent af BNP i 2024.

Forrige artikel EL: Velfærdskroner går til kugler og kampfly EL: Velfærdskroner går til kugler og kampfly Næste artikel SFU: Hvad vil Alternativet egentlig med EU? SFU: Hvad vil Alternativet egentlig med EU?
  • Anmeld

    carsten poulsen · hr.

    Grønland

    En mere “uberegnelig” faktor i det spil er Grønland, og den strategiske betydning landet, og dermed Danmark har, når der tænkes overflyvninger,
    lytteposter, mineraler og polarforskning. Grønland er her vigtig, og kan give megen credit, når regnebrættet gøres op (iøvrigt af langt større finansiel betydning end de danske finansielle tilskud, som mange populister galper op om)

  • Anmeld

    Børge Hansen

    Fribillet

    Der er hverken i NATO eller EU plads til lande på fribillet. Vi må leve op til alliancernes kollektive beslutninger vedr. financiering.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    USA vil holde lav profil hvis vi skruer bissen på

    Procenterne er uden væsentlig betydning. Det som betyder noget er at USA ikke i WTO anklages for at deres militærbudget mest er fordækt erhvervsstøtte.

    Hvad skyldes det egentlig er vi er så følgagtige overfor vor vigtigste fjende i stedet for at gå til angreb mod deres utallige brud på aftaler, miljøødelæggelser, skattesvindel og racistisk propaganda.

  • Anmeld

    Jørn Herkild · pensioneret ingeniør og reserveofficer

    Solidaritet

    Danmark bør snarest, og gerne gennem en genforhandling af det netop indgåede forsvarsforlig, øge bevillingsrammen til minimum 2, 0 % af BNP. Forpligtelsen dertil ER jo en kendsgerning, når NATO-beslutningen på det alliancepolitiske plan ER tiltrådt.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    42 milliarder kroner ud i den blå luft er 2% af BNP.


    Når Danmark kun er underleverandør til våbenindustrien er det direkte uforsvarligt også økonomisk set.

    Dybest set kunne vi nøjes med at opgradere hjemmeværnet og skrotte alt andet, og dermed spare 40 milliarder kr, ca 8000 kr pr dansker.

    Alternativt kunne staten begynde at indregne alle mulige aktiviteter, der med lidt større briller reelt alligevel er løn/administration/aktiviteter til fordel for millitæret/ NATO, som f.eks udenrigsministeriet, statsministeriet, pet, politiet, it-udvikling, forskning, mediestøtten, historiebøgerne, robotteknologi, droneteknologi osv osv. osv.


    Pax Romanum er erstattet af Pax Amerikana, og i det gamle Rom skelnede man ikke så hårdt mellem det civile og millitæret.

    I Pax Amerikanum er også alt hvad der foregår i det civile liv af millitær interesse, så hvorfor denne skelnen?

  • Anmeld

    T R

    Danmarks "specielle status" i NATO

    Hvordan kan det være at DK i årtier har haft en speciel status i NATO regi (eller rettete amerikansk regi)? For det er ikke pga. de floffy bløde forklaringer som Jens Ringmose kommer ind på mm. man seriøst tror at andre lande i NATO end DK ikke har kunnet lever "offervilje" og "seriøsitet" når DK i realiteten med en militær styrke i lange perioder ikke engang har kunnet fylde en bataljon.

    Næ, årsagen hedder Grønland og nærmere bestemt Thule basen der sikrede NATO (eller rettere USA) en unik strategisk position overfor Sovjet i mange årtier og hvis betydning stadigvæk er betydelig.

    Derfor glem "stående ovationer" i NATO og Washinton vedr. om lille DK skulle spendere 1%, 1.3% eller 2% af BNP sålænge man stadigvæk har de facto fuld råderet og bestemmelsesret over Thule basen og det øvrige Grønland. De sidste er langt vigtigere end det første der handler om signal værdi overfor alle NATO lande. Mao. er det vigtigere at lande som Tyskland, Frankrig og England leverer 2% BNP end om DK gør.

  • Anmeld

    Morten Knorborg Poulsen

    Thulebasen

    Amerikanernes tilstedeværelse i arktis generelt og etableringen af Thulebasen især, er og har aldrig været betinget af hverken Dansk eller Grønlandsk tilladelse.
    Placeringen var dengang så strategisk vigtig for amerikanerne at basen var blevet bygget uanset hvad, med eller uden vores accept og selv i dag er vores indflydelse på USA's dispositioner i Thule stort set lig nul, og vi kunne ikke "smide" dem ud selv om vi ville.
    Så argumentet om at vi kun har (eller har haft) indflydelse i NATO pga Thulebasen og rigsfællesskabet med Grønland holder ikke.

  • Anmeld

    Kurt Wissendorf Møller

    Hvad skal vi dog bruge alle disse penge til?

    Når usa’s Trump forlanger, at alle lande i NATO skal bruge 2% af bnp på militæret, så må vi vel med rimelighed kunne stille spørgsmålet: “Til hvad?”
    To muligheder forekommer indlysende.

    1. USA skruer sit bidrag ned svarende til et forbrug på 2% (idag ca. 3,8%)
    2. USA fastholder størrelsen af sit bidrag, hvorfor midlerne vil vokse kraftigt. Det kan kun betyde, at USA er indstillet på yderligere angrebskrige.
    Den såkaldte trussel fra Rusland kan ikke i sig selv berettige til så alvorlig vækst i krigsøkonomien, uden at magtbalancerne i verden forrykkes markant, men det er måske osse meningen?

  • Anmeld

    Anne Albinus

    Der vil fortsat blive lyttet til Danmark i NATO -sammenhæng

    1/ Ringsmose er usikker på, om Danmark fortsat kan nyde godt af omfattende adgang til kolleger i bl.a. Nato-hovedkvarteret.

    Det er svært at se, hvordan Danmarks adgang til kolleger i NATO-hovedkvarteret i Bryssel kan svækkes. Der er ganske vist mange flere m2 i det nye hovedkvarter end i det gamle, men man taler jo fortsat sammen til møder og i frokost-og kaffepauser. Der er mange andre lande, der som Danmark ligger under NATOs 2%-krav.

    Jeg ser ingen risiko for, at Danmark ikke kan fortsætte med at være Alliancens mønsterelev. Danmark er altid lynhurtig til at gå i krig og tjekker ikke de efterretninger, som krigene baseres på, og som var ukorrekte bl.a. mht. til interventionen i Libyen jf. en britisk parlamentsrapport:

    https://publications.parliament.uk/pa/cm201617/cmselect/cmfaff/119/11905.htm#_idTextAnchor029

    2/ Ringsmose taler om “offervillighed”.

    Udenrigsministeren omtalte den også 7.11.17 i DIIS, men kunne dog ikke det korrekte antal dræbte soldater i Afghanistan (43) og glemte de dræbte soldater i Irak (7):

    “Og den del er både helt konkret, og det kan vi se, det har I allesammen set i det udspil, der er kommet, meget fokuseret på nærområdetruslen, men samtidig også de internationale operationer, som vi har tradition for at, at, at, spiller en stor rolle for Danmark, og er en af vores døråbnere i forhold til at spille en rolle i international politik, at vi har et så godt rygte og ry, som vi har, og som er noteret alle steder. Det er noget, som gør et dybt indtryk på bl.a. amerikanerne, det at vi har sat, at vi måtte ofre 42 liv i Afghanistan. Det at vores soldater er så enormt dygtige til at både vide, hvor de kommer fra, men også forstå, hvor de kommer til og have den dialog med den 
    befolkning, som de kommer ned og skal være med til med til at forsøge at hjælpe ud af en konflikt.”

    Udskrift:
    https://sites.google.com/site/dkogeuroparaadet/7-11-17

    3/ Debatten om byrdefordeling er gammel. t.o. fra NGO’en NATOWATCH.org

    "This debate—and accusations that Europe spends too little on defence and is being protected at US taxpayers’ expense—is one of the longest running fault lines within NATO. While the United States does pick up a disproportionate share of the NATO tab, the imbalance is not as great as is sometimes suggested—especially when comparing direct funding of NATO, rather than military expenditure per se."

    http://natowatch.org/sites/default/files/2017-06/briefing_paper_no.56_-_brussels_summit_2017.pdf